PensionDanmark - Change & Release Manager til PensionDanmark
Slået op d. 10-03-2025.
Jobbeskrivelse
Generelle oplysninger
Change & Release Manager til PensionDanmark
Kunne du tænke dig at gå på arbejde i en virksomhed, hvor driften og udviklingen af vores it-systemer er lige så højt prioriteret som udviklingen af vores medarbejdere? Kan du sørge for, at den løbende udrulning af IT-forbedringer finder sted, uden at husets øvrige medarbejdere eller medlemmer kan mærke forstyrrelser? Så er du måske vores nye Change & Release Manager.
Du holder os opdateret uden driftsforstyrrelser
Som vores nye Change & Release Manager bliver det dit primære ansvar at facilitere den løbende implementering af ændringer til vores samlede IT-landskab. På den måde kommer du til at spille en helt central rolle for vores ambition om, at bruge de digitale platforme til at gøre os til pensionsselskabet med den højeste kundetilfredshed og de laveste administrationsomkostninger.
Det har med andre ord været en god dag, når du og dine 16 kollegaer i vores it-drifts team fx har deployeret nye løsninger eller opgraderet de eksisterende – både on-premise og i Azure – uden at vores godt 400 medarbejdere og 800.000 medlemmer har mærket noget til det. Dine opgaver vil også omfatte at:
- Planlægge og koordinere changes og releases, i tæt samarbejde med vores drifts- og agile udviklingsteams
- Facilitere CAB møder
- Foretage risikovurdering af changes og releases
- Sikre kommunikation til og træning af kolleger
- Overvåge og rapportere på changes og releases
- Sikre kontinuerlig forbedring af proces og procedurer
Derudover kommer du naturligt til at samarbejde med vores projekter omkring koordinering af deres release-aktiviteter, ligesom du også får en rolle i relation til styring og løbende automatisering af vores IT-miljøer, blandt andet sammen med vores test- og kvalitets-ansvarlige.
Du er nysgerrig på den teknologiske udvikling – og din egen
I PensionDanmark insisterer vi på at føre an i brugen af it i vores branche, så du får rig mulighed for at bruge din nysgerrighed og evne til at sætte dig hurtigt ind i nye teknologier. Vi går også op i at være fagligt dygtige, og i at samarbejde bredt med alle husets øvrige afdelinger for at sikre fælles fodslag i virksomhedens voldsomme udvikling.
Derfor får du stor glæde af dine gode samarbejdsevner og fleksibilitet, og du bruger dit gode humør og positive indstilling til at blive en god ambassadør for afdelingen. Det gælder ikke mindst, når det går stærkt, eller når en god plan skal erstattes af en bedre. Samtidig er du god til at gribe de mange muligheder for personlig og professionel udvikling, der ligger i en dynamisk arbejdsplads, hvor høj faglighed og hele mennesker er fundamentet for fremgang.
Vi vil rigtig gerne tale med dig hvis ...
…du har en relevant uddannelse, solid teknisk forståelse og nogle års erfaring med arbejdet som Change & Release Manager. Udover det, er det en absolut fordel, hvis du:
- har solid erfaring med deployment af Azure services, herunder gerne Azure Kubernetes
- har solid erfaring med deployment til klassiske on-premise Microsoft installationer, samt SaaS-løsninger.
- har god indsigt i agile softwareudviklings processer, samt brug af Kanban
- formår at skabe overblik over komplekse system-sammenhænge, og kan risikovurdere IT-ændringer i denne kontekst
- har erfaring med samarbejde på tværs af faggrupper/ansvarsområder
- kommunikerer let og ubesværet på dansk – i både skrift og tale
Har du samtidig erfaring med ITIL-processer, Topdesk og Jira som sagshåndteringsværktøjer, gør det kun sagen bedre.
Derfor skal du arbejde i PensionDanmark
PensionDanmark er ejet af arbejdsmarkedets parter. Vi arbejder alene for at sikre vores medlemmer et langt og sundt arbejdsliv og en tryg pensionisttilværelse. Samtidig investerer vi ambitiøst i udviklingen af det danske samfund gennem vores mange investeringer i ejendomme, virksomheder og grøn infrastruktur
Vores ambition er at være Danmarks mest omkostningseffektive pensionsselskab til gavn for vores medlemmer. Derfor har vi et stærkt fokus på at sikre, at vores godt 400 medarbejdere har de bedste forudsætninger for at nå virksomhedens mål – og deres egne.
Yderligere information
Ønsker du flere informationer om stillingen, er du velkommen til at kontakte it-driftchef Christian Calmar Andersen på telefon (Telefonnummer fjernet - kan ses på selskabets hjemmeside) eller e-mail: [email protected].
Du er velkommen til at læse mere om PensionDanmark her
Sådan gør du
Send din ansøgning og CV til os snarest muligt og senest d.23 marts 2025 ved at benytte ansøgningslinket.
Ansøgninger behandles løbende. Alle ansøgninger vil blive behandlet fortroligt.
Ansøgningsfrist:
23-03-2025

Om PensionDanmark
Ejer: Arbejdsmarkedets parter
Startår: 1992
Selskabstype: Livsforsikringsselskab
Markedsandel ift. indbetalinger:
6.68%
Markedsandel ift. opsparing:
9.26%
Antal medarbejdere:
337
Lønvilkår i PensionDanmark
Gns. årlig bruttoløn:
1.109.792 kr.
Gns. pensionsindbetaling i pct.:
14.00%
Om kunderne i PensionDanmark
Markedsrenteopsparing:
302.712 mio. kr.
Gns. renteopsparing:
2.785 mio. kr.
Bruttoindbetalinger:
15.447 mio. kr.
Bruttoudbetalinger:
12.022 mio. kr.
Antal kunder, ansættelsesforhold:
824.243
Antal kunder, individuelt tegnede:
0