PFA - Graduate i Kommerciel Udvikling & Partnerskaber

Slået op d. 13-12-2023. Deaktiveret d. 22-01-2024.
Gå til aktive stillingsopslag

Jobbeskrivelse
Inaktiv
 

”Forretningsudvikling, konceptudvikling og kommercielle partnerskaber… Hvis det lyder som sød musik i dine ører, så er du måske den graduate, vi leder efter. I vores team skal du arbejde med forretningsudvikling og være med til at udvikle og vedligeholde koncepter og værditilbud til PFA’s ca. 1,3 mio. kunder. Som graduate i PFA får du en unik mulighed for personlig og faglig udvikling, der skyder din karriere i gang,”  siger leder af Kommerciel Udvikling & Partnerskaber i PFA, Christian Westh Thomassen.  

Du skal være med til at udvikle nye forretningsideer og kommercielle koncepter

Som graduate i teamet ’Kommerciel Udvikling & Partnerskaber’ kan du fra dag ét gøre en forskel sammen med dine ti nye kollegaer. Teamet arbejder med tværgående forretningsudvikling samt vedligeholdelse og videreudvikling af de fordele og det fællesskab, som alle PFA’s kunder er en del af. Vi understøtter fx kunderejser, procesforbedring og konceptudvikling til PFA’s privat- og erhvervskunder, og dit arbejde vil blandt andet omfatte workshops, samarbejde og idéudvikling med kollegaer på tværs af PFA og eksterne samarbejdspartnere. Dine arbejdsdage bliver varierede, spændende og lærerige, og du vil hurtigt få ansvar for egne opgaver.  

Dine opgaver bliver blandt andet at:

  • bidrage til realiseringen af tværgående forretningsinitiativer målrettet PFA’s virksomheds- og privatkunder, fx udvikle nye servicekoncepter og kunderejser 
  • udvikle og drifte PFA’s fordelsprogram, herunder optimere eksisterende partnerskaber samt identificere og vurdere nye kommercielle muligheder
  • understøtte chef- og direktørgruppe med analyser og præsentationer, kundepræsentationer, konkurrentanalyser, forberedelse til workshops etc.  

Graduate i PFA - to år med accelereret faglig og personlig udvikling

Du bliver en del af et tæt fællesskab med andre graduates, så du opbygger netværk og udveksler erfaringer. Du er på bootcamps, hvor du optimerer din professionelle værktøjskasse med træning i blandt andet problemløsning, innovation og facilitering. Du er også i netværk, der fokuserer på din personlige udvikling, og du får tilknyttet en mentor, der sparrer med dig og støtter dig. 

Graduates er PFA’s bud på fremtiden, og derfor bliver du en attraktiv kollega på alle niveauer i huset. Du bliver fastansat og som udgangspunkt tilknyttet én forretningsenhed gennem hele forløbet på 24 måneder. Programmet er designet til, at du udvikler dig både fagligt og personligt i høj fart. 

Kan du se dig selv?

For at blive graduate i PFA skal du have en kandidatgrad, og det må max være to år siden, at du dimitterede, når vi rammer programmets opstart den 1. september 2024. Måske kender du lidt til PFA og synes, at vores kundefællesskab og samfundsansvarlige agenda er helt rigtig. Du trives med at arbejde med komplekse problemstillinger og forvandle dem til innovative løsninger. Derudover har du evner, vilje og interesse for at blive klogere – og for at spille dine kollegaer gode. Du:

  • er – eller bliver snart – kandidat fra en uddannelse med fokus erhvervsøkonomi, innovation, entreprenørskab eller strategi
  • har en god talforståelse og interesserer dig for dataindsamling
  • har forretningsforståelse og er god til at kommunikere indsigter og analyser enkelt og overbevisende
  • er struktureret og god til at koordinere projekter og nå i mål
  • er problemløsningsorienteret og har stor lyst til lære.

Det følger med som graduate

I PFA får du ikke blot mulighed for at dyrke dine yndlingsemner. Du får også en arbejdsplads med fokus på din sundhed og arbejdsglæde. Med få meter fra Nordhavn Metro og tæt på det attraktive havnemiljø, kan du glæde dig til lækre arbejdsrammer i PFA’s nyrenoverede domicil, og du kan samtidig vælge at arbejde hjemme en til to dage om ugen. Vi er ret sociale i hverdagen, og hvis du vil, kan du lære mange andre PFA’ere at kende til den månedlige fredagscafé, igennem de mange medarbejderklubber og på vores bokse-, løbe- og yogahold. 

Ansøg nu – og begynd nedtællingen til september 2024

Send ansøgning, CV og kopi af eksamensbevis hurtigst muligt og senest den 21. januar 2024. Du starter som graduate i PFA den 1. september 2024.

Har du spørgsmål?

Du kan læse mere om PFA’s graduate-program her. Hvis du har spørgsmål til programmet, er du velkommen til at kontakte graduate-ansvarlig Karina Roulund Bergmann på [email protected]. Har du spørgsmål til opgaverne i den konkrete stilling, kan du kontakte Cathrine Schnoor, strategisk forretningsudvikler, på [email protected].

En karriere med mere mening

PFA er et pensionsselskab, men vi er meget mere end det. Udover pension og forsikring tilbyder vi i dag også opsparing for privatkunder og en række løsninger inden for blandt andet sundhed og boliger. Vi er ejet af vores kunder, og blev stiftet i 1917 for at sikre danskerne frihed til at leve det liv, de ønsker. Det er derfor en del af vores DNA at bidrage til en positiv samfundsudvikling. I dag har vi mere end 1,3 millioner kunder, og vi arbejder hårdt hver eneste dag for at leve op til vores kundeløfte: Mere til dig

 
PFA logo
Om PFA

Ejer: PFA Fonden & Dansk Arbejdsgiverforening

Startår: 1917

Selskabstype: Livsforsikringsselskab

Markedsandel ift. indbetalinger:

22.10%

Markedsandel ift. opsparing:

17.21%

Antal medarbejdere:

1.374

Lønvilkår i PFA

Gns. årlig bruttoløn:

951.237 kr.

Gns. pensionsindbetaling i pct.:

18.00%

Om kunderne i PFA

Markedsrenteopsparing:

429.338 mio. kr.

Gns. renteopsparing:

138.085 mio. kr.

Bruttoindbetalinger:

51.085 mio. kr.

Bruttoudbetalinger:

33.875 mio. kr.

Antal kunder, ansættelsesforhold:

931.395

Antal kunder, individuelt tegnede:

393.096

Beliggenhed

Find dit næste job i pensionsbranchen

Pensionspusheren giver dig et dagligt opdateret overblik over jobmuligheder i pensionsbranchen.


Udviklet af Jens Juhl Nielsen

Ris, ros og gode idéer modtages gerne på [email protected]

© Pensionspusheren