AP Pension - Financial Controller med IT-flair
Slået op d. 05-12-2023. Deaktiveret d. 04-01-2024.
Jobbeskrivelse
Vil du være med til at gøre en forskel i AP Pension? Så har du chancen nu, for vi søger en dygtig og engageret Financial controller med flair for it-udvikling og forbedringer.
Finansbogholderi og Løn er en del af Økonomiområdet i AP Pension og består af 10 medarbejdere. Du bliver en del af en afdeling i udvikling med kollegaer, der er glade for at gå på arbejde.
Vi skal netop til at opgradere vores Business Central-løsning. Vores mål er at udnytte mulighederne i Business Central og Continia endnu mere. Vi søger en kollega, der kan drive udvikling og brug af systemerne, som er nysgerrig på mulighederne og stiller spørgsmål til faste vaner.
Arbejdsopgaver Dine arbejdsopgaver bliver blandt andet:
- Deltage i opgradering og implementering af Business Central, herunder testopgaver og nytænkning i forhold til brug af systemet og processerne omkring det
- Håndtering af kreditorer og andre udbetalinger (registrering, betaling, afstemning, mv.)
- Løbende forbedringer af processer og værktøjer
- Anlæg, gruppelivsordninger og ad hoc-opgaver
Du vil arbejde tæt sammen med to kollegaer omkring kreditorhåndteringen og få mulighed for et bredere samarbejde omkring brugen af systemer og forbedring af processer og værktøjer.
Din profil Vi forestiller os, at du har erfaring med de opgaver, der er i et bogholderi. Du er målrettet, fokuseret og udviser stort engagement i din tilgang til arbejdsopgaverne. Du er handledygtig og trives med både rutineopgaver og udviklingsopgaver.
Vi forestiller os, at du har erfaring med Business Central og regneark og interesse for at optimere løsninger. Vi lægger vægt på, at du:
- Har gode it- og analyse-kompetencer
- Er superbruger i Dynamics 365 Business Central
- Er superbruger i Microsoft Excel, hvor det vil være en fordel, at du kan udvikle og arbejde med makroer
Derudover er det vigtigt, at du er teamplayer og formår at samarbejde med kolleger i hele afdelingen og på tværs af organisationen.
Vi tilbyder
- En varieret hverdag med faglige udfordringer i et resultatorienteret miljø, med mulighed for hjemmearbejde
- Gode muligheder for faglig og personlig udvikling i en foranderlig organisation
- En arbejdsplads med fokus på trivsel og et godt arbejdsmiljø
- Fordelagtig pensionsordning, behandlingsforsikring og tandforsikring
- Løn svarende til dine kvalifikationer
- Central beliggenhed ikke langt fra Østerport St. og Nordhavn St.
Tiltrædelse: Hurtigst muligt, vi afholder løbende samtaler.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Om AP Pension AP Pension vil være det mest værdiskabende og bæredygtige pensionsselskab for alle kunder hele livet. Vi arbejder hver dag for kundernes overskud – både økonomisk og menneskeligt. Vi værner om en inkluderende kultur, hvor du kontinuerligt kan udvikle dig og bringe dine færdigheder i spil. Din udvikling tager afsæt i vores kulturprincipper - superiør, kundenær og effektiv - hvor vi sammen får tingene til at ske og sørger for, at kunderne er i trygge hænder.
Hos AP Pension ønsker vi at skabe en arbejdsplads med lige muligheder for alle, hvor nye samarbejdsformer og perspektiver bidrager til de bedste løsninger for vores kunder. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere uanset alder, kønsidentitet, race, oprindelse, religion, etnicitet eller handicap til at søge stillingen.
Kan du se dig selv i vores værdier, og ønsker du at bidrage til at skabe overskud til vores kunder, så kom og vær en del af AP Pension.

Om AP Pension
Ejer: FORENINGEN AP PENSION F.M.B.A.
Startår: 1919
Selskabstype: Livsforsikringsselskab
Markedsandel ift. indbetalinger:
6.83%
Markedsandel ift. opsparing:
4.52%
Antal medarbejdere:
637
Lønvilkår i AP Pension
Gns. årlig bruttoløn:
996.860 kr.
Gns. pensionsindbetaling i pct.:
18.00%
Om kunderne i AP Pension
Markedsrenteopsparing:
109.757 mio. kr.
Gns. renteopsparing:
39.352 mio. kr.
Bruttoindbetalinger:
15.784 mio. kr.
Bruttoudbetalinger:
15.199 mio. kr.
Antal kunder, ansættelsesforhold:
209.195
Antal kunder, individuelt tegnede:
259.994