AP Pension - AP Pension søger studentermedhjælper til Investering

Slået op d. 03-03-2025.
Ansøg nuDel på LinkedIn

Jobbeskrivelse
Aktiv

Vil du være med til at gøre en forskel i AP Pension? Så har du chancen nu, for vi søger en dygtig og engageret stundentermedhjælper til at indgå i vores investeringsafdeling.

Om jobbet

Du bliver en del af en afdeling, som beskæftiger sig med en bred pallette af investeringer på tværs af aktivklasser som aktier, fixed income og alternative investeringer. Disse investeringer er internt såvel som eksternt forvaltet.
Herunder omfatter vores investeringsafdeling også et bæredygtighedsteam, som forestår implementeringen af bæredygtighed i AP Pensions investeringer på tværs af aktivklasser.

Du vil få mulighed for at få berøring med mange forskellige typer investeringer og hjælpe til på tværs af de forskellige teams. Samtidig vil du indgå i et studenterteam, hvor du vil få glæde af sparring med de øvrige studentermedhjælpere i afdelingen.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet bestå af:

  • Opbygning og automatisering af rapporteringsværktøjer for forskellige porteføljer og aktivklasser.
  • Databearbejdning og analyser til brug for porteføljeforvalterne.
  • Vedligeholdelse og drift af eksisterende analyseværktøjer.
  • Ad hoc-opgaver som kræver databearbejdning og potentielt VBA-kodning.

Vi forestiller os, at du kan arbejde gennemsnitligt ca. 15 timer om ugen og herudover kan lægge ekstra timer i perioder, hvor det måtte kræves. Omvendt er vi fleksible med hensyn til arbejdstider under eksamensperioder.

Din profil

Vi forestiller os, at du

  • er pligtopfyldende og pålidelig
  • er positivt anlagt og med stærkt gåpåmod
  • kan håndtere en hverdag med uforudsigelige arbejdsopgaver
  • kan arbejde struktureret og bevare overblikket i en travl hverdag
  • har grundig erfaring med Excel og er analytisk dygtig
  • har erfaring med VBA-kodning eller som minimum har interesse for at lære det
  • har en interesse for investeringer og er nysgerrig efter at arbejde på tværs af aktivklasser
  • har opnået gode akademiske resultater
  • studerer på en relevant bacheloruddannelse og derved har minimum 2 år tilbage af din uddannelse

Vi tilbyder

  • En spændende hverdag med en stejl læringskurve.
  • Et motiverende arbejdsmiljø med gode udviklingsmuligheder.
  • En arbejdsplads med fokus på trivsel og arbejdsglæde og en uformel omgangstone.
  • Indgå i et allerede etableret studenterteam under investeringsafdelingen sammen med andre unge studerende.
  • En attraktiv mulighed for at arbejde med investeringsområdet på tværs af aktivklasser.
  • Potentiale for at påtage sig et stort ansvar og bidrage til at forbedre datafundamentet i AP Pensions investeringsafdeling.
  • Attraktive ansættelsesvilkår, såsom pensionsordning, sundhedsforsikring og tandforsikring
  • Vi ligger tæt på offentlig transport. En kort gåtur fra Orientkaj

Tiltrædelse hurtigst muligt. Der vil løbende blive afholdt samtaler.

Vi ser frem til at høre fra dig.


Om AP Pension
I AP Pension arbejder vi hver dag for at skabe overskud til vores kunder – både økonomisk og menneskeligt. Vores kultur er drevet af kvalitet, kundenærhed og effektivitet, så vores kunder altid er i trygge hænder. Vi værner om en inkluderende kultur, hvor du kontinuerligt kan udvikle dig og bringe dine færdigheder i spil. Din udvikling tager afsæt i vores kulturprincipper - superiør, kundenær og effektiv - hvor vi sammen får tingene til at ske og sørger for, at kunderne er i trygge hænder.

Hos AP Pension ønsker vi at skabe en arbejdsplads med lige muligheder for alle, hvor nye samarbejdsformer og perspektiver bidrager til de bedste løsninger for vores kunder. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere uanset alder, kønsidentitet, race, oprindelse, religion, etnicitet eller handicap til at søge stillingen.

Kan du se dig selv i vores værdier, og ønsker du at bidrage til at skabe overskud til vores kunder, så kom og vær en del af AP Pension.

AP Pension logo
Om AP Pension

Ejer: FORENINGEN AP PENSION F.M.B.A.

Startår: 1919

Selskabstype: Livsforsikringsselskab

Markedsandel ift. indbetalinger:

6.83%

Markedsandel ift. opsparing:

4.52%

Antal medarbejdere:

637

Lønvilkår i AP Pension

Gns. årlig bruttoløn:

996.860 kr.

Gns. pensionsindbetaling i pct.:

18.00%

Om kunderne i AP Pension

Markedsrenteopsparing:

109.757 mio. kr.

Gns. renteopsparing:

39.352 mio. kr.

Bruttoindbetalinger:

15.784 mio. kr.

Bruttoudbetalinger:

15.199 mio. kr.

Antal kunder, ansættelsesforhold:

209.195

Antal kunder, individuelt tegnede:

259.994

Beliggenhed

Find dit næste job i pensionsbranchen

Pensionspusheren giver dig et dagligt opdateret overblik over jobmuligheder i pensionsbranchen.


Udviklet af Jens Juhl Nielsen

Ris, ros og gode idéer modtages gerne på [email protected]

© Pensionspusheren