PenSam - Erfaren aktuar til PenSams regnskabsteam

Slået op d. 13-05-2024. Deaktiveret d. 16-06-2024.
Gå til aktive stillingsopslag

Jobbeskrivelse
Inaktiv
Ønsker du en central rolle i PenSams regnskabsteam og er klar til at påtage dig et stort ansvar i en af branchens mest effektive og velfungerende hensættelsesprocesser? Er du den erfarne sparringspartner i opgaveløsningen i et klassisk aktuariat, og sætter du pris på det gode samarbejde, så er det dig, vi søger til Aktuariatet i PenSam.

Aktuariatet består i dag af 10 dygtige medarbejdere, der har ansvaret for de klassiske aktuaropgaver og derudover bl.a. bidrager til solvens og ALM-opgaver gennem deltagelse i det tværgående ALM-team. Vi prioriterer en høj grad af samarbejde og vidensdeling i afdelingen, og vi foretrækker at dele både udfordringer og succeser med hinanden. Aktuariatet samarbejder bl.a. med Risikostyring, Forretningsudvikling, Økonomi og investering.

Om jobbet

Der er nu en åben stilling i PenSams meget velfungerende og dygtige regnskabsteam. Afdelingen laver regnskabsleverancer for både garanterede og ugaranterede gennemsnitsrenteprodukter, gruppeliv og sundhedsforsikring. I samarbejde med dygtige kolleger forholder du dig selvstændigt til udviklingen i tallene og hjælper kolleger og den øvrige forretning med at forstå relevante aktuarmæssige problemstillinger.

Dine opgaver omfatter blandt andet:
• Opgørelse af hensættelser i regnskabsbalancen
• Anmeldelser
• Indberetninger
• Ledelsesrapportering
• Fastsættelse af bonussatser
• Risikoregnskaber.

Hvem er du?

Du er tryg ved at tage ansvar, du har erfaring med at identificere og løse de daglige opgaver i et klassisk aktuariat, og du holder af at samarbejde med dygtige kollegaer. Du er teknisk dygtig, og du interesserer dig for resultaterne af dine analyser og fremhæver gerne konklusionerne, så konsekvenserne for forretningen er tydelige. Du tager initiativ og følger opgaverne til dørs.

Vi forestiller os derudover, at du:
• Gerne tager ansvar i et team
• Er aktuar
• Er resultatorienteret
• Har en høj grad af forretningsforståelse
• Har erfaring med SAS, SQL og Excel.

Hvad tilbyder vi?

Du får stor indflydelse på de aktuarmæssige opgaver og på driften af en meget veldrevet hensættelsesproces. Du får lejlighed til at analysere aktuarmæssige problemstillinger og løfte forståelsen ind i forretningen. Vi samarbejder på tværs, i hold og med resten af huset blandt andet omkring bestyrelsesindstillinger, produktanalyse og -udvikling, ALM og dataprocesser. Vores omgangstone er uhøjtidelig, og vi lægger vægt på at have det godt sammen, også når vi har travlt.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte chefaktuar Kamilla Nørgaard Andersen på [email protected] eller telefon (Telefonnummer fjernet - kan ses på selskabets hjemmeside).

Send din ansøgning og CV allerede i dag, da vi indkalder til samtaler løbende. Ansøgningsfrist er den 10. juni 2024.
PenSam Koncernen omfatter arbejdsmarkedspensioner og bankvirksomhed. Den samlede balance er på 180 mia. kr., og mere end 480.000 kunder. Læs mere om PenSam’s forretning og PenSam som arbejdsplads på www.pensam.dk PenSam - Jørgen Knudsens Vej 2 - Postboks 282 - DK-3520 Farum - Tlf.: (Telefonnummer fjernet - kan ses på selskabets hjemmeside)- Fax: (Telefonnummer fjernet - kan ses på selskabets hjemmeside)- [email protected] - Forbehold
PenSam logo
Om PenSam

Ejer: FOA - Fag og Arbejde

Startår: 1986

Selskabstype: Livsforsikringsselskab

Markedsandel ift. indbetalinger:

2.94%

Markedsandel ift. opsparing:

4.90%

Antal medarbejdere:

260

Lønvilkår i PenSam

Gns. årlig bruttoløn:

919.231 kr.

Gns. pensionsindbetaling i pct.:

17.00%

Om kunderne i PenSam

Markedsrenteopsparing:

0 mio. kr.

Gns. renteopsparing:

161.425 mio. kr.

Bruttoindbetalinger:

6.803 mio. kr.

Bruttoudbetalinger:

5.294 mio. kr.

Antal kunder, ansættelsesforhold:

579.707

Antal kunder, individuelt tegnede:

0

Beliggenhed

Find dit næste job i pensionsbranchen

Pensionspusheren giver dig et dagligt opdateret overblik over jobmuligheder i pensionsbranchen.


Udviklet af Jens Juhl Nielsen

Ris, ros og gode idéer modtages gerne på [email protected]

© Pensionspusheren