PFA - Aktuarstuderende til aktuariatet i PFA Pension

Slået op d. 09-10-2023. Deaktiveret d. 01-11-2023.
Gå til aktive stillingsopslag

Jobbeskrivelse
Inaktiv
 

”Vil du gerne være en del af aktuariatet i Danmarks største pensionsselskab? Brænder du for at arbejde med data og bruge dine matematiske evner i praksis, men er stadig kun i starten af dit studie? Så er du måske den aktuarstuderende, vi søger til Forsikringsregnskab i PFA,” siger chef for Forsikringsregnskab, Mia Brandt Johansen.

Du skal gøre vores data værdiskabende

Du bliver en del af teamet Forsikringsregnskab, der arbejder med en bred vifte af opgaver i PFA’s aktuarfunktion vedrørende drift, løbende analyser og udviklingsopgaver. Teamet har ansvar for de aktuarmæssige elementer til PFA’s regnskaber og Solvens II indberetninger, herunder sikrer vi, at PFA lever op til lovgivningen på dette område. Vi har fokus på forenkling og procesforbedring, så vi kan frigøre tid til andre opgaver. Som ny aktuarstuderende i teamet skal du i den første periode være med til at løfte dataniveauet i vores interne genforsikringsprocesser. Denne opgaver kræver, at du sætter dig ind i, hvordan vores genforsikringsaftaler fungerer, samt hvilke databehov der er nødvendige for, at opgaverne fremadrettet vil kunne løses mere automatiseret, ligesom der også vil være en del manuelle indtastninger og kopiering af data, samt validering heraf.  Dine opgaver vil løbende udvikle sig i takt med, at du vil få større indsigt og erfaring fra både arbejdet og dit studie, og du vil på sigt komme til at indgå i teamets øvrige opgaver, herunder særligt driften og vedligeholdelsen af nogle særlige pensionsordninger, hvilket både indebærer tekniske beregninger og kundekontakt. Arbejdstiden vil være ca. 15 timer om ugen med fleksibilitet ved eksamen og lignende.

Du har god dataforståelse og masser af gå-på-mod

Du er på 2. år af din bacheloruddannelse i forsikringsmatematik eller lignende. Du har en almen interesse for programmering og databehandling, og du er villig til at lære at programmere i R, SQL og/eller VBA. Du kan skabe overblik, forstå sammenhænge i valideringsprocesser og er i stand til at sætte dig ind i komplicerede praktiske problemstillinger. Du kan ligeledes lide at gøre komplicerede emner forståelige for udenforstående, både internt i PFA og til kunder. Du er nysgerrig på opgaverne, og du er ikke bange for at stille spørgsmål, når du møder sammenhænge, som du ikke forstår.

Dit nye team glæder sig til at hilse på dig

Du vil møde ni kolleger i Forsikringsregnskab, som er en del af PFA’s direktørområde Aktuariat & Regnskab. Vi er et godt miks alders- og baggrundsmæssigt, og vi har et godt fællesskab, god stemning og høj faglighed med plads til sparring og faglige diskussioner. På tværs af PFA har vi mere end 100 studentermedhjælpere, og du får god mulighed for at skabe netværk via PFA Students – både fagligt og socialt – og for at deltage i sociale events som fredagscafé, oplæg, biografture, sportsarrangementer og meget andet. Som kollega i PFA mærker du fra dag 1, at vi har fokus på godt kollegaskab, din udvikling, sundhed, trivsel og arbejdsglæde. I vores nyrenoverede domicil, som ligger få meter fra Nordhavn Metro og havnemiljøet, byder køkkenet på frokost til alle kostpræferencer, og du kan købe take away med hjem og morgenmad, når du møder ind.

Vil du være en del af holdet?

Send din ansøgning hurtigst muligt og senest den 31. oktober 2023. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Mia Brandt Johansen, der er chef for Forsikringsregnskab, på tlf.: (Telefonnummer fjernet - kan ses på selskabets hjemmeside)eller [email protected].

En karriere med mere mening

PFA er et pensionsselskab, men vi er meget mere end det. Udover pension og forsikring tilbyder vi i dag også opsparing for privatkunder og en række løsninger inden for blandt andet sundhed og boliger. Vi er ejet af vores kunder, og blev stiftet i 1917 for at sikre danskerne frihed til at leve det liv, de ønsker. Det er derfor en del af vores DNA at bidrage til en positiv samfundsudvikling. I dag har vi mere end 1,3 millioner kunder, og vi arbejder hårdt hver eneste dag for at leve op til vores kundeløfte: Mere til dig

 
PFA logo
Om PFA

Ejer: PFA Fonden & Dansk Arbejdsgiverforening

Startår: 1917

Selskabstype: Livsforsikringsselskab

Markedsandel ift. indbetalinger:

22.10%

Markedsandel ift. opsparing:

17.21%

Antal medarbejdere:

1.374

Lønvilkår i PFA

Gns. årlig bruttoløn:

951.237 kr.

Gns. pensionsindbetaling i pct.:

18.00%

Om kunderne i PFA

Markedsrenteopsparing:

429.338 mio. kr.

Gns. renteopsparing:

138.085 mio. kr.

Bruttoindbetalinger:

51.085 mio. kr.

Bruttoudbetalinger:

33.875 mio. kr.

Antal kunder, ansættelsesforhold:

931.395

Antal kunder, individuelt tegnede:

393.096

Beliggenhed

Find dit næste job i pensionsbranchen

Pensionspusheren giver dig et dagligt opdateret overblik over jobmuligheder i pensionsbranchen.


Udviklet af Jens Juhl Nielsen

Ris, ros og gode idéer modtages gerne på [email protected]

© Pensionspusheren