Sampension - Aktuar til Produkt- og kundeanalyser i Sampension

Slået op d. 26-03-2024. Deaktiveret d. 30-04-2024.
Gå til aktive stillingsopslag

Jobbeskrivelse
Inaktiv

Aktuar til Produkt- og kundeanalyser i Sampension

Vi søger en erfaren aktuar til arbejdet med datadrevne kundeindsigter og produktanalyser.

Aktuar som har erfaring med pensionsprodukter og kendskab til det kommercielle marked
Vi søger en erfaren aktuar med en bred erfaring indenfor pension og/eller skadesforsikring, der vil arbejde med produkter og analyser.

Du bliver en del af fagligt stærkt team på 6 kollegaer med forskellige faglige profiler og bred erfaring indenfor forsikring og pension. Teamet arbejder med kundeindsigt, forsikringspriser, lønsomhed samt at sikre et kundevendt udgangspunkt i al produktudviklingen i Sampension. Teamet er præget af en fri og hyggelig tone, hvor vi er gode til at bruge hinandens kompetencer.

I rollen vil du arbejde med skiftende opgaver indenfor produktudvikling, produktanalyser, markedstrend samt datadrevne kundeindsigter og opbygning af rapportering i bl.a. Power BI.

Du arbejder effektiv og elsker at skabe resultater

Den ideelle kandidat har aktuarmæssige kompetencer til at drive større opgaver selvstændigt fra start til slut, hvor du sikrer løsninger med blik for helheden for Sampension og inddrager alle relevante områder. Du leverer et højt kvalitetsniveau i opgaveløsningen og står på mål for resultaterne. Du tager initiativ til at løbende forbedre processer og værktøjer i teamet og ser løsninger frem for begrænsninger.

Du brænder for produkter og tager naturligt ansvar for opgaverne. Du trives i en rolle med et højt tempo og skiftende opgaver.

Vi tilbyder

Sampension er en rigtig spændende arbejdsplads med komplekse produkter, fordi vi favner både arbejdsmarkedspensioner, firmapensioner, pensionskasser og tjenestemandspensioner.

Løn og ansættelsesvilkår fastsættes efter kvalifikationer og vil omfatte en attraktiv pensionsordning betalt af Sampension. Vi har seks ugers ferie og betalt fri mellem jul og nytår.

Vi bor med udsigt til vandet i et lyst og åbent hus tæt på byen. Derudover har vi en række personalegoder, fx motionsrum og en god personalerestaurant. Arbejdsmiljøet i Sampension er uformelt og præget af åbenhed og fleksibilitet. Faglig- og personlig udvikling er prioriteret højt, så vi også fremover står stærkt på et marked i stadig forandring.

Ansøgning

Er du interesseret i jobbet, så send os din ansøgning via ansøgningslinket snarest, da vi løbende indkalder til samtaler.

Spørgsmål

Ønsker du at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Lars Bjarke Simonsen på tlf. (Telefonnummer fjernet - kan ses på selskabets hjemmeside).

Sampension er Danmarks tredjestørste pensionsselskab med en balance på knap 350 mia. kr. og ca. 330.000 kunder og medlemmer. Sampension er kundeejet og administrerer arbejdsmarkeds- og firmapensioner for Sampension Livsforsikring, Pensionskassen Arkitekter & Designere, Pensionskassen for Jordbrugsakademikere & Dyrlæger samt ISP Pension.

Sampension logo
Om Sampension

Ejer: Delvist arbejdsmarkedets parter, delvist medlemsejet

Startår: 1987

Selskabstype: Administrationsselskab

Markedsandel ift. indbetalinger:

5.58%

Markedsandel ift. opsparing:

7.97%

Antal medarbejdere:

401

Lønvilkår i Sampension

Gns. årlig bruttoløn:

975.062 kr.

Gns. pensionsindbetaling i pct.:

18.00%

Om kunderne i Sampension

Markedsrenteopsparing:

148.512 mio. kr.

Gns. renteopsparing:

114.126 mio. kr.

Bruttoindbetalinger:

12.895 mio. kr.

Bruttoudbetalinger:

13.480 mio. kr.

Antal kunder, ansættelsesforhold:

343.348

Antal kunder, individuelt tegnede:

0

Beliggenhed

Find dit næste job i pensionsbranchen

Pensionspusheren giver dig et dagligt opdateret overblik over jobmuligheder i pensionsbranchen.


Udviklet af Jens Juhl Nielsen

Ris, ros og gode idéer modtages gerne på [email protected]

© Pensionspusheren