Sampension - Dataanalytiker til Sampension
Slået op d. 08-08-2023. Deaktiveret d. 16-08-2023.
Jobbeskrivelse
Dataanalytiker til Sampension
Hjælp os med at få data til at leve smartere i kundeområdet.
Har du overblik, stor forretningsforståelse og forstår data samt anvendelse af data til forskellige interessenter? Så er du måske vores nye dataanalytiker.
Fokus på data og datadrevet organisation Vi er i gang med at skifte dataplatform i Sampension. I den relation vil du som Dataanalytiker i kundeområdet få en aktiv og central rolle i, at sikre at de data som kundeområdet har behov for, er repræsenteret på dataplatformen, og kan omsættes til forskellige rapporteringsbehov.
Som dataanalytiker skal du hjælpe med at skabe fælles fodslag i forhold til data og anvendelse heraf, ud fra princippet om, at kundeområdet ejer og rapporterer kundedata. Du har det samlede overblik over kundeområdets rapportering, herunder anvendelse af data på tværs af området. Du tænker i enkelte og kvalitative løsninger, og det er vigtigt for os, at du i samarbejde med dine nærmeste kolleger udvikler nye former til rapportering ud fra behov – og allervigtigst har en forretningsmæssig forståelse af, hvordan data kan bruges.
Vi lægger derfor vægt på, at du:
- kan samarbejde på tværs af organisationen. I samarbejdet med øvrige forretningsområder er det vigtigt, at du forstår deres behov for data og sikre, at nøgletal og rapportering er koordineret på tværs og data kommer fra samme sted.
- kan sikre en høj kvalitet og har kendskab og forståelse for krav til bestyrelses- og ledelsesrapportering.
- bidrager til, at Sampension arbejder mere datadrevet.
- kan rapportere ud fra et både forretningsmæssigt og kundemæssigt perspektiv
Dine personlige kvaliteter
For at opnå succes i jobbet som dataanalytiker er det vigtigt, at du er analyserende, løsningsorienteret og arbejder struktureret.
Du har en rolle med mange kontaktpunkter i organisationen, og du skal kunne se dig selv fungere som bindeled. Derfor er det vigtigt, at du har gode samarbejdsevner, har stor forretningsforståelse og tager ejerskab for struktur og anvendelse af kundedata.
Din profil Vi forventer du har solid erfaring med rapportering generelt herunder erfaring med bestyrelse- og ledelsesrapportering og har solidt systemkendskab til SQL, Power BI og Data Warehouse. Er du uddannet Cand.merc. IT eller har en kandidat i Business Analytics vil det være en fordel.
Det er fordel, hvis du har kendskab til pension, og vi lægger vægt på, at du har erfaring fra en lignende stilling.
Teamet
Kundesupport er et engageret team på 11 medarbejdere. Vi er dedikeret til vores arbejdsopgaver og vi er høje på energi og engagement. Opgaverne i teamet spænder bredt og er kendetegnet ved at være specialistopgaver, hvor nogle medarbejdere har fokus på konkrete procesoptimeringer, nogle på udviklingsopgaver og andre på driftsrelaterede opgaver eller på firmapension.
En velfungerende organisation i udvikling Vi tilbyder dig at blive del af en velfungerende, kvalitetsbevidst og løsningsorienteret organisation. Et miljø med fokus på faglig og personlig udvikling og på at skabe resultater til fordel for kunderne.
Løn og ansættelsesvilkår fastsættes efter kvalifikationer og omfatter naturligvis en attraktiv pensionsordning betalt af Sampension.
Send din ansøgning hurtigst muligt Har du lyst til at være med? Så send os din ansøgning hurtigst muligt og senest den 16. august 2023.
Du er også velkommen til at kontakte teamleder, Mette Franck Kastrup, på mobil nr.: (Telefonnummer fjernet - kan ses på selskabets hjemmeside).
Sampension er Danmarks tredjestørste pensionsselskab med en balance på knap 350 mia. kr. og ca. 330.000 kunder og medlemmer. Sampension er kundeejet og administrerer arbejdsmarkeds- og firmapensioner for Sampension Livsforsikring, Arkitekternes Pensionskasse, Pensionskassen for Jordbrugsakademikere & Dyrlæger samt ISP Pension.

Om Sampension
Ejer: Delvist arbejdsmarkedets parter, delvist medlemsejet
Startår: 1987
Selskabstype: Administrationsselskab
Markedsandel ift. indbetalinger:
5.58%
Markedsandel ift. opsparing:
7.97%
Antal medarbejdere:
401
Lønvilkår i Sampension
Gns. årlig bruttoløn:
975.062 kr.
Gns. pensionsindbetaling i pct.:
18.00%
Om kunderne i Sampension
Markedsrenteopsparing:
148.512 mio. kr.
Gns. renteopsparing:
114.126 mio. kr.
Bruttoindbetalinger:
12.895 mio. kr.
Bruttoudbetalinger:
13.480 mio. kr.
Antal kunder, ansættelsesforhold:
343.348
Antal kunder, individuelt tegnede:
0