Sampension - Aktuar til forsikrings- og risikoanalyse
Slået op d. 04-07-2024. Deaktiveret d. 15-08-2024.
Jobbeskrivelse
Aktuar til forsikrings- og risikoanalyse
Vi søger en aktuar til arbejdet med forsikringsrisici, priser og lønsomhed, som samtidig kan formidle sit fagområde til personer med en anden faglig baggrund.
Arbejde med forsikringsprodukter, pris og risiko
Er du en aktuar, der har mod på at lære og tager ansvar for at sikre korrekte forsikringspriser, retvisende lønsomhed, og har du styr på forsikringsrisici indenfor livsforsikring og pension - så læs videre.
Dine primære opgaver bliver:
- Prisfastsættelse af kollektive forsikringer, lønsomhedsberegninger og vurdering af forsikringsrisici
- Aktuarmæssige analyser indenfor forsikring og pension
- Udvikling og vedligeholdelse af beregningsværktøjer
- Formidling af aktuarmæssige analyser og resultater til kunder, samarbejdspartnere eller andre interessenter med forskellig baggrund
Du bliver en del af et fagligt stærkt team med 7 meget forskellige kollegaer, som har en bred erfaring indenfor forsikring og pension. Teamet er præget af en fri og hyggelig tone, med sparring hen over skrivebordet, hvor vi er gode til at bruge hinandens kompetencer.
Du arbejder målrettet og har fokus på at levere gode resultater
Du har en relevant baggrund som cand.act., cand.scient.oecon. eller lignende uddannelse. Du er forholdsvis ny på arbejdsmarkedet med 1-3 års erfaring eller nyuddannet. Derudover har du ambitioner om, på sigt, at tage en rolle med et større fagligt ansvar, hvor du samtidig forstår sammenhængen mellem aktuarområdet og alle andre dele af Sampension og vores kunder.
Den ideelle kandidat er nysgerrig, har et godt fagligt fundament, sans for programmering i fx r, C#, Python eller SQL, formår at skabe resultater og tager ansvar for opgaverne i hele processen.
Vi tilbyder
Løn og ansættelsesvilkår fastsættes efter kvalifikationer og vil omfatte en attraktiv pensionsordning betalt af Sampension. Vi har seks ugers ferie og betalt fri mellem jul og nytår. Arbejdsmiljøet i Sampension er uformelt og præget af åbenhed og høj grad af tilgængelighed. Faglig- og personlig udvikling for medarbejderne er prioriteret højt, hvor vi sammen tager ansvar for din udvikling.
Vi bor med udsigt til vandet i et lyst og åbent hus tæt på byen. Derudover har vi en række personalegoder, fx idrætsforening, motionsrum, forskellige socialarrangementer og en rigtig god personalerestaurant.
Ansøgning
Er du interesseret i jobbet, så send os din ansøgning via linket. Vi indkalder til samtaler i starten af august.
Spørgsmål
Ønsker du at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Lars Bjarke Simonsen på tlf. (Telefonnummer fjernet - kan ses på selskabets hjemmeside).
Sampension er Danmarks tredjestørste pensionsselskab med en balance på knap 350 mia. kr. og ca. 330.000 kunder og medlemmer. Sampension er kundeejet og administrerer arbejdsmarkeds- og firmapensioner for Sampension Livsforsikring, Pensionskassen Arkitekter & Designere, Pensionskassen for Jordbrugsakademikere & Dyrlæger samt ISP Pension.

Om Sampension
Ejer: Delvist arbejdsmarkedets parter, delvist medlemsejet
Startår: 1987
Selskabstype: Administrationsselskab
Markedsandel ift. indbetalinger:
5.58%
Markedsandel ift. opsparing:
7.97%
Antal medarbejdere:
401
Lønvilkår i Sampension
Gns. årlig bruttoløn:
975.062 kr.
Gns. pensionsindbetaling i pct.:
18.00%
Om kunderne i Sampension
Markedsrenteopsparing:
148.512 mio. kr.
Gns. renteopsparing:
114.126 mio. kr.
Bruttoindbetalinger:
12.895 mio. kr.
Bruttoudbetalinger:
13.480 mio. kr.
Antal kunder, ansættelsesforhold:
343.348
Antal kunder, individuelt tegnede:
0