PFA - Aktuar med interesse for programmering
Slået op d. 05-07-2023. Deaktiveret d. 10-08-2023.
Jobbeskrivelse
”I teamet ’Risikoanalyse får du alle muligheder for at dykke helt ned i den komplekse matematik bag PFA’s sundheds- og forsikringsprodukter. Du skal være med til at påvirke nogle af de mest betydningsfulde beslutningsprocesser i PFA med analyser, rapporter og indsigter, som vores team har specialiseret sig i,” siger Johan Burgaard, der er leder af Risikoanalyse i PFA.
Du er med til at levere de indsigter, som PFA’s topledelse træffer beslutninger ud fra
Som Aktuar i Risikoanalyse skal du være med til at udarbejde rapportering på PFA’s forsikringsprodukter og i det hele taget støtte organisationen, hvor vores indsigter bliver brugt til dialog med PFA’s virksomhedskunder, produktudvikling og forbedring af forsikringsdriften. Afhængig af din erfaring, går din første tid i PFA med at sætte dig ind i PFA’s forsikringsprodukter og matematikken og dataen bag dem. Du er med til at levere analyser til PFA’s topledelse, og du er én af dem, der udarbejder de vigtige indsigter, som PFA’s strategiske beslutninger bygger på. Teamets indsigter er meget efterspurgte, så du kan se frem til at løse opgaver med stor bevågenhed og at gøre en meget konkret forskel med din viden. I løbet af din arbejdsdag får du masser af tid til læring og fordybelse i fx data og analyser og sparring med dine kolleger på tværs af skrivebordene.
Dine nøgleopgaver er at:
- videreudvikle rapporter på forsikringsområdet til PFA's virksomheds- og organisationskunder for at understøtte god dialog om sundhed
- skabe sammenhæng mellem forsikringsresultater og indsigter om sundhed
- sikre et automatiseret fundament for rapportering, der er let at drifte og videreudvikle
- deltage i driften af nuværende rapporter med opgørelse af forsikringsresultater og indsigter om sundhed.
Du har i forvejen erfaring med programmering og har analytisk sans
Vi søger dig, der:
- har programmeringsevner og flere års erfaring med SQL, R og udstilling i Shiny eller tilsvarende
- har analytisk sans med øje for at se sammenhænge i data
- har lidt eller nogen erfaring med forsikring og helst fra et livsforsikringsselskab
- trives med at løse egne opgaver.
Fokus på din arbejdsglæde, trivsel og sundhed
Som Aktuar i Risikoanalyse bliver du en del af et team på syv, der primært består af forsikringsmatematikere. Der er god stemning – vi har det sjovt sammen, og du får dygtige kolleger at sparre med. Som kollega i PFA kan du mærke, at vi har fokus på at skabe de bedste rammer for din arbejdsglæde, sundhed og trivsel. Du får base i PFA’s nyrenoverede domicil få meter fra Nordhavn Metrostation og havnemiljøet. Du får et arbejdsliv, hvor du har muligheden for at arbejde hjemme to dage om ugen og gå ned på 80% arbejdstid. Socialt har vi mange tilbud og medarbejderklubber, hvor du kan dyrke dine interesser i selskab med gode kolleger.
Vil du være en del af holdet? Send din ansøgning hurtigst muligt og senest den 9. august 2023. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Johan Burgaard, der er leder af Risikoanalyse i PFA på tlf.: (Telefonnummer fjernet - kan ses på selskabets hjemmeside)eller Thomas Kjær, der er chef for Risiko & Lønsomhed i PFA på tlf.: (Telefonnummer fjernet - kan ses på selskabets hjemmeside).
En karriere med mere mening
PFA er et pensionsselskab, men vi er meget mere end det. Udover pension og forsikring tilbyder vi i dag også opsparing for privatkunder og en række løsninger inden for blandt andet sundhed og boliger. Vi er ejet af vores kunder, og blev stiftet i 1917 for at sikre danskerne frihed til at leve det liv, de ønsker. Det er derfor en del af vores DNA at bidrage til en positiv samfundsudvikling. I dag har vi mere end 1,3 millioner kunder, og vi arbejder hårdt hver eneste dag for at leve op til vores kundeløfte: Mere til dig

Om PFA
Ejer: PFA Fonden & Dansk Arbejdsgiverforening
Startår: 1917
Selskabstype: Livsforsikringsselskab
Markedsandel ift. indbetalinger:
22.10%
Markedsandel ift. opsparing:
17.21%
Antal medarbejdere:
1.374
Lønvilkår i PFA
Gns. årlig bruttoløn:
951.237 kr.
Gns. pensionsindbetaling i pct.:
18.00%
Om kunderne i PFA
Markedsrenteopsparing:
429.338 mio. kr.
Gns. renteopsparing:
138.085 mio. kr.
Bruttoindbetalinger:
51.085 mio. kr.
Bruttoudbetalinger:
33.875 mio. kr.
Antal kunder, ansættelsesforhold:
931.395
Antal kunder, individuelt tegnede:
393.096