Danica Pension - Er du vores nye Senior Compliance kollega?

Slået op d. 04-12-2024. Deaktiveret d. 01-01-2025.
Gå til aktive stillingsopslag

Jobbeskrivelse
Inaktiv

Er du vores nye Senior Compliance kollega?

Er du god til at gøre det komplicerede enkelt og løsningsorienteret? Har du lyst til at være en del af et kompetent team, der vejleder og hjælper Danica med at overholde gældende lovgivning og sikre god governance og risikostyring? Har du erfaring med compliance disciplinen indenfor forsikring og pension eller den finansielle sektor?

Så er det måske dig, der skal være vores nye Senior Compliance Officer. Vi søger en Senior Compliance Officer, med god forståelse og indsigt i compliancedisciplinen, som kan guide, udvikle og motivere forretningen samt agere sparringspartner for kollegaerne i Danica og Danica Compliance teamet som du vil blive en del af. Det er afgørende, at du er engageret, har et drive samt godt humør, kan arbejde både selvstændigt, men også trives med samarbejde i Danica Compliance teamet samt på tværs af Danica. Danica Compliance har desuden et tæt samarbejde med Danske Banks Group Compliance. Du får derfor en bred kontaktflade både i Danica og i Group Compliance i Danske Bank.

Danske Bank koncernen opererer med fire niveauer indenfor Compliance afhængig af kompetencer og erfaring: Compliance Officer, Senior Compliance Officer, Chief Specialist Compliance Officer og Principal Compliance Officer.

Din daglige gang bliver i vores topmoderne og spændende kontormiljø i Danske Banks helt nye hovedsæde i Postbyen.

Stillingen 

Som Senior Compliance Officer rapporterer du til Head of Danica Compliance og får et tæt samarbejde med resten af teamet samt forretningen i Danica. Du vil blive en del af et team som leverer rettidig og kompetent rådgivning til forretningen, direktionen og bestyrelsen, og fremmer overholdelse af alle relevante love og bestemmelser. Dine kollegaer er imødekommende og besidder en bred viden inden for de lovkrav, som et pensionsselskab er underlagt, og støtter op om udbygningen af et alsidigt team med et højt fagligt niveau og en uformel omgangstone, hvor sparring er en fast del af hverdagen.

Ansvar og arbejdsopgaver: 
Vi tilbyder en stilling med stor mulighed for udvikling og fordybning i et uformelt arbejdsmiljø med høj faglighed. 

Rollen dækker Danica Compliances overvågning af regulatoriske risici primært inden for liv- og pensionsregulering, herunder også overvågning af investeringsrisici, Financial Crime risici og bæredygtighedsrisici samt interne koncernregler som en del af Danske Bank koncernen;

  • At føre tilsyn med overholdelse af Danicas overordnede styrende dokumenter, herunder bl.a. politikker og forretningsgange; 
  • Holde sig orienteret om nye eller ændrede lovgivningsmæssige rammer samt bidrage til at vurdere og kommunikere evt. compliancemæssige konsekvenser til interessenter i forretningen; 
  • Løbende rådgive Danica og ledelsen om mitigering af identificerede compliancerisici 
  • Bidrage til forbedring og implementering af systemer og kontroller, der sikrer overholdelse af lovgivningen, samt foretage løbende risikovurderinger af Danicas forretningsområder- og model; 
  • Udføre risikobaserede monitoreringer som rammesat ud fra den årlige risikovurdering og som formaliseret i aktivitetsplanen for compliance;
  • Deltage i møder, arbejdsgrupper og projekter på tværs af Danica samt Danske Bank Group Compliance

Fælles for alle opgaverne er vores fokus på effektivitet, forenkling og at varetage Danicas kunders interesser.

I din stilling vil du arbejde på tværs af Danicas forretningsområder. Nogle af dine primære arbejdsrelationer foruden teamet i Danica Compliance vil være kollegaer i Risikostyring, Governance, Legal og Danske Bank Group Compliance, som en del af Compliancefællesskabet i Danske Bank koncernen. 

Om dig 

For at blive en del af dette team, har du:

  • Relevant uddannelse: jurist, økonom, revisor eller tilsvarende;
  • Relevant erfaring fra compliance. Erfaring fra liv- og pensionssektoren er en fordel men ikke et krav;
  • Stærke kommunikationsfærdigheder på både dansk og engelsk skriftligt såvel som mundtligt 
  • Evne til at prioritere effektivt og arbejde efter en høj standard under stramme tidsfrister, samt en struktureret tilgang til problemløsning 
  • Gode samarbejdsegenskaber, evnen til at opbygge relationer og lysten til at engagere dig i faglige komplekse diskussioner 

Derudover er det essentielt at du besidder indsigt og gerne forståelse for de lovgivningsmæssige rammer, et pensionsselskabs risikoeksponering samt værdien af operationel compliance. Hertil besidder du høj integritet og en analytisk tilgang til faget.

Vi arbejder med en høj grad af frihed under ansvar og støtter hinanden i vores bestræbelser på at realisere og skabe resultater som et team. Det er derfor vigtigt du er god til at skabe relationer, er nysgerrig af natur, arbejder effektivt og er imødekommende. 

Interesseret? 

Send os din ansøgning snarest muligt, da vi løbende afholder samtaler. Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Head of Danica Compliance Mette Ljørring Baden mobil (Telefonnummer fjernet - kan ses på selskabets hjemmeside). 

Vi glæder os til at byde dig velkommen til vores team!

Danica Pension logo
Om Danica Pension

Ejer: Danske Bank A/S

Startår: 1990

Selskabstype: Livsforsikringsselskab

Markedsandel ift. indbetalinger:

15.96%

Markedsandel ift. opsparing:

12.30%

Antal medarbejdere:

902

Lønvilkår i Danica Pension

Gns. årlig bruttoløn:

985.588 kr.

Gns. pensionsindbetaling i pct.:

18.00%

Om kunderne i Danica Pension

Markedsrenteopsparing:

277.800 mio. kr.

Gns. renteopsparing:

127.800 mio. kr.

Bruttoindbetalinger:

36.895 mio. kr.

Bruttoudbetalinger:

28.679 mio. kr.

Antal kunder, ansættelsesforhold:

312.000

Antal kunder, individuelt tegnede:

381.000

Beliggenhed

Find dit næste job i pensionsbranchen

Pensionspusheren giver dig et dagligt opdateret overblik over jobmuligheder i pensionsbranchen.


Udviklet af Jens Juhl Nielsen

Ris, ros og gode idéer modtages gerne på [email protected]

© Pensionspusheren