Forca - Facility Administrative Assistant
Slået op d. 10-01-2024. Deaktiveret d. 27-01-2024.
Jobbeskrivelse
Vil du være en del af vores Facility Team, der hjælper hinanden, og hvor vi lykkedes sammen, og hvor der ikke er langt mellem et godt grin! Dette job er til dig, som trives med administrativt arbejde, men samtidig trives med at være udadvendt i vores reception. To dage er ikke ens, og det skal du trives med. Lyder spændende, så læs mere her:
Hvem er vi?
Facility Management håndterer, receptionen, elektronisk og fysisk post, varemodtagelse, interne/eksterne arrangementer, bygningsvedligehold, sikkerhedsansvar, herunder udstedelse af adgangskort, outsourcet drift af kantine, rengøring og meget mere.
Vores opgaver spænder meget bredt, og du bliver en del af et dynamisk Facility team med 8 kollegaer, hvor kvalitet og service er nøgleordene.
Der er højt til loftet, og vi har en uformel, positiv omgangstone med respekt for hinanden. Teamet er præget af høj energi og godt humør, og vi har et stærkt og tillidsfuldt samarbejde, hvor vi hjælper hinanden med at skabe en velfungerende hverdag for vores kollegaer og kunder.
Din arbejdsdag
Som vores nye kollega, bliver din kerneopgave i samarbejde med dine kollegaer at, sikre en god medlems- og kundeoplevelse når vores kunder, medlemmer og kollegaer henvender sig til os.
Primære opgaver:
- Elektronisk post. Daglig håndtering af henvendelser via VIRK.dk, E-Boks og mail samt sikre at disse behandles korrekt og rettidigt
- Pasning af reception. Daglig åbning samt afløsning ved frokost i vores reception, hvor du er Forca’s stemme og ansigt
- Andet administrativt arbejde. Arbejde i vores interne systemer med medlemspost,
Sekundære opgaver:
- Afløsning. Du vil indgå i et team, der løfter i flok og derfor, er det naturligt at der afløses på hinandens arbejdsopgaver ved sygdom, ferie og travlhed
- Løbende udvikling og effektivisering. Du vil i samarbejde med kollegaer sikre, at der hele tiden er fokus på at optimere, opdatere og nedskrive arbejdsgange og processer.
Hvem er du?
Vi ser gerne at, du har erfaring med:
- Håndtering og behandling af GDPR følsomme data
- At arbejdet med elektroniske postkasser som E-Boks, Virk.dk og i Outlook
- Administrative opgaver og kundekontakt
Du skal trives i en rolle med, mange og uforudsete opgaver samtidig med at, du kan trives i at sidde koncentreret med administrative opgaver for derefter at, være udadvendt i vores reception.
Med din naturlige nysgerrighed stiller du spørgsmål og søger viden. Du undrer dig over processer og, bringer din egen viden og erfaring til bordet for at, optimere arbejdsgange også på tværs i huset. Du er grundig og følger opgaverne til dørs, springer ikke over hvor gærdet er lavest.
Vi glæder os til at høre fra dig
Hvis du er interesseret i denne stilling, så send dit CV og en motiveret ansøgning- gerne hurtigst mulig, da vi løbende indkalder til samtaler. Opslaget vil blive fjernet før, hvis den rette kandidat findes tidligere. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Peter på mail
Vi er en væsentlig spiller på pensionsmarkedet
Forca A/S er et pensionsserviceselskab ejet af de tre uafhængige arbejdsmarkedspensionskasser og -selskaber Lærernes Pension, PKA og Pædagogernes Pension (PBU). Vi har yderligere Industriens Pension og Norli Pension som kunder. Forca er bygget på fællesskab og sikrer vores pensionskunder services af høj kvalitet og stordriftsfordele inden for områderne medlemsservice, aktuarservice, fondsservice, IT-service, compliance og økonomi-og regnskabsservice.
På vegne af vores pensionskunder servicerer Forca mere end 695.000 medlemmer, og vi er mere end 440 medarbejdere med dyb indsigt i pension, kundeservice, IT, jura, økonomi og forretningsudvikling mv.
Du kan læse mere på www.forca.dk

Om Forca
Ejer: PKA, Pædagogernes Pension & Lærernes Pension
Startår: 2006
Selskabstype: Administrationsselskab
Antal medarbejdere:
408
Lønvilkår i Forca
Gns. årlig bruttoløn:
857.843 kr.