Forsikring & Pension - Advokat til nystiftet arbejdsgiverorganisation for forsikring- og pensionsbranchen
Slået op d. 06-08-2024. Deaktiveret d. 11-09-2024.
Jobbeskrivelse
Vi søger en advokat med erfaring i ansættelsesret, der har lyst til at rådgive og forhandle for virksomheder indenfor forsikring- og pensionsbranchen.
Dine opgaver vil være alsidige og går primært ud på, at:
- rådgive forsikringsselskaber og pensionsselskaber om ansættelsesret og kollektive overenskomster
- deltage i forhandlinger om nye overenskomster
- repræsentere vores medlemmer i sager, som fagforbund eller eksterne advokater rejser
- udarbejde høringssvar og analyser ved ny ansættelsesretlig lovgivning
- lave vejledninger til vores medlemmer om nye regler og nyheder
- indgå i arbejde med implementering af EU-direktiver.
Om dig
Du er advokat og har arbejdet i en arbejdsgiverorganisation, en faglig organisation og/eller i et advokatkontor og har erfaring med ansættelsesret eller kollektiv arbejdsret. Du er juridisk dygtig og god til relationer og evner at kommunikere klart.
Hvad tilbyder vi
Arbejdet er selvstændigt, og der er god mulighed for selv at præge arbejdsopgaverne. Du vil få indgående branchekendskab og komme tæt på virksomhederne. Du vil indgå i et mindre team på 5-7 kollegaer, som arbejder sammen i et humørfyldt, fagligt og hjælpsomt miljø. Vi sparrer dagligt om, hvordan vi bedst løser kerneopgaverne, som i sidste instans handler om at sikre, at vores medlemmer har de bedste rammer at være arbejdsgivere i.
Vi er nystiftet, da den tidligere arbejdsgiverorganisation for den finansielle sektor blev splittet op i to arbejdsgiverforeninger fra årsskiftet og i stedet blev lagt sammen med de relevante brancheorganisationer. Derfor er vi en del af brancheorganisationen F&P – Forsikring og Pension, hvor vi indgår i tværgående samarbejde på en række faglige og politiske områder og i forhold til, hvordan vi strategisk skal udvikle os. Det får du også mulighed for at tage del i.
Foruden spændende og udviklende opgaver kan du forvente at få en 37 timers arbejdsuge og fleksibilitet i din dagligdag. Vi vægter trivsel og balance mellem arbejds- og privatliv højt, og vi tilbyder gode muligheder for udvikling og uddannelse samt en række gode vilkår i form af bl.a. en attraktiv pensionsordning og ekstra ferie. Løn fastsættes efter aftale og forventet ansættelsesdato er 1. november 2024.
Om os
F&P Arbejdsgiver er arbejdsgiverorganisation for landets forsikrings- og pensionsselskaber og samtidig en del af brancheorganisationen F&P – Forsikring og Pension. F&P varetager vores medlemmers interesser og arbejder for, at branchen bliver kendt for sit bidrag til at løse nogle af de største udfordringer, som det danske og internationale samfund står over for, herunder særligt i forhold til velfærd, tryghed og grøn omstilling.
Hos F&P kommer du til at arbejde sammen med 160 kollegaer i Tuborg Havn i Hellerup. Vi værner om den høje faglighed, da den er afgørende for, at vi kan varetage forsikrings- og pensionsbranchens interesser.
Vi lægger vægt på et godt samarbejde, og at vi har det godt sammen. Derfor arbejder vi løbende på, at F&P er en god og sund arbejdsplads, hvor vi trives. Det betyder også, at vi har fokus på kompetenceudvikling og dine muligheder for at præge, hvordan dine arbejdsopgaver skal udvikle og udfolde sig.
Læs mere om F&P og F&P Arbejdsgiver som arbejdsplads på www.fogp.dk
Sådan ansøger du
Er stillingen noget for dig, så send os en ansøgning, CV og alle eksamensbeviser senest den 10. september 2024.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte direktør Sanne Claudius Stadil på mobil (Telefonnummer fjernet - kan ses på selskabets hjemmeside).
Vi opfordrer alle interesserede kandidater til at søge uanset køn, alder, religion eller etnisk tilhørsforhold. For at minimere bias i rekrutteringsprocessen, opfordres du til ikke at vedhæfte foto samt at udelade personlige oplysninger om alder, køn m.v. i din ansøgning og CV.

Om Forsikring & Pension
Ejer: Selvejende
Startår: 1997
Selskabstype: Brancheorganisation
Antal medarbejdere:
94
Lønvilkår i Forsikring & Pension
Gns. årlig bruttoløn:
914.894 kr.