Velliv - Data Engineer Microsoft Fabric
Slået op d. 25-07-2025.
Jobbeskrivelse
En virksomhed på over 100 år, der er cloud-only – det er unikt! Du bliver en del af det agile team, der arbejder på Vellivs løsninger på MS Power-platformen. Her får du en arbejdsdag, der byder på forretningskritiske opgaver, en høj grad af tillid og stor medbestemmelse. Send os dit CV - vi ser frem til at høre fra dig.
Vi har bedt din kommende leder om at sætte ord på jobbet og opgaverne
Du bliver en del af det agile team, der arbejder på Vellivs opgradering til Microsoft Dynamics 365 og efterfølgende udbygning af løsningerne på MS Dynamics-/Power-platformen.
Du vil fokusere på dataintegrationer og synkronisering til og fra Dataverse ved brug af Dataflows og Pipelines i MS Fabric.
I teamet vil du bl.a. skulle:
- Deltage aktivt i teamets agile ceremonier
- Omsætte funktionelle og non-funktionelle krav til løsningsdesigns
- Udvikle og kvalitetssikre løsninger
Du har forudsætningerne og modet til mere
Der er styrke i forskellighed. Vi bliver bedre af at bringe forskellige erfaringer, fagligheder og personligheder sammen. Derfor opfordrer vi til, at alle uanset baggrund sender en ansøgning. Vi vurderer dog, at der er nogle grundlæggende forudsætninger, som er vigtige for at lykkes i jobbet, herunder erfaring med:
- Udvikling af data pipelines og data integrationer ved hjælp af MS Fabric
- Omfattende viden om MS Fabric komponenter såsom Dataflows, Notebooks og Pipelines, Lakehouse osv.
- Integration til og fra MS Fabric ved hjælp af REST API og data connectors (mest Dataverse og Snowflake)
- Erfaring med SQL, Power Query, Python, PySpark og lignede samt udvikling og administration af komplekse data pipelines.
- Opsætning og styring af Data Lakehouse.
- Automatisering ved hjælp af CI/CD-pipelines i Azure DevOps
- Solid erfaring med datatransformation, aggregering og forberedelse
- Erfaring med relaterende MS Azure-tjenester er en fordel, men delvis kundskab er tilstrækkelig.
- Erfaring med governance og administration af Fabric/PowerBI er en fordel.
Sådan oplever en af dine nye kolleger afdelingen
Der er masser af spændende projekter i gang her i Velliv. Jeg bliver udfordret hver dag, og der er rig mulighed for at tænke kreativt og være med til at skabe rammerne for de nye systemer, der skal bygges. Og så gør kombinationen af hjemmearbejde og dage på kontoret, at jeg føler mig knyttet til Velliv og mine kolleger, men at jeg også har frihed til at få dagligdagen til at gå op.
// Emilie Kvist Bjergvang, Senior Developer, Team Sales (D365)
Teamet er på kontoret i Ballerup 3 dage om ugen og har mulighed for at arbejde hjemmefra de sidste to. Udover din dagligdag i det tværfaglige, agile team, bliver du også en del af afdelingen AMS & Integrationsløsninger, der består af 11 kolleger og 6 nearshore-konsulenter. Afdelingen er en del af området Digitalisering & Teknologi på godt 150 medarbejdere.
Plads til at være menneske – plads til at være dig
Velliv er to år i træk blevet kåret til at have branchens bedste medarbejderimage og har gennem flere år vundet prisen som Årets Pensionsselskab. Hos os bliver du mødt med åbne arme, og vi gør os umage for, at du kommer godt fra start og hurtigt falder til.
Du får en buddy, der hjælper dig i gang, og en leder, der bidrager med mening, udvikling og retning. Du har mulighed for at melde dig ind i ”Klub Velliv” og deltage i aktiviteter inden for sport, mad, hobby og kultur for os medarbejdere og vores børn. I det hele taget kan du forvente en kultur, hvor vi lever vores tre kerneværdier: Optimisme, Ordentlighed og Omsorg.
I Velliv skal der være plads til at være menneske – plads til at være dig.
Vi holder samtaler løbende
Ansøgningsfristen er den 17. august, men vi holder samtaler løbende, så send gerne dit CV allerede i dag. Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Thomas Gustafsson, (Telefonnummer fjernet - kan ses på selskabets hjemmeside).
Vil du lære Velliv bedre at kende? Læs mere her

Om Velliv
Ejer: Velliv Foreningen F.M.B.A.
Startår: 1919
Selskabstype: Livsforsikringsselskab
Markedsandel ift. indbetalinger:
13.83%
Markedsandel ift. opsparing:
7.53%
Antal medarbejdere:
715
Lønvilkår i Velliv
Gns. årlig bruttoløn:
960.839 kr.
Gns. pensionsindbetaling i pct.:
14.00%
Om kunderne i Velliv
Markedsrenteopsparing:
190.419 mio. kr.
Gns. renteopsparing:
57.929 mio. kr.
Bruttoindbetalinger:
31.960 mio. kr.
Bruttoudbetalinger:
22.082 mio. kr.
Antal kunder, ansættelsesforhold:
344.000
Antal kunder, individuelt tegnede:
262.000