Sampension - GDPR-specialist til Sampension - Barselsvikariat
Slået op d. 20-01-2025. Deaktiveret d. 03-02-2025.
Jobbeskrivelse
GDPR-specialist til Sampension - Barselsvikariat
Er du jurist med interesse og erfaring indenfor databeskyttelse og GDPR? Vil du være med til at sikre, at persondata håndteres ansvarligt, sikkert og i overensstemmelse med lovgivningen i et af Danmarks største pensionsselskaber? Så er et barselsvikariat som GDPR-specialist i Sampension måske noget for dig.
Sampensions Data Protection Officer (DPO) skal på barsel i ca. et år, og vi søger derfor en jurist med interesse og erfaring indenfor GDPR til at bistå vores Compliancechef, der under DPO’ens barsel vil fungere som konstitueret DPO.
Rundt om jobbet
Compliance består af tre jurister; chefen for Compliance, en Compliance Officer og en Data Protection Officer, samt derudover en stud.jur. Afdelingen indgår i Økonomiområdet, hvor der i alt er ca. 60 medarbejdere.
Som GDPR-specialist vil du være ansvarlig for at overvåge og rådgive om behandling af persondata i overensstemmelse med GDPR, og du vil fungere som en central rådgiver på tværs af hele organisationen.
Dine primære arbejdsopgaver vil omfatte:
- Rådgivning om databeskyttelse og GDPR til ledelse og medarbejdere
- Overvågning af efterlevelsen af databeskyttelsesregler og udarbejdelse af reviews
- Sikring af, at risici ved behandling af persondata vurderes og håndteres gennemrisikovurderinger og konsekvensanalyser (DPIA’er) samt rådgive om mulige tiltag for at minimere risici
- Kontaktperson for kommunikation med Datatilsynet
- Rapportering af eventuelle databrud til Datatilsynet
- Bistand i forbindelse med indsigtsbegæringer
- Opdatering af politikker og forretningsgange indenfor DPO’ens område
- Overvågning af relevant lovgivning og praksis
- Rapportering til direktion og bestyrelse
Om dig
Du er cand.jur./cand.merc.jur og har nogle års erfaring med GDPR, gerne fra den finansielle sektor. Du har et generelt kendskab til den finansielle sektor og med fordel også et overordnet kendskab til den finansielle lovgivning, dog er en naturlig nysgerrighed og interesse for den finansielle sektor vigtigere.
Som person har du et skarpt blik for detaljer og stærke analytiske evner og er:
- Ansvarlig, omhyggelig og kvalitetsbevidst
- Klar i din kommunikation – både skriftligt og mundtligt
- Rar at omgås med og i stand til at indgå i samarbejde med forskellige typer mennesker
En velfungerende organisation i udvikling
Vi tilbyder dig at blive del af en velfungerende, kvalitetsbevidst og løsningsorienteret organisation. Det indebærer et miljø med fokus på personlig og faglig udvikling og på at skabe resultater til fordel for kunderne. Vi holder til i et moderne og lyst domicil i Tuborg Havn med en god personalerestaurant og gode forhold i øvrigt og hyppige sociale tiltag.
Løn og ansættelsesvilkår fastsættes efter kvalifikationer og omfatter naturligvis en attraktiv pensionsordning betalt af Sampension.
Vi glæder os til at høre fra dig
Sidste frist for ansøgning er den 16. februar 2025. Har du spørgsmål til stillingen eller Sampension, kan du kontakte DPO Charlotte Pontoppidan Frost på [email protected] eller Chef for Compliance Charlotte Høholt på [email protected].
Sampension er Danmarks tredjestørste pensionsselskab med en balance på knap 350 mia. kr. og ca. 330.000 kunder og medlemmer. Sampension er kundeejet og administrerer arbejdsmarkeds- og firmapensioner for Sampension Livsforsikring, Pensionskassen Arkitekter & Designere, Pensionskassen for Jordbrugsakademikere & Dyrlæger samt ISP Pension.

Om Sampension
Ejer: Delvist arbejdsmarkedets parter, delvist medlemsejet
Startår: 1987
Selskabstype: Administrationsselskab
Markedsandel ift. indbetalinger:
5.58%
Markedsandel ift. opsparing:
7.97%
Antal medarbejdere:
401
Lønvilkår i Sampension
Gns. årlig bruttoløn:
975.062 kr.
Gns. pensionsindbetaling i pct.:
18.00%
Om kunderne i Sampension
Markedsrenteopsparing:
148.512 mio. kr.
Gns. renteopsparing:
114.126 mio. kr.
Bruttoindbetalinger:
12.895 mio. kr.
Bruttoudbetalinger:
13.480 mio. kr.
Antal kunder, ansættelsesforhold:
343.348
Antal kunder, individuelt tegnede:
0