PFA - Enterprise arkitekt med interesse i facilitering og forenkling

Slået op d. 24-07-2023. Deaktiveret d. 21-08-2023.
Gå til aktive stillingsopslag

Jobbeskrivelse
Inaktiv
 

”Vi leder efter dig, der vil stortrives med at være med til at definere rammerne for PFA’s IT-løsninger. Du kommer helt ind, hvor de vigtige og langsigtede teknologiske beslutninger træffes i et af Danmarks største pensionsselskaber, og du skal være med til at tegne de roadmaps, der fører frem til et mere effektivt og enkelt systemlandskab. Du kan også se frem til at være en del af et team med god energi og diversitet,” siger Gert Hannibal Jensen, der er leder af Enterprise Arkitektur i PFA.

Du skal være med til at forenkle PFA’s systemlandskab

Som enterprise arkitekt kan du se frem til en spændende og varieret hverdag. Når du møder om morgenen, er du straks omgivet af dine engagerede kolleger, der meget gerne vil samarbejde og sparre med dig. Sammen er vi i gang med at definere målarkitekturen for PFA og de overordnede principper for, hvordan PFA’s forretningsstrategi omsættes til effektive it-løsninger med både standardløsninger og egenudviklede systemer på forskellige platforme. Der er mange møder i din kalender, og du har dialoger på alle niveauer – fra direktører til fx it-udviklere – der har brug for at sparre med dig om, hvordan et forretningsmæssigt ønske lettest muligt omsættes til konkrete it-løsninger. Du har i høj grad en faciliterende rolle – også når du mødes med kolleger på tværs af PFA for at forklare om de arkitekturmæssige rammer, vi alle skal færdes inden for. Når du ikke har møder, er du fordybet i at definere og tegne rammerne for en mere effektiv og enkel it-arkitektur - via overblik over as-is og to-be - i tæt samarbejde med dine kolleger i teamet. Du deltager også i en et Community of Practice (CoP) hvor du deler viden og erfaringer med arkitektkolleger fra andre dele af PFA.

Dine nøgleopgaver er at:

  • facilitere, at PFA’s forretnings- og it-strategi omsættes til værdiskabende it-løsninger i tæt samarbejde med PFA’s forretning, ledelse, agile release trains og øvrige arkitekturområder
  • være faglig sparringspartner for forretningen, it-ledelsen og udviklingsenheder
  • sikre fremsynede målarkitekturer, principper, retningslinjer og roadmaps – med udgangspunkt i it-strategien
  • udarbejde beslutningsoplæg og scenarieanalyser til et bedre og mere enkelt systemlandskab.

Du kan gøre komplekse emner lette at forstå

Vi søger dig, der:

  • kan kommunikere klart, enkelt og overbevisende om komplekse emner til alle målgrupper
  • er interesseret i – og har erfaring med at arbejde i krydsfeltet mellem strategi, forretning og IT
  • trives med at skabe struktur på opgaver, der ikke altid er klart definerede
  • er nysgerrig og motiveres af at finde de gode løsninger i samspil med andre.

Dit nye team har arbejdsglæde og engagement

Teamet ’Enterprise Arkitektur består af en håndfuld motiverede enterprise-arkitekter, der fagligt spænder bredt, har stor arbejdsglæde og en engageret tilgang til opgaverne. Opgaverne er mange og forskellige og derfor har vi fokus på intern sparring og løbende vidensdeling på tværs i teamet. Som kollega i PFA kan du mærke handling bag visionen om at skabe de bedste rammer for arbejdsglæde, sundhed og trivsel. Vi har base i vores nyrenoverede domicil få meter fra Nordhavn Metrostation og havnemiljøet. Du får et fleksibelt arbejdsliv, hvor du har muligheden for at arbejde hjemme to dage om ugen og gå ned på 80% arbejdstid. Socialt har vi mange tilbud og medarbejderklubber, hvor du kan dyrke dine interesser i selskab med gode kolleger.

Du behøver ikke en lang ansøgning – ræk bare ud til os Hvis du har læst med hertil, så er du højest sandsynligt en person vi meget gerne vil møde og snakke med. Hvis du kan se dig selv i jobbet, så ring endelig til Gert Hannibal Jensen, der er leder af Enterprise Arkitektur i PFA, på tlf.: (Telefonnummer fjernet - kan ses på selskabets hjemmeside)eller ræk ud via mail: [email protected]. Du kan selvfølgelig også sende dit CV til os – senest den 20. august 2023. Så hører du snart fra os.

En karriere med mere mening

PFA er et pensionsselskab, men vi er meget mere end det. Udover pension og forsikring tilbyder vi i dag også opsparing for privatkunder og en række løsninger inden for blandt andet sundhed og boliger. Vi er ejet af vores kunder, og blev stiftet i 1917 for at sikre danskerne frihed til at leve det liv, de ønsker. Det er derfor en del af vores DNA at bidrage til en positiv samfundsudvikling. I dag har vi mere end 1,3 millioner kunder, og vi arbejder hårdt hver eneste dag for at leve op til vores kundeløfte: Mere til dig

 
PFA logo
Om PFA

Ejer: PFA Fonden & Dansk Arbejdsgiverforening

Startår: 1917

Selskabstype: Livsforsikringsselskab

Markedsandel ift. indbetalinger:

22.10%

Markedsandel ift. opsparing:

17.21%

Antal medarbejdere:

1.374

Lønvilkår i PFA

Gns. årlig bruttoløn:

951.237 kr.

Gns. pensionsindbetaling i pct.:

18.00%

Om kunderne i PFA

Markedsrenteopsparing:

429.338 mio. kr.

Gns. renteopsparing:

138.085 mio. kr.

Bruttoindbetalinger:

51.085 mio. kr.

Bruttoudbetalinger:

33.875 mio. kr.

Antal kunder, ansættelsesforhold:

931.395

Antal kunder, individuelt tegnede:

393.096

Beliggenhed

Find dit næste job i pensionsbranchen

Pensionspusheren giver dig et dagligt opdateret overblik over jobmuligheder i pensionsbranchen.


Udviklet af Jens Juhl Nielsen

Ris, ros og gode idéer modtages gerne på [email protected]

© Pensionspusheren