PFA - Analytiker med interesse i at skabe indsigt og handling
Slået op d. 14-08-2025.
Jobbeskrivelse
”Her er jobbet, hvis du se dig selv anvende data til at videreudvikle PFA’s forretning til gavn for kunderne. Du får en hverdag, hvor du udarbejder analyser, der udfordrer status quo og fører til indsigt og handling. Og så skal du være med til at inddrage fx intuitive datavisualiseringer, så de databaserede indsigter kommer til at spille en mere aktiv del af den daglige styring af PFA,” siger Mads Holm Madsen, der er leder i Kunde- & Produktanalyse i PFA.
Du skal udvikle PFA’s forretning med data og analyser
Du bliver en del af teamet ’Kunde- & Produktanalyse’. Vi er analytiske sparringspartnere for store dele af PFA. Vi anvender data til at generere indsigter, der understøtter beslutningstagning, optimerer performance og driver udviklingen på tværs af organisationen. Gennem en kombination af forretningsforståelse, analytiske kompetencer og tæt samarbejde med øvrige forretningsområder leverer vi anbefalinger, der skaber værdi – både her og nu og på længere sigt.
Du kan se frem til hver dag at færdes i det spændende felt mellem kvantitativ analyse, datavisualisering og tæt dialog med PFA’s kundevendte forretningsområder om, hvordan vi styrker PFA yderligere. Du skal bl.a. arbejde tæt sammen med PFA’s rådgivningscenter, der rådgiver hundredvis af PFA’s kunder via telefonen hver dag, og identificere hvor og hvordan vi kan forbedre driften og udviklingen af Rådgivningscenteret.
Din hverdag byder på et godt miks mellem analyser og fordybelser samt udadvendte aktiviteter, hvor du samarbejder med kolleger på tværs af PFA. Du arbejder langt fra alene, for du bliver en del af et team, der har fokus på samarbejde og vidensdeling. Du får frihed til at planlægge din arbejdsdag og udvikle dine kompetencer i et godt fagligt fællesskab.
Dine nøgleopgaver er at:
- være sparringspartner for ledelsen i PFA’s rådgivningscenter og hjælpe med at udvikle området
- være med til at opbygge vores nye PowerBI univers, der skal skabe værdi for hele PFA
- analysere trends og mønstre i store datasæt og udarbejde datadrevne indsigter og anbefalinger, der optimerer forretningsprocesser og funktioner
- udvikle engagerende datavisualiseringer og anvende gamification-elementer i fx PowerBI til at optimere brugen af dashboards.
Du har erfaring og forstår at bruge data
Vi har brug for dig, der:
- har mindst fem års erfaring fra et fuldtidsarbejde i en lignende rolle, hvor du har arbejdet med analyser, data og forretningsoptimering
- tænker strategisk og forretningsorienteret og evner at omsætte data til konkrete og handlingsorienterede anbefalinger til gavn for forretning og kunder
- synes at det er spændende at designe intuitive og brugervenlige datavisualiseringer – fx med brug af gamification-principper
- kommer med PowerBI erfaring, så du kan opsætte dashboards, der skaber overblik og understøtter beslutninger
- er nysgerrig på teknologier og har erfaring med programmering i SQL, R eller Python
- er en dygtig formidler, der kan gøre komplekse analyser let forståelige
- er et teammedlem, som stortrives i et miljø, hvor man har frihed til at tage ansvar.
En god arbejdsplads med fine rammer
Dit nye team har ni fuldtidsansatte kolleger og to studentermedhjælpere. Du vil møde et engageret team af analytikere, som du kan lære en masse af. Vi har forskellige kompetencer og forskellige faglige baggrunde fra bl.a. DTU, KU og CBS. Teamet prioriterer det gode kollegaskab højt, og her er en humoristisk tone, fællesskab, involvering og indflydelse. Du kan hver dag se frem til at møde ind i PFA’s velfungerende domicil, der er placeret på Nordhavn i København, få meter fra Nordhavn Metro og havnemiljøet. Socialt har vi mange tilbud som yoga, løbehold, fredagscafé og medarbejderklubber, som du kan blive en del af. Du får et arbejdsliv med work-life balance og fokus på din faglige og personlige udvikling og trivsel. Vi har fine personalegoder med én samlet lønpakke med arbejdsgiverbetalt pension og feriefrihed.
Vil du være en del af holdet?
Send din ansøgning hurtigst muligt og senest den 27. august 2025. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Mads Holm Madsen, der er Leder af Kunde- & Produktanalyse i PFA, på tlf.: (Telefonnummer fjernet - kan ses på selskabets hjemmeside)eller via hol@pfa.
Vi samarbejder for at vores kunder kan leve et godt liv – både nu og i fremtiden
I PFA bliver du en del af noget stort – både som kunde og som kollega. Vi er omkring 1500 kolleger, der hver dag samarbejder for at gøre en positiv forskel for vores mere end 1,3 mio. kunder og samfund. Vi arbejder for at sikre økonomisk tryghed og sundhed gennem arbejdsliv og gode seniorliv for PFA er med vores kunder hele livet.

Om PFA
Ejer: PFA Fonden & Dansk Arbejdsgiverforening
Startår: 1917
Selskabstype: Livsforsikringsselskab
Markedsandel ift. indbetalinger:
22.10%
Markedsandel ift. opsparing:
17.21%
Antal medarbejdere:
1.374
Lønvilkår i PFA
Gns. årlig bruttoløn:
951.237 kr.
Gns. pensionsindbetaling i pct.:
18.00%
Om kunderne i PFA
Markedsrenteopsparing:
429.338 mio. kr.
Gns. renteopsparing:
138.085 mio. kr.
Bruttoindbetalinger:
51.085 mio. kr.
Bruttoudbetalinger:
33.875 mio. kr.
Antal kunder, ansættelsesforhold:
931.395
Antal kunder, individuelt tegnede:
393.096