Industriens Pension - Er store datamængder og kompleks forsikringsmatematik ren zen for dig? Bliv dataspecialist i Aktuariatet

Slået op d. 09-08-2024. Deaktiveret d. 29-08-2024.
Gå til aktive stillingsopslag

Jobbeskrivelse
Inaktiv

”Vi har lidt et nørdet ry, og det kan vi også godt lide. Hos os er det på ingen måde et fyord, for vi værdsætter specialisering og fordybelse i arbejdet.”

– Rikke Sylow Francis, underdirektør og ansvarshavende aktuar

Passer det også ret godt på dig? Så glæd dig til at tage et stort hovedspring ned i store datamængder i Aktuariatet og ikke mindst komme med (næsten) fra begyndelsen i et omfattende datawarehouse-projekt, hvor du bidrager til at skabe et stærkt fundament for datahåndtering i fremtiden.

Der står en stol og venter på dig i aktuar-teamet

Når du sætter dig i sædet den første dag, bliver du mødt af dine nærmeste 11 kolleger, som er fordelt på to teams i Aktuariatet. Her finder du en erfaring, der spænder fra studentermedhjælperen til de mest garvede aktuarer, som har en hel tank af erfaring, du kan trække på, og som de gladeligt deler ud af.

Vi er ikke blege for at sige, at vi har det virkelig godt sammen, og udover at være en flok fagligt dygtige nørder, er hjælpsomhed nok det ord, der bedst beskriver os. Vi hjælper hinanden på tværs af afdelingen, og vi har stor opmærksomhed på og indblik i hinandens opgaver.

Kom med i datawarehouse-projektet næsten fra start

Fra din nye stol vil du få dine egne faste opgaver forankret i Aktuariatet. Samtidig har IT også en plads reserveret til dig, da du er en del af et tværgående datawarehouse-team forankret i IT, der ud over andre af dine kollegaer fra aktuarteamet består af deltagere fra bl.a. vores IT- og Risiko-afdeling. Her vil du arbejde med udvikling af et nyt datawarehouse.

Noget af det, du kan se frem til, er at:

  • bidrage med opbygning, udvikling, test og drift af dataløsninger i datawarehouse-teamet
  • udvikle rapporteringer til interne interessenter i organisationen
  • lave dataudtræk, der udvikles og vedligeholdes, og som Aktuariatet servicerer organisationen med
  • udarbejde afstemning og kontroller for at opretholde en høj datakvalitet
  • videndele både i Aktuariatet og datawarehouse-teamet.

Dét får du for at forære os en stor del af dine vågne timer:

  • En karriere i balance, hvor du kan prioritere din fritid, venner og familie. Det er nemlig vigtigt, at du går glad til og fra arbejde.
  • Gode, søde, dygtige og ordentlige kolleger og ledere – hele vejen rundt. ’Psykologisk tryghed’ står allerøverst på ledelsens fancy PowerPoints herinde!
  • Din daglige gang på en rar arbejdsplads i indbydende rammer i hjertet af København – kun 5-10 minutter på gåben fra Nørreport og Vesterport. Her har vi i øvrigt egen kantine, motionsrum og mulighed for massage.
  • En arbejdsplads, hvor sammenhold og fællesskab er nøgleord, og hvor vi mødes løbende i sociale sammenhænge, fx til fredagsbar, ved bordtennisbordet, til DHL-stafet, i vin- eller strikkeklubben eller måske til et af vores gå-hjem-møder.

Aktuar eller økonom, der kan lide at arbejde med forsikringsmatematik og data

Ligesom os har du det bedst, når der også er tid til, at du kan fordybe dig i opgaverne alene. Der er nok heller ikke nogen, der kender dig godt, som vil kalde dig flyvsk. Tværtimod er du typen, der finder ro i struktur, og som kan lide at programmere og dokumentere dine ting. Samtidig er du god til at samarbejde, - du hjælper dine kollegaer og du deler gerne af din viden.

Derudover har du:

  • en uddannelse som cand.act., cand.scient.oecon. eller lignende
  • sikkert minimum 2-3 års erfaring med datarelaterede opgaver i pensions- og livsforsikringsbranchen. Du kan også være nyuddannet og have haft studiejob inden for pension og livsforsikring
  • aktuarmæssig/forsikringsteknisk indblik og ikke mindst
  • interesse for at arbejde med data og programmering, gerne erfaring med SAS/SQL/Power-BI.

Vil du være vores nye kollega? - nørd eller ej ..

Så tag endelig fat i teamleder Charlotte Kønig på [email protected] eller ring på (Telefonnummer fjernet - kan ses på selskabets hjemmeside), hvis du har spørgsmål.

… Eller er du allerede klar til at gribe muligheden?

Så sving musen, ram ”ansøg”-knappen herunder og send os allerede din ansøgning og/eller CV i dag, for vi indkalder løbende til samtale og ansætter, så snart vi har fundet vores nye kollega. Vi glæder os til at høre fra dig!

Mød Charlotte, - din nye leder og Teamleder i Aktuariatet

”Jeg bliver din nye leder, og du vil opleve en nærværende leder med fokus på trivsel og psykologisk tryghed. I det daglige sikrer jeg en klar prioritering og gør mit bedste for at skabe en god forventningsafstemning om opgaver. Det er vigtigt for mig, at du har mulighed for at udvikle dig både fagligt og personligt. Jeg glæder mig til at byde dig velkommen og følge din udvikling!” 

Industriens Pension logo
Om Industriens Pension

Ejer: Arbejdsmarkedets parter

Startår: 1992

Selskabstype: Livsforsikringsselskab

Markedsandel ift. indbetalinger:

4.26%

Markedsandel ift. opsparing:

6.43%

Antal medarbejdere:

214

Lønvilkår i Industriens Pension

Gns. årlig bruttoløn:

906.542 kr.

Gns. pensionsindbetaling i pct.:

12.00%

Om kunderne i Industriens Pension

Markedsrenteopsparing:

205.594 mio. kr.

Gns. renteopsparing:

6.563 mio. kr.

Bruttoindbetalinger:

9.855 mio. kr.

Bruttoudbetalinger:

8.111 mio. kr.

Antal kunder, ansættelsesforhold:

442.251

Antal kunder, individuelt tegnede:

49.707

Beliggenhed

Find dit næste job i pensionsbranchen

Pensionspusheren giver dig et dagligt opdateret overblik over jobmuligheder i pensionsbranchen.


Udviklet af Jens Juhl Nielsen

Ris, ros og gode idéer modtages gerne på [email protected]

© Pensionspusheren