Forca - Full stack .NET udvikler med pensionsviden
Slået op d. 18-12-2023. Deaktiveret d. 16-01-2024.
Jobbeskrivelse
Har du lyst til at være en del af et engageret team, hvor du kan udvikle innovative løsninger samtidig med at udvikle dig selv? Er du dygtig til at skabe forbindelse mellem teknologi og forretningsbehov? Ønsker du at bidrage til en organisation, der værdsætter et stærkt fællesskab? Hvis det lyder som noget for dig, så læs endelig videre!!
Hvad kan du forvente af Forca Forca er ikke bare en arbejdsplads – det er et særligt sted, hvor du kan forvente en meningsfuld hverdag. Vi arbejder sammen hver dag for at levere pensionsservices på en effektiv og meningsfuld måde til vores kunder. Jo bedre vi gør det, desto mere kan vores kunder investere i deres pensionsmedlemmers fremtid.
Vi tilbyder gode arbejdsvilkår og medarbejdergoder, og du vil få chancen for at arbejde sammen med dygtige kolleger. Vores kontor på Tuborg Havn er vores fælles mødested, hvor vi ikke kun arbejder, men også arrangerer sociale begivenheder i vores hyggelige kantine og tager gåture langs vandet. Vi lægger vægt på trivsel, fleksibilitet og gode rammer, både på kontoret og ved hjemmearbejde.
Spændende stilling som Udvikler Som Udvikler hos Forca vil du spille en central rolle i hele udviklingsprocessen og have ansvaret for at udvikle og vedligeholde forretningsmæssige løsninger til vores kunders 695.000 pensionsmedlemmer. Vi stræber efter at skabe enkle, stabile og skalérbare løsninger af høj kvalitet. Digitalisering, automatisering, robotics og forenkling af løsninger og systemer er nøgleord for os. Dine kompetencer vil blive styrket gennem samarbejde med kolleger fra forskellige forretningsområder, og vi støtter hinanden aktivt.
Hvordan ser din arbejdsdag ud Dine arbejdsopgaver vil være alsidige og inkludere:
- Udvikle løsninger i direkte dialog med de brugere, som anvender systemet
- Engagement i hele udviklingsprocessen fra A-Z, herunder arkitektur, design, udvikling og test af løsninger med afsæt i C# med særlig fokus på at levere testbar kode af høj kvalitet
Med i din faglige rygsæk har du:
- Min. 3 års erfaring inden for objektorienteret udvikling, gerne med erfaring i C#
- En relevant uddannelse som Ingeniør, Datalog, Matematiker eller andet – om end det væsentligste for os er din erfaring, indstilling og personlighed
- Erfaring med pensionsprodukter eller udvikling i en finansiel virksomhed
- Måske er du bekendt med nogle af følgende programmer eller begreber: Visual Studio, EntityFramework, Azure DevOps, GIT, Docker, testdriven udvikling og SOLID
- Skal kunne begå dig på dansk
MEN har du anden relevant erfaring, vil vi også gerne overraskes med et CV eller et opkald fra dig.
Som person kan du nikke genkendende til at være;
- Udadvendt – du har en naturlig lyst til at tale med mennesker og er kendt for dine gode samarbejdsevner
- Fleksibel – du har et åbent mindset og tænker i muligheder fremfor begrænsninger
- Teamspiller – du er en naturlig teamspiller, der formår at omsætte kompetencer til opgaveløsning samtidig med, at du bidrager til god trivsel i dit agile team
- Nysgerrig – du er videbegærlig efter at dykke ned i pensionsdomænet og begejstres af, at vi sammen løfter vores fælles kompetencer ved vores fire årlige kompetencedage og IT-læsegrupper
Vi glæder os til at høre fra dig Har vi fanget din interesse, så kan du nøjes med at sende os dit CV via linket. Du er også velkommen til at høre mere om jobbet ved at kontakte Udviklingschef Pauline Holm Karlsson på [email protected] eller Chef for IT-udvikling Medlem Brian Løkke Borg på [email protected]

Om Forca
Ejer: PKA, Pædagogernes Pension & Lærernes Pension
Startår: 2006
Selskabstype: Administrationsselskab
Antal medarbejdere:
408
Lønvilkår i Forca
Gns. årlig bruttoløn:
857.843 kr.