Forca - Business Process Manager
Slået op d. 09-07-2024. Deaktiveret d. 19-08-2024.
Jobbeskrivelse
Som Business Process Manager i Forca vil du få ansvaret for at etablere, udfordre og vedligeholde vores procesunivers. Du både kan og vil, i tæt samarbejde med specialister fra det lokale forretningsområde, tværgående IT-arkitekter og forretningsejere, stå i spidsen for at identificere og kvantificere forbedringspotentialer, risici og muligheder, der har til formål at øge servicekvaliteten, -effektiviteten og -udviklingen i de etablerede forretningsprocesser.
Om stillingen
Som Business Process Manager vil du i denne rolle primært arbejde med forretningsprocesser indenfor Fund Management. Området varetager hovedsageligt back- og middle office funktioner for vores kunders investerings- og risikostyringsfunktioner med afsæt i et teknologisk landskab baseret på SimCorp Dimension.
Fund Management er i gang med en forandringsrejse, hvor vi udvikler, harmoniserer og strømliner forretningsprocesserne og herunder også ønsker at forbedre særligt kontrolmiljøet. Denne rejse kommer til at fortsætte en del tid endnu, og vi søger derfor en kollega, som kan spille en central rolle i at bringe Forcas Fund Management et nyt sted.
Referencemæssigt vil blive en del af Forcas tværgående arkitekturafdeling (IT), hvor du organisatorisk vil hænge tæt sammen med 8-10 kollegaer i form af løsningsarkitekter, teknologiarkitekter, data governance specialister og enterprise arkitekt. Dit primære forretningsområde vil som udgangspunkt være fokuseret på Forcas Fund Management, men vil givetvis over tid også udvide sig til andre forretningsområder.
Ansvarsområder:
- Analysere, udvikle og optimere forretningsprocesser inden for Fund Management.
- Sikre en effektiv implementering af nye processer og forbedringer.
- Arbejde tæt sammen med tværgående agile teams og forretningsspecialister.
- Udarbejde og vedligeholde dokumentationen af forretningsprocesser.
- Identificere og implementere best practices og innovative løsninger.
- Facilitere workshops og træningssessioner for at sikre forståelse og accept af nye processer.
Du er en succes når:
- Forretningsprocesserne i Forca Fund Management kontinuerligt overvåges og forandres til det bedre.
- Alle relevante forretningsprocesser er standardiseret og dokumenteret så vidt muligt jf. best pratice og i pragmatisk respekt for virkeligheden.
- Nye forretningsprocesser implementeres effektivt og koordineret på tværs af forretningsområder og fagligheder i Forca.
- Forcas procesunivers er afstemt og koordineret med IT-landskab.
Hvem er du:
- Relevant uddannelse inden for økonomi, IT, ingeniørvidenskab eller lignende.
Minimum 3-5 års erfaring med business process management, gerne inden for Fund Management. - Erfaring med Lean, agile arbejdsmetoder og procesmodellering er en stor fordel.
- Erfaring fra den finansielle sektor – f.eks. et pensionsselskab eller en kapitalforvalter - er ligeledes en fordel.
Som person kan du nikke genkendende til at have:
- Erfaring med tværgående samarbejde i komplekse organisatoriske strukturer.
- Stærke analytiske evner og evnen til at analysere komplekse processer og data for at identificere mønstre og løsningsforslag.
- Gode kommunikations- og samarbejdsevner, samt god evne til tværgående dialog.
- Kreativitet og innovation i tilgangen til at løse problemer og forbedre processer med en god portion tålmodighed.
Lyder det som noget for dig?
Hvis du er interesseret i denne stilling, så send dit CV og en motiveret ansøgning. Grundet sommerperioden vil der forekomme lidt længere svartid fra os. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jakob Rosenkjær Arbjerg på [email protected]
Vi er en væsentlig spiller på pensionsmarkedet
Forca A/S er et pensionsserviceselskab ejet af de tre uafhængige arbejdsmarkedspensionskasser og -selskaber Lærernes Pension, PKA og Pædagogernes Pension (PBU). Vi har yderligere Industriens Pension og Norli Pension som kunder. Forca er bygget på fællesskab og vi sikrer at vores pensionskunder services med høj kvalitet og med som stordriftsfordele inden for områderne medlemsservice, aktuarservice, fondsservice, IT-service, compliance og økonomi-og regnskabsservice.
På vegne af vores pensionskunder servicerer Forca mere end 700.000 medlemmer, og vi er mere end 400 medarbejdere med dyb indsigt i pension, kundeservice, IT, jura, økonomi og forretningsudvikling mv.
Du kan læse mere på www.forca.dk

Om Forca
Ejer: PKA, Pædagogernes Pension & Lærernes Pension
Startår: 2006
Selskabstype: Administrationsselskab
Antal medarbejdere:
408
Lønvilkår i Forca
Gns. årlig bruttoløn:
857.843 kr.