PFA - Formuerådgiver til kunder med kompleks økonomi

Slået op d. 29-11-2024. Deaktiveret d. 05-12-2024.
Gå til aktive stillingsopslag

Jobbeskrivelse
Inaktiv

”Her er jobbet for dig, der vil trives med at rådgive de af PFA’s nye pensionskunder, der har en mere kompleks økonomisk situation end gennemsnittet. Du får en plads i et team, der har opsøgende kontakt med kunden i fokus og masser af energi, godt fællesskab og engagement. Her er stedet, hvor du kan udvikle dig selv fagligt og personligt,” siger Ghais Yaghoub, der er leder af Velkomst I i PFA.

Du skal give nye formuende pensionskunder den bedste start på en varig relation til PFA

Du bliver en del af et team, hvor vi har ansvar for rådgivning af alle de nye kunder, som via deres job får en pensionsaftale hos PFA. Vi har et fælles mål om, at det skal være nemt at være kunde hos PFA, og at kunderne ser os som deres langsigtede opsparingspartner. Du får en særlig opgave i at være den, der først møder nogle af PFA’s komplekse, formuende kunder og sikrer dig, at de får en god start hos os og får værdifuld rådgivning med sig, som de ikke havde forventet. Du får en hverdag, hvor du har variation i opgaverne. Du har masser af kontakt med kunderne – både på møder, der er forberedt på forhånd og igennem opsøgende kontakt til kunderne. I løbet af arbejdsdagen sparrer du med dine kolleger i teamet, og sammen forsøger I løbende at udvikle og forbedre teamets processer og måder at varetage kontakten med kunderne på, så de mærker, at de har fået en helt igennem god velkomst i PFA.

Dine nøgleopgaver er at:

  • holde rådgivningsmøder med nye kunder om deres firmapension via bookede møder, hvor du giver dem et godt første håndsindtryk og tager de første skridt til en langvarig relation
  • sikre opsøgende, engageret og effektiv Velkomstrådgivning og høj kundetilfredshed hos alle nye kunder
  • give ’straksrådgivning’ til kunder med behov for hurtig afklaring og rådgivning
  • opsøge kunder med relevante budskaber, fx anbefaling på ændring af dækninger, investeringsvalg eller andre råd om pensions –og formueopsparing.

Du har bred indsigt i pension, økonomi, bolig og investering

Vi søger dig, der:

  • har erfaring fra lignende job, er uddannet på FOAK på niveau 4, er i gang med det, eller du har arbejdet som bank-, pensions- eller formuerådgiver i banksektoren
  • har bred indsigt i samfundsforhold, pension, bolig og investering
  • kan tale og forstå engelsk
  • er god til at forklare komplekse emner på en letforståelig måde
  • har forståelse for andre, er nysgerrig og interesseret, kan sætte dig i kundens sted og er helt nærværende i en samtale
  • vil trives med meget selvstændighed og hvor proaktivitet er en del af hverdagen
  • er så struktureret og forretningsorienteret, at du kan holde fokus på både kunden og PFA.

Et godt arbejdsliv med balance

Du vil møde et team, som har fokus på samarbejde og faglig sparring. Vi er løsningsorienterede og målrettede – men samtidig kan man mærke, at vi synes, at der er sjovt at arbejde. Vi sidder sammen i storrumskontor, der syder af aktivitet og kundedialoger. Vi har hver uge sat tid af til sparring, socialt og fagligt samvær. Som kollega i PFA kan du mærke, at vi går op i din sundhed, trivsel og arbejdsglæde, og du kan arbejde hjemme i op til to dage om ugen. I vores velfungerede domicil, som ligger få meter fra Nordhavn Metrostation og havnemiljøet, byder køkkenet på frokost til alle kostpræferencer og du har også mulighed for at købe take away til familien. Socialt har vi mange tilbud, som du kan blive en del af, og hvor du kan lære andre PFA’ere at kende gennem hygge og sport. Du får også personalegoder ud over det sædvanlige og én samlet lønpakke med arbejdsgiverbetalt pension og feriefrihed.

Er du klar til at blive en del af holdet?

Send din ansøgning senest den 4. december 2024. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Ghais Yaghoub, der er leder af Velkomst I i PFA, på tlf.: (Telefonnummer fjernet - kan ses på selskabets hjemmeside).

En karriere med mere mening

PFA er et pensionsselskab, men vi er meget mere end det. Udover pension og forsikring tilbyder vi i dag også opsparing for privatkunder og en række løsninger inden for blandt andet sundhed og boliger. Vi er ejet af vores kunder, og blev stiftet i 1917 for at sikre danskerne frihed til at leve det liv, de ønsker. Det er derfor en del af vores DNA at bidrage til en positiv samfundsudvikling. I dag har vi mere end 1,3 millioner kunder, og vi arbejder hårdt hver eneste dag for at leve op til vores kundeløfte: Mere til dig

PFA logo
Om PFA

Ejer: PFA Fonden & Dansk Arbejdsgiverforening

Startår: 1917

Selskabstype: Livsforsikringsselskab

Markedsandel ift. indbetalinger:

22.10%

Markedsandel ift. opsparing:

17.21%

Antal medarbejdere:

1.374

Lønvilkår i PFA

Gns. årlig bruttoløn:

951.237 kr.

Gns. pensionsindbetaling i pct.:

18.00%

Om kunderne i PFA

Markedsrenteopsparing:

429.338 mio. kr.

Gns. renteopsparing:

138.085 mio. kr.

Bruttoindbetalinger:

51.085 mio. kr.

Bruttoudbetalinger:

33.875 mio. kr.

Antal kunder, ansættelsesforhold:

931.395

Antal kunder, individuelt tegnede:

393.096

Beliggenhed

Find dit næste job i pensionsbranchen

Pensionspusheren giver dig et dagligt opdateret overblik over jobmuligheder i pensionsbranchen.


Udviklet af Jens Juhl Nielsen

Ris, ros og gode idéer modtages gerne på [email protected]

© Pensionspusheren