PenSam - Er du en af PenSams nye finanselever til pension? Kickstart din karriere hos os og få en spændende hverdag med fart over feltet.

Slået op d. 13-05-2024. Deaktiveret d. 02-07-2024.
Gå til aktive stillingsopslag

Jobbeskrivelse
Inaktiv
Har du motivationen og viljen til at tage en uddannelse der favner bredt inden for pension? Vil du være med til at skabe gode medlemsoplevelser i en spændende digital udvikling og med menneskeligt overskud? Så er du måske en af vores nye finanselever.

Om jobbet

Finanselevuddannelsen er en to-årig uddannelse, som giver dig både faglig og personlig udvikling gennem en karriere inden for pensionsbranchen. Sammen med finanselever fra hele landet indgår du i et læringsforløb, hvor du får et individuelt tilrettelagt forløb, kombineret med det teoretiske skoleophold på Forsikringsakademiet. Du vil derfor opleve en varieret hverdag, som giver dig bred erfaring indenfor finansielle forhold, rådgivning, kundeservice og administration. Du kan læse meget mere om uddannelsens indhold og opbygning her.

Hvem er du?

For at søge ind som finanselev, skal du have gennemført enten HHX, EUX (inden for kontor/finans), STX, HTX eller HF. Du har lyst til at lære en masse om pension, er ansvarsbevidst og samarbejdsvillig. Derudover leder vi efter dig, der er engageret og tør tage initiativ i hverdagen. I din ansøgning beskriver du, hvad din motivation er for at blive elev hos os i PenSam.

Hvad tilbyder vi?

Du bliver en del af Rådgivningscenteret som består af 42 kolleger og er en del af det samlede Kundeområde. Derudover du vil indgå i PenSam’s elevnetværk på tværs af huset.
Dine arbejdsopgaver vil variere bredt og rummer blandt andet:
• Betjene vores medlemmer på Indgående og udgående telefonkald
• Rådgivning og sagsbehandling indenfor hele paletten af PenSam Pension- og personforsikringsprodukter inkl. udbetalinger 
• Besvarelse af skriftlige henvendelser fra medlemmerne
Med dit store fokus på den gode medlemsoplevelse og dit målrettede ønske om at sikre en kvalificeret rådgivning for vores medlemmer – vil du lære at betjene vores medlemmer, når de ønsker at bruge deres pensionsordninger og samtidig forstå vores systemer, betingelser og alt andet der følger med det at sagsbehandle pension på den helt rigtige måde for medlemmerne og for PenSam.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte rådgivningscenterchef Hanne J. Gauger på (Telefonnummer fjernet - kan ses på selskabets hjemmeside)eller mail [email protected]
Ansøgningsfristen er den 1. juli 2024 men vi afholder løbende samtaler, så søg allerede i dag for vi lukker for ansøgninger når vi har den helt rigtige kandidat. Vi ser frem til at høre fra dig.
PenSam Koncernen omfatter arbejdsmarkedspensioner og bankvirksomhed. Den samlede balance er på 180 mia. kr., og mere end 480.000 kunder. Læs mere om PenSam’s forretning og PenSam som arbejdsplads på www.pensam.dk PenSam - Jørgen Knudsens Vej 2 - Postboks 282 - DK-3520 Farum - Tlf.: (Telefonnummer fjernet - kan ses på selskabets hjemmeside)- Fax: (Telefonnummer fjernet - kan ses på selskabets hjemmeside)- [email protected] - Forbehold
PenSam logo
Om PenSam

Ejer: FOA - Fag og Arbejde

Startår: 1986

Selskabstype: Livsforsikringsselskab

Markedsandel ift. indbetalinger:

2.94%

Markedsandel ift. opsparing:

4.90%

Antal medarbejdere:

260

Lønvilkår i PenSam

Gns. årlig bruttoløn:

919.231 kr.

Gns. pensionsindbetaling i pct.:

17.00%

Om kunderne i PenSam

Markedsrenteopsparing:

0 mio. kr.

Gns. renteopsparing:

161.425 mio. kr.

Bruttoindbetalinger:

6.803 mio. kr.

Bruttoudbetalinger:

5.294 mio. kr.

Antal kunder, ansættelsesforhold:

579.707

Antal kunder, individuelt tegnede:

0

Beliggenhed

Find dit næste job i pensionsbranchen

Pensionspusheren giver dig et dagligt opdateret overblik over jobmuligheder i pensionsbranchen.


Udviklet af Jens Juhl Nielsen

Ris, ros og gode idéer modtages gerne på [email protected]

© Pensionspusheren