Sampension - Chefkonsulent med flair for analyse af data

Slået op d. 23-05-2024. Deaktiveret d. 18-06-2024.
Gå til aktive stillingsopslag

Jobbeskrivelse
Inaktiv

Chefkonsulent med flair for analyse af data

Har du stor data- og forretningsforståelse samt nemt ved at konvertere data til let forståelige budskaber til dine interessenter? Så er du måske vores nye Chefkonsulent i Kundeområdet.

Kundeområdet består af 115 dedikerede medarbejdere, som varetager rådgivningen af eksisterende kunder på såvel CPR-nr.- som CVR-nr. niveau. Herudover har Kundeområdet ansvaret for salg af nye firmapensionsaftaler Du vil i det daglige skulle arbejde tæt sammen med Kundeområdets ledelse for herigennem at kunne bistå med analyser og indsigter, som sikrer at den løbende styring og prioriteringer af indsatser sker optimalt.

Vi overgår til Sampensions nye dataplatform og genbesøger derfor vores nuværende rapporterings-setup samt udvikler ny rapportering.

Du skal drive, udvikle og gennemføre kvalitative analyser og være kommunikativ stærk

Det er derfor essentielt, at du kan:

  • Foretage avancerede dataanalyser, også på eget initiativ
  • Udarbejde rapportering til forskellige interessenter og målgrupper
  • Foretage letforståelig skriftlig præsentation af rapporteringen – du tænker i enkle, nye og kvalitative løsninger og kan skriftligt formidle essensen af dataene til forskellige interessenter
  • Forestå kvalitetssikring af dataene i samarbejde med vores Dataanalytiker
  • Sikre tværgående koordinering af rapporteringen – du mestrer at fungere som bindeled, være informativ og få dine kollegaer med på vognen
  • Skabe fælles fodslag i forhold til data og anvendelse af data
  • Bidrage til at Sampension bliver mere datadrevet

Personlige kvalifikationer

For at opnå succes i jobbet som Chefkonsulent er det vigtigt, at du:

  • Er analytisk stærk, struktureret og let skaber overblik
  • Er nytænkende
  • Er en skarp kommunikatør – visuelt og skriftligt, når du beskriver datasammenhængene og udviklingen
  • Har gode samarbejdsevner
  • Har stor forretningsforståelse

Din profil

Vi forestiller os, at du f.eks. er cand.polit. eller cand.merc. samt har mindst fem års erfaring indenfor rapportering og analyse fra den finansielle sektor.

Har du kendskab til pension eller erfaring fra en lignende stilling, er det en fordel.

Team Kundesupport

Du vil blive en del af vores team, Kundesupport, som er et nyere team på 9 medarbejdere, hvor du sammen med to kollegaer vil udgøre gruppen Kundeindsigt.

Du vil blive del af en velfungerende og løsningsorienteret organisation. Et miljø med fokus på faglig og personlig udvikling og på at skabe resultater til fordel for kunderne. Løn og ansættelsesvilkår fastsættes efter kvalifikationer og omfatter en attraktiv pensionsordning betalt af Sampension.

Send din ansøgning hurtigst muligt
Har du lyst til at blive en del af vores team, så send os din ansøgning hurtigst muligt og senest den 17. juni 2024. 
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte teamleder Mette Franck Kastrup på telefon (Telefonnummer fjernet - kan ses på selskabets hjemmeside).

Sampension er Danmarks tredjestørste pensionsselskab med en balance på knap 350 mia. kr. og ca. 330.000 kunder og medlemmer. Sampension er kundeejet og administrerer arbejdsmarkeds- og firmapensioner for Sampension Livsforsikring, Pensionskassen Arkitekter & Designere, Pensionskassen for Jordbrugsakademikere & Dyrlæger samt ISP Pension.

Sampension logo
Om Sampension

Ejer: Delvist arbejdsmarkedets parter, delvist medlemsejet

Startår: 1987

Selskabstype: Administrationsselskab

Markedsandel ift. indbetalinger:

5.58%

Markedsandel ift. opsparing:

7.97%

Antal medarbejdere:

401

Lønvilkår i Sampension

Gns. årlig bruttoløn:

975.062 kr.

Gns. pensionsindbetaling i pct.:

18.00%

Om kunderne i Sampension

Markedsrenteopsparing:

148.512 mio. kr.

Gns. renteopsparing:

114.126 mio. kr.

Bruttoindbetalinger:

12.895 mio. kr.

Bruttoudbetalinger:

13.480 mio. kr.

Antal kunder, ansættelsesforhold:

343.348

Antal kunder, individuelt tegnede:

0

Beliggenhed

Find dit næste job i pensionsbranchen

Pensionspusheren giver dig et dagligt opdateret overblik over jobmuligheder i pensionsbranchen.


Udviklet af Jens Juhl Nielsen

Ris, ros og gode idéer modtages gerne på [email protected]

© Pensionspusheren