PensionDanmark - Data Scientist til AI teamet i PensionDanmark
Slået op d. 03-06-2025.
Jobbeskrivelse
Generelle oplysninger
Data Scientist til AI teamet i PensionDanmark
Vil du være med til at udvikle banebrydende AI løsninger, der udnytter teknologiens fulde potentiale og skaber værdi for både medlemmer og kollegaer? Drømmer du om at arbejde i et pensionsselskab, der er i front med både AI og automatisering? Så er du måske vores nye Data Scientist.
Du flytter AI fra vision til værdiskabende virkelighed
Som vores nye Data Scientist bliver du en del af et dygtigt team, hvor du får en nøglerolle i at udvikle og vedligeholde nuværende og fremtidige AI projekter og løsninger og sikre, at de ikke bare lever i pæne PowerPoint slides, men faktisk bliver leveret og anvendt.
Du vil arbejde tæt sammen med andre teams i PensionDanmark og være med til at udvikle AI løsninger i en moderne Azure baseret ML platform med et Kubernetes baseret CI/CD setup. Din tekniske ekspertise vil være central for at skabe skalerbare og effektive AI løsninger, der integreres i vores IT-landskab. Vi har, foruden generative chatbots, også implementeret automatisk notetagning og en AI rådgivningsassistent – og ambitionerne om at være first mover på flere ML og generative AI løsninger er store. Du vil komme til at arbejde med mange forskellige opgaver. Nogle af dem vil være:
- Kodning og udvikling af nye AI løsninger, herunder både LLM baserede løsninger samt ”klassiske” ML løsninger.
- Kvalificere nye AI og Machine Learning projekter rundt omkring i forretningen
- Designe og lave arkitekturtegninger af nye projekter og løsninger
- Support, code review mm. på vores andre AI løsninger
Du formår at tænke AI ind som en integreret del af IT-landskabet
Vi er allerede langt med udbredelsen af AI i PensionDanmark, og du bliver en del af ”AI, ML & Chatbot” teamet, hvor høj faglig ekspertise kombineres med en humoristisk og uformel omgangstone. Teamet består af en leder, tre Data Scientists, to ML Engineers og tre AI Business Analyst. Du bliver hurtigt en værdsat kollega, fordi du interesserer dig for både teknologi og forretning og formår at tænke innovative AI løsninger ind som en integreret del af IT-landskabet.
Du trives med at arbejde på forskellige projekter og løsninger, der kan være i alt fra designfase til implementeringsfase og drift. Du kan dykke ned i detaljen, men du har også lyst og evne til at se det samlede billede og komme med proaktive forslag.
Vi vil rigtig gerne tale med dig hvis ...
… du har en relevant uddannelsesbaggrund og erfaring med produktionssætning og udvikling af AI og ML løsninger. Samtidig er du god til at kommunikere svær og teknisk viden på en letforståelig måde, og du er god til at dele din viden både mundtligt og skriftligt og ser værdien i at skabe relationer og et godt samarbejde, på tværs af fagområder. Du er nysgerrig og vil gerne være en del af en teknologi-interesseret kultur, hvor der jævnligt deles Tech nyheder og AI generede billeder i Teams chatten. Udover det, er det en fordel, hvis du:
- er stærk i programmering, hvor erfaring med Python er et krav
- har kendskab til ML algoritmer og matematikken bag
- har erfaring med udvikling af LLM (og LLM-agent) applikationer
- er nysgerrig og opsøgende på nye teknologier, platforme, løsninger m.m.
- har gode evner til hurtigt at forstå en forretningsmæssig udfordring og kan tænke i løsninger
- har 2-3 års erfaring fra en lignende stilling, (ikke et krav)
Derfor skal du arbejde i PensionDanmark
PensionDanmark er ejet af arbejdsmarkedets parter. Vi arbejder alene for at sikre vores medlemmer et langt og sundt arbejdsliv og en tryg pensionisttilværelse. Samtidig investerer vi ambitiøst i udviklingen af det danske samfund gennem vores mange investeringer i ejendomme, virksomheder og grøn infrastruktur
Vores ambition er at være Danmarks mest omkostningseffektive pensionsselskab til gavn for vores medlemmer. Derfor har vi et stærkt fokus på at sikre, at vores godt 400 medarbejdere har de bedste forudsætninger for at nå virksomhedens mål – og deres egne.
Yderligere information
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of AI, ML & Chatbot Sebastian Mira Lindegaard på tlf. (Telefonnummer fjernet - kan ses på selskabets hjemmeside).
Lyder det som dig?
Så send din ansøgning og dit CV til os snarest muligt og senest den 16. juni 2025.
Ansøgninger behandles løbende. Alle ansøgninger vil blive behandlet fortroligt.
Læs mere på pensiondanmark.com
Ansøgningsfrist:
16-06-2025

Om PensionDanmark
Ejer: Arbejdsmarkedets parter
Startår: 1992
Selskabstype: Livsforsikringsselskab
Markedsandel ift. indbetalinger:
6.68%
Markedsandel ift. opsparing:
9.26%
Antal medarbejdere:
337
Lønvilkår i PensionDanmark
Gns. årlig bruttoløn:
1.109.792 kr.
Gns. pensionsindbetaling i pct.:
14.00%
Om kunderne i PensionDanmark
Markedsrenteopsparing:
302.712 mio. kr.
Gns. renteopsparing:
2.785 mio. kr.
Bruttoindbetalinger:
15.447 mio. kr.
Bruttoudbetalinger:
12.022 mio. kr.
Antal kunder, ansættelsesforhold:
824.243
Antal kunder, individuelt tegnede:
0