PBU - Finansiel Data Manager

Slået op d. 21-11-2024. Deaktiveret d. 26-11-2024.
Gå til aktive stillingsopslag

Jobbeskrivelse
Inaktiv

Vil du være med til at forme fremtidens rapporteringssystem hos PBU?

PBU søger en Data Manager, som kan indgå i vores økonomiafdeling og bidrage til udviklingen af et moderne rapporteringssystem, der matcher PBU’s strategi og behov. Stillingen er nyoprettet og du vil få stor indflydelse på såvel dataløsningerne som de værktøjer og programmeringssprog, vi sammen beslutter at benytte fremadrettet.

Dine arbejdsopgaver
Som Data Manager hos PBU vil du være ansvarlig for en række centrale opgaver, herunder:

  • Udvikling af tekniske løsninger til dataindsamling, behandling og analyse af finansielle data
  • Design, modellering og strukturering af databaser og datastrukturer
  • Sikring af datakvalitet og implementering af forretningslogik til rapporteringsformål
  • Udvikling og visualisering af rapporter til forretningsbrugere, samt formidling af indsigter til interessenter
  • Skabe solide datafundamenter, som understøtter beslutningsprocesser i organisationen.

Om dig
Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund og minimum 3-5 års erfaring med datahåndtering og udvikling af rapporteringsløsninger. Du har et skarpt analytisk blik og arbejder struktureret med komplekse dataprocesser og analyser.

Vi vægter særligt, at du har:

  • Erfaring med automatisering og opsætning af et robust kontrolmiljø
  • Erfaring med ETL-processer og databasearkitektur
  • Kompetencer inden for SQL, Python, R eller andre programmeringssprog anvendt i dataanalyse

Udviklingsmuligheder og høj faglighed

Du får en udfordrende og afvekslende hverdag, hvor du kommer til at arbejde sammen med dygtige og engagerede kolleger i et uhøjtideligt arbejdsmiljø.

Du bliver en del af en økonomiafdeling med 6 kolleger. Vi er ambitiøse, har en høj faglig stolthed og vi forstår betydningen af det gode fællesskab. For os er det vigtigt, at du kan prioritere din fritid, familie og venner.

Vi tilbyder konkurrencedygtige løn- og ansættelsesvilkår efter kvalifikationer, frokostordning og mulighed for at dyrke motion i vores eget motionscenter.

Det praktiske

Send os en kort motiveret ansøgning og CV, hvor du beskriver din erfaring med data management og udvikling af rapporteringsløsninger senest den 25. november. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte CFO Christian Velløv på [email protected].

Stillingen er en fuldtidsstilling med arbejdssted på Sundkrogsgade i København.

PBU - Pædagogernes Pension

Pædagogernes Pension har 125.000 medlemmer og en formue på ca. 95 mia.kr. Vi vil være det bedste pensionsselskab for alle pædagoger, og vi arbejder derfor målrettet med en dobbelt bundlinje, hvor vi både har gode resultater på de hårde tal i form af gode afkast og lave omkostninger, men også har en klar etisk identitet. Vi har blandt andet introduceret en skattedoktrin og indført en nultolerance overfor gaver fra leverandører for at sikre uafhængighed i alle relationer, ligesom vi løbende styrker arbejdet med ESG.

Se mere på www.pbu.dk

PBU logo
Om PBU

Ejer: Medlemsejet

Startår: 1982

Selskabstype: Pensionskasse

Markedsandel ift. indbetalinger:

1.59%

Markedsandel ift. opsparing:

2.49%

Antal medarbejdere:

50

Lønvilkår i PBU

Gns. årlig bruttoløn:

1.080.000 kr.

Gns. pensionsindbetaling i pct.:

15.00%

Om kunderne i PBU

Markedsrenteopsparing:

76.966 mio. kr.

Gns. renteopsparing:

5.148 mio. kr.

Bruttoindbetalinger:

3.670 mio. kr.

Bruttoudbetalinger:

2.668 mio. kr.

Antal kunder, ansættelsesforhold:

128.618

Antal kunder, individuelt tegnede:

10.259

Beliggenhed

Find dit næste job i pensionsbranchen

Pensionspusheren giver dig et dagligt opdateret overblik over jobmuligheder i pensionsbranchen.


Udviklet af Jens Juhl Nielsen

Ris, ros og gode idéer modtages gerne på [email protected]

© Pensionspusheren