Velliv - Forretningsudvikler Velliv Skade
Slået op d. 27-09-2023. Deaktiveret d. 09-10-2023.
Jobbeskrivelse
Leder du efter dit første job i den finansielle sektor, eller har du allerede et par års erfaring med arbejdet som forretningsudvikler? Vil du gerne arbejde med udvikling, projekter og ledelsesstøtte? Så har vi måske jobbet til dig.
Vi tilbyder et indholdsrigt og spændende jobSkadeområdet er i stor udvikling og arbejder målrettet for, at vores fremtidige processer skal bygges på digitalisering og selvbetjening samtidigt med, at vi skaber de bedste kundeoplevelser i branchen. Vi har mange udviklingstiltag og projekter i gang, og derfor søger vi en dygtig, struktureret og engageret forretningsudvikler, der sammen med ledergruppen skal løfte de mange opgaver.
Du kommer til at spille en central rolle i implementeringen af Skades strategi og eksekveringen af de tilhørende opgaver, hvor du får ansvaret for at være med til at definere og være tovholder for de projekter og udviklingstiltag, der skal bringe os i mål. Du kan forvente en bred kontaktflade i organisationen og en hverdag fyldt med spændende udfordringer og alsidige opgaver.
Om Velliv SkadeVelliv er et 100% kundejet pensionsselskab og fra vores kontor i Ballerup, bliver du en del af Skadeorganisationen. Vi er et selvstændigt forretningsområde og varetager en af de vigtigste funktioner i virksomheden. Nemlig at hjælpe vores kunder, når de mister deres erhvervsevne eller bliver ramt af kritisk sygdom.
Området består af tre teams bestående af administrative medarbejdere, skadebehandlere, skadekonsulenter og specialister. Ledelsen udgøres af skadedirektøren, tre afdelingschefer og en fagkonsulent. Du bliver en del af ledergruppen i Skade og får reference til skadedirektøren. Vi har en uformel tone, er ambitiøse og lægger vægt på at udvikle og skabe resultater sammen – altid med kunden i centrum. Vi sætter pris på faglig dygtighed, effektivitet og samarbejde.
Du er analytisk, nysgerrig og handledygtig. Du er god til at tilegne dig ny viden og har viljen til at sætte dig ind i områder, du ikke nødvendigvis kender i forvejen. Du er motiveret for at udvikle og optimere systemer, processer og arbejdsgange og kan samarbejde bredt. Du tager ansvar og er i stand til effektivt at finde ind til sagens problemstilling. Du arbejder struktureret i en hverdag med mange igangværende opgaver og kan lide at skabe fremdrift og resultater.
Derudover forestiller vi os, at du:
- har en relevant uddannelse fx fra CBS
- evt. har haft et job eller studiejob indenfor Forsikring eller Pension
- har høj faglighed, men samtidig kan indgå i konstruktiv dialog med kolleger med en anden faglig baggrund end din
- har gode skriftlige formidlingsevner og kan omsætte komplekst stof til gode modtagervenlige præsentationer
- er god til at opbygge relationer og netværk
Velliv som arbejdspladsI Velliv er der plads til at være menneske – plads til at være dig.
Vores kollegaløfte er den kultur, du som kollega kan forvente at møde i Velliv. Helt konkret tjener kollegaløftet sammen med vores tre værdier – Omsorg, Ordentlighed og Optimisme – som et kompas i hverdagen.
Vi har en høj medarbejdertilfredshed og tilbyder en høj grad af fleksible arbejdsvilkår, hvor du selv kan være med til at tilrettelægge dit arbejde, så vi sikrer, at der er en god balance mellem dit arbejdsliv og privatliv.
Vi ser frem til at høre fra dig!Vil du vide mere om jobbet eller har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Skadedirektør Camilla Harager Roediger på telefon (Telefonnummer fjernet - kan ses på selskabets hjemmeside).
Lyder det som et job for dig? Send din ansøgning allerede i dag, da vi løbende indkalder kvalificerede kandidater til samtale.
Ansøgningsfrist: 22.10.2023

Om Velliv
Ejer: Velliv Foreningen F.M.B.A.
Startår: 1919
Selskabstype: Livsforsikringsselskab
Markedsandel ift. indbetalinger:
13.83%
Markedsandel ift. opsparing:
7.53%
Antal medarbejdere:
715
Lønvilkår i Velliv
Gns. årlig bruttoløn:
960.839 kr.
Gns. pensionsindbetaling i pct.:
14.00%
Om kunderne i Velliv
Markedsrenteopsparing:
190.419 mio. kr.
Gns. renteopsparing:
57.929 mio. kr.
Bruttoindbetalinger:
31.960 mio. kr.
Bruttoudbetalinger:
22.082 mio. kr.
Antal kunder, ansættelsesforhold:
344.000
Antal kunder, individuelt tegnede:
262.000