Forca - D365 – Erfaren Application Manager, forankret i Økonomi med ansvar for samarbejdet med IT-leverandør

Slået op d. 25-06-2023. Deaktiveret d. 30-06-2023.
Gå til aktive stillingsopslag

Jobbeskrivelse
Inaktiv

Motiverer det dig at tage et ansvar – i dette tilfælde for den forretningsmæssige drift og vedligeholdelse af D365FO? Er du økonomi-personen, der er blevet en haj til IT – eller omvendt? Vil du være med fra starten og have den forretningsmæssige drifts-kasket på i projektet?

Så er det måske lige dig at blive del af Forcas økonomi-team på et meget spændende tidspunkt. Vi står nemlig overfor en implementering af Dynamics 365 og har derfor brug for flere nye kolleger. Hvad vi mangler Vi er lige startet på at implementere D365FO, og vi søger en Application Manager, som indtil Q2 2024 deltager i implementeringen, primært med ansvar for at platformen performer, når det bliver hverdag. Her har vi brug for en erfaren kollega, som er drevet af at skabe gode processer, ydelser og kontroller i vores ERP-system.  Når vi går i drift. får du ansvar for at vedligeholde og optimere systemet på tværs af Forca. Ligesom du får ansvar for at identificere nye opgaver og processer, der med fordel kan udføres med afsæt i D365. Her vil du stå for samarbejdet med vores driftsleverandør, og et internt hold af superbrugere.

Dine opgaver vil, i implementeringsfasen, blandt andet være:

  • Bidrager i projektteamet med at udarbejde planer for driftsfasen, herunder testscenarier, vedligeholdelsesplan og samarbejde med driftsleverandør
  • Være kravstiller med datastruktur, opsætning i D365FO og løbende test i planlagte udviklingssprints
  • Hjælper projektteamet med at identificere og dokumentere de nye processer og procedurer, der skal implementeres

Efter projektet er afsluttet vil du som Application Manager løbende skulle:

  • Vedligeholder ERP-systemets processer, procedurer og kontroller på tværs af organisationen og sikrer kvalitet i anvendelsen af systemet
  • Identificere og udvikle superbrugere (1st line support)
  • Identificere og løse tekniske problemer relateret til Dynamics 365FO i samarbejde med vores driftsleverandør
  • Planlægge og gennemføre system- og lovmæssige opdateringer af Dynamics 365FO – herunder vurdere og sikre, at det rette sæt af testcases gennemføres i samarbejde med driftsleverandør

Hvad vi kigger efter hos dig Vi søger en kollega, som har +5 års dokumenteret erfaring med ovenstående opgaver, og som har lyst til at skabe det D365 set-up vi har brug for. Om du er startet i IT og har bevæget dig ind på økonomi-området eller omvendt, er ikke afgørende. Vi har brug for dig, der favner begge dele. Blandt de faglige kompetencer lægger vi især vægt på at du har erfaring med:

  • En virksomheds økonomifunktioner og god forståelse for processer og IT-systemer
  • At være del af et team, der her driftsansvaret for en D365 ERP-løsning i en større virksomhed
  • Identificere forretningsmæssige behov og løbende implementere løsninger der dækker disse.

Som person ser vi frem til at møde dig som: 

  • Er god til at kommunikere klart – med udgangspunkt i data og teknologi
  • Kan samarbejde på tværs af organisationen
  • Er empatisk og kendt for at skabe gode relationer både internt og eksternt
  • Er naturligt både skeptisk og etisk, så det sikres, at tingene hænger korrekt sammen

Hvad vi tilbyder Ud over en spændende rolle i vores strategisk vigtige ERP-projekt tilbyder vi også et job i en virksomhed, hvor fællesskabet er vigtigt, og det betyder noget for os, at det både er meningsfuldt og rart at gå på arbejde. I vores domicil i Hellerup sidder vi tæt på vores kunder og med let adgang til hinanden. Vi er selvfølgelig også en fleksibel arbejdsplads med mulighed for hjemmearbejde, ligesom vi tilbyder attraktive ansættelsesvilkår og gode udviklingsmuligheder.

Har vi fanget din interesse? Vi indkalder løbende til samtale og ansætter, når vi har mødt den rigtige kandidat. Vi glæder os derfor til at modtage din motiverede ansøgning og CV snarest. Vi rekrutterer i samarbejde med KM2job, og har du spørgsmål til jobbet så kontakt rekrutteringskonsulent Lotte Brøndtoft på [email protected] eller (Telefonnummer fjernet - kan ses på selskabets hjemmeside).

Hvem vi er Vi er Forca - en vidensvirksomhed som leverer pensionsservices til vores ejere, vores kunder og deres medlemmer. Vi er ejet af arbejdsmarkedspensionsselskaberne Pædagogernes Pension, Lærernes Pension og PKA, og når vi i Forca gør vores arbejde godt, er vi med til, at pædagoger, lærere og sygeplejersker får mere for deres pensionskroner.

Forca logo
Om Forca

Ejer: PKA, Pædagogernes Pension & Lærernes Pension

Startår: 2006

Selskabstype: Administrationsselskab

Antal medarbejdere:

408

Lønvilkår i Forca

Gns. årlig bruttoløn:

857.843 kr.

Beliggenhed

Find dit næste job i pensionsbranchen

Pensionspusheren giver dig et dagligt opdateret overblik over jobmuligheder i pensionsbranchen.


Udviklet af Jens Juhl Nielsen

Ris, ros og gode idéer modtages gerne på [email protected]

© Pensionspusheren