AP Pension - AP Pension søger Online Pensionsrådgivere – brænder du for at give god online rådgivning?

Slået op d. 02-12-2024. Deaktiveret d. 24-12-2024.
Gå til aktive stillingsopslag

Jobbeskrivelse
Inaktiv

Brænder du for at hjælpe mennesker godt gennem livet med din kompetente og nærværende rådgivning? Har du prøvet lidt af hvert som rådgiver, og vil gerne bruge din faglighed til at hjælpe og skabe økonomisk tryghed for kunder gennem online rådgivning? Så er det dig, vi leder efter.

Vi tager ansvar for kunden, og vi sætter høj faglighed, sparring og en varieret hverdag i højsædet. For at komme i mål med dette har vi organiseret al rådgivningen i AP som ét stort hold, der løfter i flok og bidrager aktivt til at dyrke både fagligheder og sammenhold.

Vi tager ansvar for kunden ved at sikre, at vi kommer rundt om de behov vores kunder fortæller os om, men også de muligheder vi ser, at kunden med fordel kan præsenteres for.

Selvom der kan være tryk på i hverdagen, er vi også et sted, hvor vi går op i at have det godt og sjovt sammen på kontoret. Det er nemlig kun muligt at levere gode kundeoplevelser, hvis vi fungerer som team, og er glade for at være her.

Om jobbet

Som online pensionsrådgiver i AP Pension bliver du en del af et ambitiøst team. Vi stræber efter at komme hele vejen rundt om kunden og give kvalificerede anbefalinger. Du får derfor rig mulighed for at sætte dine stærke kompetencer og erfaring i spil, til gavn for kunden.

Din arbejdsuge vil bestå af fire dage med online rådgivningsmøder og proaktiv rådgivning samt en dag dedikeret til forberedelse.

Dine arbejdsopgaver vil primært være at:

  • Gennemføre individuelle online kundemøder med nye og eksisterende kunder
  • Opsøge kunder med relevante budskaber, fx anbefaling om ændring af dækninger, investeringsvalg eller råd om pensions –og formueoptimering
  • Identificere kundernes individuelle behov og skræddersy en løsning, der matcher kundens behov og ønsker
  • Sparre med kolleger og generelt bidrage til holdånden i vores rådgivningsfællesskab
  • Samarbejde på tværs af AP Pension

Din profil

Vi antager, at du har et positivt syn og er dygtig til at arbejde sammen med andre.

  • Har erfaring fra lignende job fx som pensionsrådgiver eller formuerådgiver
  • Har gennemført Forsikringsakademiets niveau 4 eller Formuerådgiveruddannelsen, eller er i gang med dette
  • Er godkendt til IDD niveau 5 (arbejdsområde 5)
  • Du møder kunderne i øjenhøjde, sætter dig i deres sted og brænder for den gode kundeoplevelse
  • Du er god til at formulere dig klart og tydeligt – og kan rådgive på engelsk
  • Du er medmenneskelig, positiv, engageret og har et godt humør
  • Du trives med at arbejde efter mål i din hverdag, tager ansvar og har en proaktiv tilgang til kunderne

Vi tilbyder

  • Fast stilling i en afdeling i spændende udvikling, som du kan være med til at påvirke
  • Et motiverende arbejdsmiljø med gode udviklingsmuligheder
  • Gode kolleger, som tager initiativer, sparrer med hinanden og skaber resultater sammen
  • En uformel omgangstone med godt humør og gode grin
  • Løn svarende til dine kvalifikationer
  • Attraktive ansættelsesvilkår såsom pensionsordning, sundhedsforsikring og tandforsikring
  • Gode transportmuligheder: vi er beliggende tæt på Nordhavn S-tog og metrostation

Tiltrædelse hurtigst muligt. Samtaler afholdes løbende.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Om AP Pension
I AP Pension arbejder vi hver dag for at skabe overskud til vores kunder – både økonomisk og menneskeligt. Vores kultur er drevet af kvalitet, kundenærhed og effektivitet, så vores kunder altid er i trygge hænder. Vi værner om en inkluderende kultur, hvor du kontinuerligt kan udvikle dig og bringe dine færdigheder i spil. Din udvikling tager afsæt i vores kulturprincipper - superiør, kundenær og effektiv - hvor vi sammen får tingene til at ske og sørger for, at kunderne er i trygge hænder.

Hos AP Pension ønsker vi at skabe en arbejdsplads med lige muligheder for alle, hvor nye samarbejdsformer og perspektiver bidrager til de bedste løsninger for vores kunder. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere uanset alder, kønsidentitet, race, oprindelse, religion, etnicitet eller handicap til at søge stillingen.

Kan du se dig selv i vores værdier, og ønsker du at bidrage til at skabe overskud til vores kunder, så kom og vær en del af AP Pension.

AP Pension logo
Om AP Pension

Ejer: FORENINGEN AP PENSION F.M.B.A.

Startår: 1919

Selskabstype: Livsforsikringsselskab

Markedsandel ift. indbetalinger:

6.83%

Markedsandel ift. opsparing:

4.52%

Antal medarbejdere:

637

Lønvilkår i AP Pension

Gns. årlig bruttoløn:

996.860 kr.

Gns. pensionsindbetaling i pct.:

18.00%

Om kunderne i AP Pension

Markedsrenteopsparing:

109.757 mio. kr.

Gns. renteopsparing:

39.352 mio. kr.

Bruttoindbetalinger:

15.784 mio. kr.

Bruttoudbetalinger:

15.199 mio. kr.

Antal kunder, ansættelsesforhold:

209.195

Antal kunder, individuelt tegnede:

259.994

Beliggenhed

Find dit næste job i pensionsbranchen

Pensionspusheren giver dig et dagligt opdateret overblik over jobmuligheder i pensionsbranchen.


Udviklet af Jens Juhl Nielsen

Ris, ros og gode idéer modtages gerne på [email protected]

© Pensionspusheren