Velliv - Forretningsudvikler til Sundhed, Strategi & Udvikling
Slået op d. 15-09-2023. Deaktiveret d. 10-10-2023.
Jobbeskrivelse
Trives du med at forstå brugernes ønsker til systemerne og præsentere dem for udviklingsorganisationen? Og vil du være med til at forme visionen for udviklingen af digitale løsninger indenfor sundhed? Så har vi måske jobbet til dig.
Om jobbetVi søger en analytisk, struktureret og dygtig kollega til afdelingen Strategi & Udvikling i forretningsområdet sundhed. Vi lægger vægt på professionalisme, effektivitet og det gode samarbejde – og på at være nysgerrig på fremtidens digitale muligheder og løsninger.
Du får ansvaret for at være med til at tegne og drive projekter, hvor du får en nøglerolle i at sikre et godt samspil og sammenhæng mellem IT-organisationen og Sundhed i den fælles udvikling af de digitale løsninger og services som vores Sundhedsteam anvender i deres sagsbehandling af vores 400.000 kunder. Du kommer til at repræsentere Sundhed, når Velliv tager hul på nye systemudviklingstiltag – store som små, ligesom du får en vigtig rolle i den daglige eksekvering, og når nye initiativer skal implementeres. Din kontaktflade vil være bred, idet en anden væsentlig del af dine opgaver handler om at involvere og sikre opbakning til de forskellige tiltag blandt de relevante interessenter i og udenfor Vellivs sundhedsorganisation.
”Ambitionsniveauet i Velliv er højt, og du får en vigtig rolle ift. at drive projekter, der er forankret i forretningsområdet sundhed. Vi har brug for dig til at gøre en forskel overfor Vellivs kunder,” fortæller Camilla Skovborg, som vil være din kommende leder.
Med andre ord: Du får en hverdag med spændende udfordringer, alsidige opgaver og en bred snitflade.
Om afdelingen - Strategi & UdviklingDu bliver en del af et mindre team med to dygtige og engagerede kollegaer, hvor der er plads til sparring og feedback. Vores tone er uformel, men vi er ambitiøse og sætter høje krav i vores bestræbelser på at opbygge og udvikle sundhedsorganisationen, så Vellivs sundhedstilbud kan skaleres og effektiviseres. Det gøres med afsæt i en solid faglighed og et professionelt approach – altid med kunden i centrum.
I afdelingen har vi fleksible arbejdsforhold med mulighed for hjemmearbejde 1-2 dage ugentligt.
Dine kvalifikationer Vi søger en kollega, som:
- Har en lang videregående uddannelse fx fra CBS, ITU eller DTU og erfaring med at sikre fremdrift og koordinering i udviklingen af digitale produkter og løsninger – og gerne med erfaring og fokus på at sikre et solidt datafundament.
- Evner at identificere behov og udviklingsmuligheder hos brugeren og samtidig kommunikere med udviklingsteams.
- Har erfaring med projektarbejde og synes hele processen er vigtig og spændende – lige fra modning til udvikling og til implementering.
- Besidder stor faglighed, men samtidig er god til at indgå i konstruktiv dialog med kolleger med en anden faglig baggrund end din.
- Har gode skriftlige formidlingsevner og kan omsætte komplekst stof til enkle fremstillinger med et visuelt indtryk og design, der gør det nemt at forstå for modtageren.
- Arbejder målrettet, og effektivt kan skabe resultater med et stort kundefokus
- Arbejder struktureret med et godt øje for detaljen, men altid med fokus på det store billede.
- Er opmærksom og behagelig, og som er god til at opbygge netværk på tværs af de forskellige dele i organisationen.
Velkommen til Velliv Hos Velliv bliver du en del af et kundeejet pensionsselskab, der har optimisme, ordentlighed og omsorg som sine kerneværdier – for såvel kunder som medarbejdere. EY og Finanswatch har kåret os som årets kommercielle pensionsselskab i 2023, 2022, 2021, 2020 og 2018.
I Velliv går vi op i, at der er plads til at være menneske – plads til at være dig. Vi ved, at vi er bedre sammen, og at vi får mod til mere, når vi trives, kan grine sammen og er nysgerrige på hinandens forskelligheder.
Du bliver samtidig en del af en kultur i Velliv, hvor du vil få følelsen af at arbejde hos en mindre virksomhed, selvom vi faktisk er mere end 700 medarbejdere. Det oplever du blandt andet ved, at vi lægger rigtig meget beslutningskompetence ud til dig som specialisten, der rent faktisk sidder med opgaverne.
Vi er også optagede af, at du som kollega oplever, at der er balance i dit liv, for vi tror på, at vi er gladere og bedre til vores job, når vi har energi til både arbejde og fritid. Vi har alle sammen brug for at lade vores batterier op og brug for at tilbringe tid med venner og familie og på fritidsinteresser.
Du har også mulighed for at blive medlem af vores medarbejderklub, ”Klub Velliv”, som arrangerer en lang række aktiviteter inden for sport, mad, hobby og kultur for både ansatte og deres børn. Og du kan holde dig i form ved at benytte vores træningslokale, spinningcykler, yoga mv.
Du kan med andre ord se frem til at blive en del af en arbejdsplads, som gør sig umage for at du som kollega trives.
Vil du med på holdet? Så ser vi frem os til at modtage dit CV og din ansøgning via nedenstående link hurtigst muligt og senest den 9. oktober 2023. Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette medarbejder.
Kunne du tænke dig at høre mere om stillingen, eller har du nogle spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Camilla Skovborg på [email protected].
Vi ser frem til at høre fra dig!

Om Velliv
Ejer: Velliv Foreningen F.M.B.A.
Startår: 1919
Selskabstype: Livsforsikringsselskab
Markedsandel ift. indbetalinger:
13.83%
Markedsandel ift. opsparing:
7.53%
Antal medarbejdere:
715
Lønvilkår i Velliv
Gns. årlig bruttoløn:
960.839 kr.
Gns. pensionsindbetaling i pct.:
14.00%
Om kunderne i Velliv
Markedsrenteopsparing:
190.419 mio. kr.
Gns. renteopsparing:
57.929 mio. kr.
Bruttoindbetalinger:
31.960 mio. kr.
Bruttoudbetalinger:
22.082 mio. kr.
Antal kunder, ansættelsesforhold:
344.000
Antal kunder, individuelt tegnede:
262.000