P+ Pension - Forretningsanalytikere
Slået op d. 19-12-2024. Deaktiveret d. 16-01-2025.
Jobbeskrivelse
Vil du bruge dine evner inden for pension og systemforståelse til at skabe innovative løsninger for vores medlemmer og pensionsrådgivere? Vi leder efter 2-3 forretningsanalytikere til vores udviklingsafdeling i P+.
Din rolle som forretningsanalytiker
I denne stilling vil du spille en nøglerolle i at forstå og omsætte forretningsbehov til konkrete og brugervenlige løsninger. Du vil arbejde tæt sammen med pensionsrådgivere, IT-leverandører og tværfaglige teams for at sikre udvikling og drift af vores systemer og selvbetjeningsløsninger.
Dine arbejdsopgaver
Du vil få en bred vifte af opgaver, der giver dig mulighed for at kombinere din forretningsforståelse med dine analytiske evner.
Eksempler på arbejdsopgaver:
- Forstå og kortlægge komplekse forretningsbehov i dialog med interessenter
- Agere bindeled mellem pensionsrådgivere og IT-leverandører
- Deltage i og være ansvarlig for projekter, der støtter organisationens udvikling
- Fejlfinding og analyse af eksisterende systemer
- Test og implementering af nye funktioner.
Om dig
Vi forestiller os, at du har:
- Relevant uddannelsesmæssig baggrund inden for IT, økonomi, eller lignende
- Erfaring fra en tilsvarende stilling inden for finanssektoren, IT eller pensionsbranchen
- Dygtige analytiske evner med en systematisk tilgang til opgaverne
- Interesse for at arbejde i en medlemsfokuseret organisation
- Evnen til at samarbejde og kommunikere klart på tværs af faggrupper
- Kendskab til pensions- eller forsikringsbranchen.
Om afdelingen
Udviklingsafdelingen er en del af IT & Udvikling og udvikler systemer til vores rådgivere og selvbetjeningsløsninger til vores medlemmer. Vi arbejder tæt sammen med pensionsrådgivere, aktuarer og eksterne leverandører for at sikre optimale løsninger. Vi er et lille team, der bakker hinanden op og dækker hinandens arbejdsområder ved behov. Vi vægter faglighed, samarbejde og et godt arbejdsmiljø højt.
Om P+
P+, Pensionskassen for Akademikere, er en medlemsejet pensionskasse med mere end 117.000 medlemmer og en samlet formue på ca. 170 mia. kr. Vi er blandt Danmarks 10 største pensionskasser og arbejder hver dag på at skabe værdi for vores medlemmer.
Dagligdagen i P+
Som arbejdsplads er P+ præget af tillid, arbejdsglæde og engagement. Vi prioriterer godt kollegaskab, klar kommunikation og ansvarlig ledelse. Vi skaber et inspirerende fagligt miljø med tydelige mål og godt samarbejde på tværs af afdelinger. Vi har en uformel omgangstone, hvor ledergruppens døre altid står åbne, og hvor vi hilser på hinanden, når vi mødes på gangene. Din faglige udvikling er vigtig, og der er vide rammer for, hvordan du som medarbejder kan bringe dine evner i spil til gavn for P+ og vores medlemmer.
Som medarbejder i P+ har du adgang til kantine, massage- og fysioterapiordning, gratis idrætstilbud og sociale arrangementer, ligesom vi byder på morgenmad to gange om ugen og fejrer begivenheder og mærkedage sammen. Du får også sundheds- og tandforsikring, betalt internet, 6. ferieuge og flere betalte fridage, attraktive barselsvilkår samt mulighed for fleksibel arbejdstid med op til to hjemmearbejdsdage om ugen. Vi har adresse på Frederiksberg lige ved Flintholm Stations S-togs- og Metro-linjer og mulighed for parkering i kælderen.
Vil du være en del af holdet?
Lyder det som noget for dig? Så send dit CV til os. Du behøver ikke uploade en ansøgning, i stedet vil vi bede dig inkludere 5-6 linjer om din motivation i dit CV.
Ansøgningsfristen er den 15. januar 2025, men vi indkalder løbende til samtaler og besætter stillingerne, når vi har fundet de rette kandidater.
Hvis du er nysgerrig efter at vide mere, er du velkommen til at kontakte udviklingschef Johannes Beyer på [email protected].
Vi vil gerne minimere bias og frabeder derfor billeder, da det hjælper os til en bedre og mere fair proces. Vi ønsker at skabe en inkluderende rekrutteringsproces og give alle jobansøgere lige muligheder uanset alder, køn, seksuel orientering, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Om P+ Pension
Ejer: Medlemsejet
Startår: 1983
Selskabstype: Pensionskasse
Markedsandel ift. indbetalinger:
2.97%
Markedsandel ift. opsparing:
4.40%
Antal medarbejdere:
104
Lønvilkår i P+ Pension
Gns. årlig bruttoløn:
1.105.769 kr.
Gns. pensionsindbetaling i pct.:
12.00%
Om kunderne i P+ Pension
Markedsrenteopsparing:
22.242 mio. kr.
Gns. renteopsparing:
122.901 mio. kr.
Bruttoindbetalinger:
6.873 mio. kr.
Bruttoudbetalinger:
5.929 mio. kr.
Antal kunder, ansættelsesforhold:
112.329
Antal kunder, individuelt tegnede:
29.544