Sampension - Aktuar til Produktaktuariatet

Slået op d. 11-12-2024. Deaktiveret d. 14-01-2025.
Gå til aktive stillingsopslag

Jobbeskrivelse
Inaktiv

Aktuar til Produktaktuariatet

Vi er i gang med mange spændende opgaver i Produktudvikling og søger en erfaren aktuar med lyst til at drive udviklingen af produkter i Sampension. Så har du lyst til at være med til at gøre en forskel i Sampension, er chancen her nu.

Jobbet som produktaktuar i Sampension

Som aktuar i Produktaktuariatet bevæger man sig i krydsfeltet mellem aktuarkundskaber, softwareløsninger og kundefokus. Vi har desuden et ansvar for policeadministrationssystemets beregninger og produkter.

Din arbejdsdag vil typisk indeholde, at du:

  • er involveret i udviklingsprojekter vedrørende livkernen, og hvor rollen kan variere fra productowner til perifer sparringspartner alt efter projektets karakter
  • er med til at implementere løsninger i vores livkerne. Her er testplanlægning, bestandstest og risikovurderinger også en del af Produktaktuarens ansvar
  • laver analyser og kommunikerer konsekvenser ved produktændringer eller opdateringer
  • designer produktløsninger ud fra kundebehov og analyser

Alt dette foretages i samarbejde med en bred vifte af afdelinger; og det er derfor vigtigt, at vi kan sætte de tekniske detaljer ind i en større kontekst.

Hvem er du

Du har erfaring indenfor liv- og pensionsbranchen, og du har tidligere arbejdet med produktudvikling i livkerner enten som produktaktuar/productowner/udviklingsaktuar el lign. Som person er du nysgerrig og kan lide at stille spørgsmål og udfordre det eksisterende. Din tilgang til problemstillinger er involverende, og indstillingen er, at vi finder den bedste løsning sammen.

Ideelt set

  • har du en uddannelsesmæssig baggrund som cand.act, cand.scient.oecon eller lignende
  • er du god til at skabe overblik og struktur, og sætte retning
  • har du lyst til at samarbejde både med teamet og på tværs af områder i Sampension
  • tager du et naturligt ansvar for opgaven i hele processen

Om Sampension

Noget af det, som gør Sampension interessant som arbejdsplads er kompleksiteten i produkterne, fordi vi favner både arbejdsmarkedspensioner, firmapensioner, pensionskasser og pension for tjenestemænd.

Derudover er vi en tilstrækkelig stor organisation til, at vi kan rykke når det gælder, og samtidig lille nok til, at vi kender hinanden. Vi gør en dyd ud af samarbejde, både internt i afdelingen og på tværs af områder.

Derudover tilbyder vi en arbejdsplads med en masse gode kolleger, hvor der er fokus på trivsel, udvikling og arbejdsglæde.

Ansøgning

Er du interesseret i jobbet, så send os din ansøgning via ansøgningslinket på Sampensions hjemmeside snarest, da vi indkalder løbende til samtaler.

Spørgsmål

Ønsker du at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Nanna Kamstrup Laugesen på tlf. (Telefonnummer fjernet - kan ses på selskabets hjemmeside).

Sampension er Danmarks tredjestørste pensionsselskab med en balance på knap 350 mia. kr. og ca. 330.000 kunder og medlemmer. Sampension er kundeejet og administrerer arbejdsmarkeds- og firmapensioner for Sampension Livsforsikring, Pensionskassen Arkitekter & Designere, Pensionskassen for Jordbrugsakademikere & Dyrlæger samt ISP Pension.

Sampension logo
Om Sampension

Ejer: Delvist arbejdsmarkedets parter, delvist medlemsejet

Startår: 1987

Selskabstype: Administrationsselskab

Markedsandel ift. indbetalinger:

5.58%

Markedsandel ift. opsparing:

7.97%

Antal medarbejdere:

401

Lønvilkår i Sampension

Gns. årlig bruttoløn:

975.062 kr.

Gns. pensionsindbetaling i pct.:

18.00%

Om kunderne i Sampension

Markedsrenteopsparing:

148.512 mio. kr.

Gns. renteopsparing:

114.126 mio. kr.

Bruttoindbetalinger:

12.895 mio. kr.

Bruttoudbetalinger:

13.480 mio. kr.

Antal kunder, ansættelsesforhold:

343.348

Antal kunder, individuelt tegnede:

0

Beliggenhed

Find dit næste job i pensionsbranchen

Pensionspusheren giver dig et dagligt opdateret overblik over jobmuligheder i pensionsbranchen.


Udviklet af Jens Juhl Nielsen

Ris, ros og gode idéer modtages gerne på [email protected]

© Pensionspusheren