Forca - Ekspert i Dialogmarkedsføring

Slået op d. 01-04-2025. Deaktiveret d. 19-04-2025.

Gå til aktive stillingsopslag

Jobbeskrivelse

Inaktiv
Kommunikation
Medarbejder

Er dialogmarkedsføring netop din ekspertise, og trives du i spændingsfeltet mellem CRM, markedsføring, kommunikation og kunderejser? Så er det dig, vi søger. Du har stærke kompetencer inden for marketingdisciplinen og stor dataforståelse, og du forstår at være vores kunders betroede rådgiver.

Forca er et pensionsserviceselskab ejet af Lærernes Pension, PKA og Pædagogernes Pension. I afdelingen Dialogmarketing & CRM driver og udvikler vi den gode medlems- og kundeoplevelse. Vi er et tæt, velfungerende team, der hele tiden har gang i spændende kommunikationsindsatser for vores tre kunder, og vi fokuserer på at kommunikere om pension på en forståelig, troværdig og engagerende måde.

Vi har spurgt nogle af vores nuværende kollegaer, hvad der gør arbejdet hos os særligt, og hvordan det er at være en del af teamet:

"Hos Forca har man friheden til at arbejde på sin egen måde. Det er en arbejdsplads, hvor man føler sig set og værdsat. Vi har en uformel, men seriøs og tillidsbaseret tilgang til arbejdet."
– Mette, Dialogkonsulent

Har du højt drive og medlemsforståelse?
Så er det dig, vi søger. Dig som har evnen og drivet til at tage det primære ansvar for medlemsdialogindsatserne for vores kunder. Det er en fordel, hvis du tidligere har skabt langvarige og værdifulde medlems- og kunderelationer gennem dialogmarkedsføring og CRM-disciplinerne. Derudover er det vigtigt, at du mestrer den kommunikative disciplin til punkt og prikke. Som medlem af vores team vil du have bred berøringsflade på tværs af afdelingerne. Line, en af vores nuværende kollegaer, siger:

"Som dialogkonsulent har du en bred berøringsflade i løbet af et projekt. Samarbejde på tværs af forskellige afdelinger giver indsigt i kollegernes arbejdsområder, og arbejdsdagene varierer altid."
– Line, Dialogkonsulent

Dine opgaver bliver blandt andet at:

  • Sætte dig grundigt ind i vores kunders værdier og medlemmernes behov.
  • Udvikle, projektlede, koordinere og eksekvere triggerbaserede dialog-indsatser samt one-off kampagner.
  • Være anbefalelsesdrevet i forhold til dialogmarkedsføring og CRM – du anbefaler indsatser og tiltag i tråd med kundernes ønsker og behov.
  • Skrive kreative tekster i et korrekt kommunikativt og forståeligt sprog.
  • Bidrage til at sikre den røde tråd gennem kommunikationen på tværs af kanaler.
  • Løbende fokus på evaluering, optimering og vedligeholdelse af dialog-indsatserne.

Dataforståelse, rådgivning og teamfokus
Vi har brug for, at du har stor dataforståelse. Du forstår datamodeller og hvordan du kan sætte de enkelte dataværdier i spil for at trigge 1:1 kommunikation og personalisere indhold. Du har bred erfaring med mange kanaler og marketingdiscipliner og kan kritisk vurdere værdi, anvendelse og samspillet mellem både digitale og analoge kanaler.

Hos Forca værdsætter vi den ekspertise, du bringer. Lene, en af vores erfarne kollegaer, forklarer:

"Den luksus det er at kunne trække på så meget ekspertviden, over så bred en kompetencepalette og under samme tag, betyder, at vi altid kan betragte medlemsoplevelsen på tværs af alt, medlemmerne møder – og ikke kun det, vi er afsender på i vores afdeling."
– Lene, Dialogkonsulent

Derudover lægger vi stor vægt på, at du kan formulere dig godt skriftligt – gerne med et kreativt afsæt, der både engagerer og informerer vores medlemmer.

Kan du nikke genkendende til følgende, er det præcis dig, vi mangler:

  • Du analyserer og handler derefter. Du sætter dig grundigt ind i medlemsbehov, forretningsbehov og datagrundlag. Derigennem skaber du den rette kommunikation til medlemmerne.
  • Du er fagligt stærk og en god formidler. Du er i stand til at formidle dine fagligt skarpe argumenter på en troværdig og tillidsvækkende måde.
  • Du siger til, når du er uenig. Du bliver en del af et kompetent og løsningsorienteret team, og du bidrager til at få italesat faglig uenighed på en konstruktiv måde, så de bedste løsninger sikres for vores kunder.
  • Du er en vellidt teamplayer med godt humør. Du sætter pris på samarbejde og værdien i at sparre, inspirere og udfordre dine kolleger og stakeholders, så I sammen opnår de absolut bedste løsninger.
  • Du elsker struktur og er detaljens mester. Du elsker at arbejde metodisk og er vant til at drive flere indsatser uden at miste overblik. Du trives med, og ser fordelen ved, at arbejde efter faste strukturer og processer samtidig med, at du har blik for detaljen.

Vi glæder os til at høre fra dig!
Send os din ansøgning hurtigst muligt. Vi inviterer løbende til samtaler. Har du spørgsmål eller andet til stillingen, så kontakt endelig Chef for Dialogmarketing & CRM, Katja Lohmann, på telefon (Telefonnummer fjernet - kan ses på selskabets hjemmeside).

Forca logo
Om Forca

Ejer: PKA, Pædagogernes Pension & Lærernes Pension

Startår: 2006

Selskabstype: Administrationsselskab

Antal medarbejdere:

408

Lønvilkår i Forca

Gns. årlig bruttoløn:

857.843 kr.

Beliggenhed
Gå til selskabets hjemmeside
Gå til aktive stillingsopslag

Andre ledige stillinger med fagområde: Kommunikation

Danica Pension logo

Head of marketing Danica

Slået op d. 07-04-2025.

Kommunikation

Leder

Andre ledige stillinger med stillingsniveau: Medarbejder

Danica Pension logo

Healthcare Manager til Sundhed

Slået op d. 10-04-2025.

🔥 Populær 🔥

Skadeshåndtering

Medarbejder

Find dit næste job i pensionsbranchen

Pensionspusheren giver dig et dagligt opdateret overblik over jobmuligheder i pensionsbranchen.



Pensionspusheren logo

Udviklet af Jens Juhl Nielsen

Ris, ros og gode idéer modtages gerne på [email protected]

© Pensionspusheren