PFA - Fullstack .Net webudvikler med interesse for frontend

Slået op d. 14-02-2025. Deaktiveret d. 03-03-2025.
Gå til aktive stillingsopslag

Jobbeskrivelse
Inaktiv

”Her er jobbet for dig, der vil være med til at sætte retningen i udviklingen af PFA’s kundevendte erhvervsportal, Vores PFA. Portalen er kommet forrygende fra start og har masser af potentiale til fx endnu flere spændende selvbetjeningsløsninger. I vores team er du med til at forme løsningerne, du har kollegerne og brugerne helt tæt på dig, og du bliver en del af et team, der arbejder agilt og har fokus på continous improvement,” siger Tomas Tolstrup, der er leder af Digital Erhverv og Kerneudvikling i PFA.

Du skal være med til at give PFA’s erhvervskunder gode digitale oplevelser

Du bliver en del af det agile udviklingsteams, der udvikler Vores PFA – vores portal til erhvervskunder. Vi har fokus på at forbedre oplevelse, design, selvbetjeningsgrad og effektivitet for både PFA’s erhvervskunder og PFA’s egne rådgivere, der også anvender portalen. Du kan se frem til en spændende og alsidig arbejdsdag, hvor du er med til at sætte fremtidens retning for portalen og har stor indflydelse på opgaverne, og hvordan de løses. Din kalender afspejler, at du er med til det hele – fra møder med PFA’s rådgivere og kunder, hvor I får vigtige inputs til forbedringer, behov og ønsker til Vores PFA, til fordybelse i udvikling af nye funktionaliteter og i data og indsigter om brugernes adfærd og anvendelse af portalerne. Du deltager i Community of Practices, hvor du sparrer med kollegaer med samme faglighed, og du samarbejder tæt med teamets andre udviklere, product owner, tester, UX’er og forretningsanalytiker.

Dine nøgleopgaver er at:

  • indgå i et agilt udviklingsteam, der arbejder på Vores PFA
  • udvikle digitale løsninger til PFA’s virksomhedskunder
  • sparre med tester, forretningsanalytiker, UX'er og udviklere i teamet om tekniske valg og løsninger
  • udføre support og fejlrettelser
  • udvikle genbrugelige frontend komponenter, der kan optimere udviklingsprocessen.

Du har sans for det visuelle og har erfaring med .Net udvikling

Vi søger dig, der:

  • har en baggrund som kandidat inden for IT
  • kommer med erfaring med frontend-udvikling (fx Angular, Typescript, CSS/SCSS) og er interesseret i at arbejde med backend
  • er interesseret i designsystemer
  • ser værdien i at arbejde agilt og evt. afprøve nye samarbejdsformer som pair programming etc.

Et job med work-life balance

Du bliver en del af et team på otte, der består af fire udviklere, en UX designer, en forretningsanalytiker, en tester og en product owner. Vi har det godt sammen, er selvstyrende, arbejder agilt og forsøger hele tiden at blive dygtigere. Vi er en del af et større område med i alt omkring 90 kollegaer, der arbejder med digitale løsninger rettet mod vores erhvervskunder. PFA er et spændende sted for os, der er interesserede i digitale løsninger – vi har nemlig en stor udviklingsorganisation med 300 medarbejdere, der næsten alle er placeret i Nordhavn i København. Hos PFA får du et arbejdsliv med work-life balance og fokus på din udvikling og trivsel. Du har mulighed for at arbejde hjemme op til to dage om ugen, ret til at gå ned på 80% arbejdstid og får personalegoder ud over det sædvanlige med én samlet lønpakke med arbejdsgiverbetalt pension og feriefrihed. I vores domicil, som ligger få meter fra Nordhavn Metro og havnemiljøet, byder køkkenet på frokost til alle kostpræferencer, og du kan købe take away til familien. Socialt har vi mange tilbud som yoga, løbehold, fredagscafé og medarbejderklubberne: Social Club, Vinklub og Kunstklub.

Du behøver ikke skrive en lang ansøgning – send os bare dit CV

Du behøver ikke sende en ansøgning. Vedhæft blot dit CV og tilføj et par linjer i dit resumé om, hvorfor du er interesseret i jobbet, og hvorfor det lige er dig, der skal have jobbet. Hvis du har spørgsmål, er du selvfølgelig velkommen til at ringe til Tomas Tolstrup, der er leder af Digital Erhverv og Kerneudvikling på tlf.: (Telefonnummer fjernet - kan ses på selskabets hjemmeside). Vi ser frem til at høre fra dig senest den 2. marts 2025.

Vi samarbejder for at vores kunder kan leve et godt liv – både nu og i fremtiden

I PFA bliver du en del af noget stort – både som kunde og som kollega. Vi er omkring 1500 kolleger, der hver dag samarbejder for at gøre en positiv forskel for vores mere end 1,3 mio. kunder og samfund. Vi arbejder for at sikre økonomisk tryghed og sundhed gennem arbejdsliv og gode seniorliv for PFA er med vores kunder hele livet.

PFA logo
Om PFA

Ejer: PFA Fonden & Dansk Arbejdsgiverforening

Startår: 1917

Selskabstype: Livsforsikringsselskab

Markedsandel ift. indbetalinger:

22.10%

Markedsandel ift. opsparing:

17.21%

Antal medarbejdere:

1.374

Lønvilkår i PFA

Gns. årlig bruttoløn:

951.237 kr.

Gns. pensionsindbetaling i pct.:

18.00%

Om kunderne i PFA

Markedsrenteopsparing:

429.338 mio. kr.

Gns. renteopsparing:

138.085 mio. kr.

Bruttoindbetalinger:

51.085 mio. kr.

Bruttoudbetalinger:

33.875 mio. kr.

Antal kunder, ansættelsesforhold:

931.395

Antal kunder, individuelt tegnede:

393.096

Beliggenhed

Find dit næste job i pensionsbranchen

Pensionspusheren giver dig et dagligt opdateret overblik over jobmuligheder i pensionsbranchen.


Udviklet af Jens Juhl Nielsen

Ris, ros og gode idéer modtages gerne på [email protected]

© Pensionspusheren