PenSam - Aktuar til PenSams Aktuariat
Slået op d. 25-09-2024. Deaktiveret d. 16-10-2024.
Jobbeskrivelse
Inaktiv
Om jobbet
Med din erfaring vil du få en central rolle i opgørelsen af hensættelser, men alt efter dine præferencer kommer du også til at deltage i de øvrige opgaver i Aktuariatet. Opgørelsen af hensættelser er automatiseret i SAS, og fokus er derfor på vurdering, analyse og formidling af tallene. Du vil opleve en arbejdsdag med mulighed for fordybelse, stor faglig indflydelse, og hvor din indsigt gør en forskel og bliver værdsat. Du kommer til at arbejde sammen med to kolleger om opgørelse af hensættelser, hvor du især vil være den, der driver og udvikler området samt holder det store overblik.Dine opgaver omfatter blandt andet:
• Månedlig hensættelsesberegning
• Vurdering og videreformidling af resultater
• Implementering af ny lovgivning
• Analyser
• Udarbejdelse af rapporter, anmeldelser osv.
• Mulighed for at udvide stillingen indenfor øvrige arbejdsopgaver i afdelingen.
Du bliver en del af et fagligt stærkt team på ni aktuarer, som løser en bred vifte af opgaver indenfor opgørelse af hensættelser, analyser, prisfastsættelse, fastsættelse af bonus- og markedsværdiparametre, solvenshensættelser og ALM-styring. I Aktuariatet arbejder vi tæt sammen med Risikostyring, Forretningsudvikling og Økonomi. Vi vægter samarbejde, vidensdeling og faglig udvikling højt.
Hvem er du?
Du har erfaring med opgørelse af hensættelser, og du formidler gerne din faglige indsigt og resultater til dine kollegaer og ledelsen. Du er teknisk dygtig, og du holder af at samarbejde med dine kollegaer i Aktuariatet og på tværs af afdelinger.Vi forestiller os derudover, at du:
• Er uddannet cand.act, cand.scient.oecon. eller lignende
• Har en faglig indsigt fra et aktuariat i liv og pension
• Er struktureret
• Tager ansvar for at følge opgaverne til dørs
• Er god til at samarbejde og interesserer dig for dine kollegaer.
Er du en mindre erfaren aktuar, så kan vi tilpasse stillingen og jobindhold efter dine kompetencer – så søg endelig, hvis du synes, at stillingen er spændende.
Hvad tilbyder vi?
En stilling med mulighed for stor faglig indflydelse og ansvar. Du får lejlighed til at analysere aktuarmæssige problemstillinger og løfte forståelsen ind i forretningen. Der er tid til fordybelse i tallene og en sund balance mellem arbejde og fritid. Vores omgangstone er uhøjtidelig, og vi lægger vægt på at have det godt sammen.Vil du vide mere?
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte chefaktuar Kamilla Nørgaard Andersen på [email protected] eller telefon (Telefonnummer fjernet - kan ses på selskabets hjemmeside).Send din ansøgning og CV allerede i dag, da vi indkalder til samtaler løbende.
Ansøgningsfrist er den 15. oktober 2024.
PenSam Holding Koncernen omfatter arbejdsmarkedspensioner og bankvirksomhed. Den samlede balance er på 190 mia. kr., og 500.000 medlemmer. Læs mere om PenSam’s forretning og PenSam som arbejdsplads på www.pensam.dk PenSam - Jørgen Knudsens Vej 2 - Postboks 282 - DK-3520 Farum - Tlf.: (Telefonnummer fjernet - kan ses på selskabets hjemmeside)- Fax: (Telefonnummer fjernet - kan ses på selskabets hjemmeside)- [email protected] - Forbehold

Om PenSam
Ejer: FOA - Fag og Arbejde
Startår: 1986
Selskabstype: Livsforsikringsselskab
Markedsandel ift. indbetalinger:
2.94%
Markedsandel ift. opsparing:
4.90%
Antal medarbejdere:
260
Lønvilkår i PenSam
Gns. årlig bruttoløn:
919.231 kr.
Gns. pensionsindbetaling i pct.:
17.00%
Om kunderne i PenSam
Markedsrenteopsparing:
0 mio. kr.
Gns. renteopsparing:
161.425 mio. kr.
Bruttoindbetalinger:
6.803 mio. kr.
Bruttoudbetalinger:
5.294 mio. kr.
Antal kunder, ansættelsesforhold:
579.707
Antal kunder, individuelt tegnede:
0