Sampension - Bliv bookingkoordinator i Sampension
Slået op d. 23-05-2024. Deaktiveret d. 21-06-2024.
Jobbeskrivelse
Bliv bookingkoordinator i Sampension
Som bookingkoordinator er du Sampensions ansigt udadtil over for vores nye kunder. Elsker du at strukturere og planlægge? Er du relationsskabende og har du et udpræget servicegen? Så er det måske dig, vi søger.
Din kommende arbejdsdag
Som bookingkoordinator i Kunderådgivning, bliver du en nøgleperson for Kunderådgivning, herunder vores rådgivere. Din primære opgave bliver at sikre, at alle vores nye kunder kontaktes med henblik på en pensionsrådgivning. Du er selv i kontakt med kunderne, og du arrangerer og koordinerer aktiviteter hos vores kunder.
Herudover vil du:
- blive superbruger på vores nye mødebookingssystem
- vedligeholde mødebookingsystemet så de rigtige møder tilbydes til de rigtige kunder
- sikre at tilgængelige møder matcher efterspørgslen
- sikre at vi kommer i kontakt med alle vores nye kunder
- planlægge rådgivningsaktiviteter hos vores kunder, i tæt samarbejde med din leder og de ansvarlige rådgivere
- være primær kontakt til vores firmakunder for hvad angår praktik om deres pensionsordning
- ringe og skrive til nye kunder med henblik på bookning af et møde
- løbende rapportere på virksomhedsniveau om rådgivningsaktiviteter
Vores forventninger til dig
Det er en grundlæggende forudsætning, at du er struktureret og har evnen til at arbejde selvstændigt.
Derudover forventer vi, at du:
- er glad for kontakt til andre mennesker - uanset om det er kunder eller kolleger i huset
- evner selvstændigt at prioritere mellem flere opgaver
- er glad for at servicere rådgiverne, så deres hverdag er lettere
- trives du med – til tider – højt tempo og korte deadlines
- er i stand til at sætte dig ind i nye systemer
- er fortrolig med Microsoft Office på brugerniveau, især Outlook, Excel og PowerPoint
Erfaring fra lignende job er et plus.
En velfungerende organisation i udvikling
Vi tilbyder dig at blive del af en velfungerende, kvalitetsbevidst og løsningsorienteret organisation. Et miljø med fokus på faglig og personlig udvikling og på at skabe resultater til fordel for kunderne. En organisation præget af høj faglighed, kontinuitet og med et fokus på konstante forbedringer.
Løn og ansættelsesvilkår fastsættes efter kvalifikationer og omfatter naturligvis en attraktiv pensionsordning betalt af Sampension
Send din ansøgning hurtigst muligt
Har du lyst til at være en del af vores team, så send os din ansøgning hurtigst muligt, og senest 22. juni 2024. Vil du vide mere, kan du kontakte rådgivningsleder Ole Kjærbæk på telefon (Telefonnummer fjernet - kan ses på selskabets hjemmeside).
Vi indkalder løbende til samtaler.
Sampension er Danmarks tredjestørste pensionsselskab med en balance på knap 350 mia. kr. og ca. 330.000 kunder og medlemmer. Sampension er kundeejet og administrerer arbejdsmarkeds- og firmapensioner for Sampension Livsforsikring, Pensionskassen Arkitekter & Designere, Pensionskassen for Jordbrugsakademikere & Dyrlæger samt ISP Pension.

Om Sampension
Ejer: Delvist arbejdsmarkedets parter, delvist medlemsejet
Startår: 1987
Selskabstype: Administrationsselskab
Markedsandel ift. indbetalinger:
5.58%
Markedsandel ift. opsparing:
7.97%
Antal medarbejdere:
401
Lønvilkår i Sampension
Gns. årlig bruttoløn:
975.062 kr.
Gns. pensionsindbetaling i pct.:
18.00%
Om kunderne i Sampension
Markedsrenteopsparing:
148.512 mio. kr.
Gns. renteopsparing:
114.126 mio. kr.
Bruttoindbetalinger:
12.895 mio. kr.
Bruttoudbetalinger:
13.480 mio. kr.
Antal kunder, ansættelsesforhold:
343.348
Antal kunder, individuelt tegnede:
0