Velliv - Forretningskonsulent til Rådgivningscenteret

Slået op d. 25-09-2023. Deaktiveret d. 12-10-2023.
Gå til aktive stillingsopslag

Jobbeskrivelse
Inaktiv

Har du øje for kunder, digital transformation og procesoptimering? Holder du af den magi, der kan opstå når digitalisering, procesoptimering og gode kundeoplevelser går op i en højere enhed? Er du parat til at tage et stort ansvar og være ansvarlig for projekter, der skal øge vores digitale modenhed og optimere vores kunde-processer? Så læs mere om vores nyoprettede stilling her.

Dit nye jobSom Forretningskonsulent bliver du ansvarlig for flere tværgående projekter i Rådgivningscentret (RC) inden for digitalisering og procesoptimering. Det kan være projekter vedr. udvikling af nye digitale løsninger til vores kunder, udvikling af mere effektive arbejdsprocesser, understøttelse af kolleger omkring uddannelse i afdelingen og være teknisk support på forskellige dele. 

Du kommer til at arbejde helt tæt på vores systemer, processer, forretningsgange og vores kundeløsninger. På den måde kan du bedst muligt identificere mulige effektiviseringer og planlægge hvordan vi kommer i mål med nye digitale tiltag overfor kunderne samt procesforbedringer internt i Rådgivningscenteret.  

I din rolle kommer du til at have en stor berøringsflade på tværs af både Rådgivningscentret og hele Velliv. Du vil få reference til Rådgivningscenterdirektøren, Martin Hamborg.

Vores målsætninger er at give vores kunder den bedste oplevelse, og du får her en helt central rolle i den fremtidige, digitale kunderejse. Vi sørger for, at du lander godt og sikkert i din nye rolle, og dine kolleger ser frem til at hilse på dig. Faktisk er dine kolleger og fællesskabet i afdelingen nok det mest unikke ved jobbet. Vi er ikke bare fagligt dygtige. Vi sørger også for den gode stemning og interesserer os for hinanden” fortæller Martin Hamborg.

Din nye afdelingSom kundernes fortrukne rådgivningscenter har kunderne ofte behov for kvalificeret og personlig rådgivning. Det betyder også, at alle 40 medarbejdere hos os hver dag arbejder for at skabe de bedste kundeoplevelser uanset, om der er tale om mødebooking, afholdelse af kundemøder eller kontakt via mail eller telefon.

Forretningsstøtte er en helt nyetableret afdeling, hvis primære formål er understøtte den digitale kunderejse med nye digitale værktøjer til kunderne, optimere de interne arbejdsprocesser og sikre vedvarende kompetenceudvikling i afdelingen. I Forretningsstøtte får du 3 andre kolleger, som du kommer til at arbejde tæt sammen med.

Om digDu arbejder selvstændigt, og ved at fremdrift i projekter kræver store samarbejds- og forhandlingsevner – både udad, opad og henad i organisationen. Du formår at skabe gode og tillidsfulde relationer til interessenter, ledelse og projektdeltagere. Vi forventer derudover, at: 

  • Du har erfaring som tovholder på projekter indenfor både digitalisering og procesoptimering.
  • Du er god til at samarbejde og er en dygtig kommunikator med stor gennemslagskraft. Du kan derfor levere dine budskaber på en overbevisende og involverende måde.
  • Du er analytisk og innovativ og god til at vurdere og optimere processer fra A-Z.
  • Du er fokuseret og god til at planlægge og fuldføre din mål, og du er helt vant til at anvende projektleder-værktøjer/planer i din dagligdag.
  • Du har en god forståelse for kunder og kundeprocesser og har måske endda tidligere arbejdet i et pensionsselskab eller i en bank.

Velkommen til VellivI Velliv går vi op i, at der er plads til at være menneske – plads til at være dig.

Får du job i Velliv, bliver du en del af en kultur, der smager lidt af startup, og hvor dine over 700 kolleger både tilbyder dig sikkerhedsnet og heppekor, når du kaster dig ud i nye initiativer. For vi ved, at vi er bedre sammen, og at vi får mod til mere, når vi trives, kan grine sammen og er nysgerrige på hinandens forskelligheder. I Velliv møder du derfor både slips, stiletter og sneakers, og uanset hvem du støder på, bliver du hilst af et godmorgen, når du møder ind. 

Vi er også optagede af, at du som kollega oplever, at der er balance i dit liv, for vi tror på, at vi er gladere og bedre til vores job, når vi har energi til både arbejde og fritid. Vi har alle sammen brug for at lade vores batterier op og brug for at tilbringe tid med venner og familie og på fritidsinteresser. Derfor vil du som vores nye kollega fx kunne arbejde hjemme 1-2 dage om ugen og får i det hele taget stor indflydelse på din egen hverdag.

Du har også mulighed for at blive medlem af vores medarbejderklub, ”Klub Velliv”, som arrangerer en lang række aktiviteter inden for sport, mad, hobby og kultur for både ansatte og deres børn.  Og du kan holde dig i form ved at benytte vores træningslokale, spinningcykler, yoga mv.

Du kan med andre ord se frem til at blive en del af en arbejdsplads, som gør sig umage for at du som kollega trives. Vi er derfor også stolte af, at Velliv er blevet kåret til at have pensionsbranchens bedste medarbejderimage i FinansWatch’s årlige imageundersøgelse de sidste to år.

Bliv en del af teamet Vi indkalder til samtaler løbende, og vi ser frem til at modtage dit CV og ansøgning snarest muligt, og ikke senere end den 11. oktober. Vi ansætter, når vi har fundet den rette medarbejder.

Hvis du har brug for at høre mere om stillingen, eller har du spørgsmål? Så kan du kontakte Centerrådgivnings-direktør Martin Hamborg på (Telefonnummer fjernet - kan ses på selskabets hjemmeside)eller [email protected].

Vil du lære Velliv bedre at kende? Læs med her.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Velliv logo
Om Velliv

Ejer: Velliv Foreningen F.M.B.A.

Startår: 1919

Selskabstype: Livsforsikringsselskab

Markedsandel ift. indbetalinger:

13.83%

Markedsandel ift. opsparing:

7.53%

Antal medarbejdere:

715

Lønvilkår i Velliv

Gns. årlig bruttoløn:

960.839 kr.

Gns. pensionsindbetaling i pct.:

14.00%

Om kunderne i Velliv

Markedsrenteopsparing:

190.419 mio. kr.

Gns. renteopsparing:

57.929 mio. kr.

Bruttoindbetalinger:

31.960 mio. kr.

Bruttoudbetalinger:

22.082 mio. kr.

Antal kunder, ansættelsesforhold:

344.000

Antal kunder, individuelt tegnede:

262.000

Beliggenhed

Find dit næste job i pensionsbranchen

Pensionspusheren giver dig et dagligt opdateret overblik over jobmuligheder i pensionsbranchen.


Udviklet af Jens Juhl Nielsen

Ris, ros og gode idéer modtages gerne på [email protected]

© Pensionspusheren