PFA - Graduate i procesoptimering på GDPR- og hvidvaskområdet
Slået op d. 13-12-2023. Deaktiveret d. 22-01-2024.
Jobbeskrivelse
”Hvis implementering af processer og procesoptimering interesserer dig lige så meget, som det interesserer os, så er du måske netop den graduate, vi har brug for. Her lærer du en masse om risikostyring, lovgivning og interne processer, og du er med til at sikre, at PFA fortsat står sikkert på GDPR- og hvidvaskområdet. Som graduate i PFA får du et skræddersyet forløb, der skyder din karriere i gang,” siger Rannvá Magnadóttir Trier, der er leder af GDPR & Hvidvask i PFA.
Du skal være med til at sikre, at PFA forsat står sikkert inden for hvidvask og GDPR
Du bliver en del af teamet ’GDPR & Hvidvaskprocesser’, der implementerer processer og retningslinjer inden for hvidvask og GDPR. Teamets seks specialister arbejder på tværs af opgaverne i teamet, og som graduate bliver du en del af det hele. Du får en arbejdsdag, der indeholder udadvendte aktiviteter som møder, facilitering, og implementering af processer og rådgivning af ledere og teams på tværs af PFA. Du har også tidspunkter, hvor du fordyber dig i analysearbejde, udarbejder risikovurderinger, procesbeskrivelser etc. Alle dine tiltag og løsninger er med til at øge sikkerheden for PFA og PFA’s kunders data samtidig med, at du og teamet støtter PFA’s evne til fortsat at leve op til hvidvask- og GDPR-lovningen.
Dine opgaver bliver blandt andet at:
- støtte og rådgiver ledere og teams på tværs af PFA om hvidvask og GDPR
- udvikle operationelle procedurer og stille krav om systemunderstøttelse på hvidvask- og GDPR-området
- udarbejde retningslinjer og køreplaner samt vidensdele om GDPR og hvidvask på tværs af PFA.
Graduate i PFA - to år med accelereret faglig og personlig udvikling
Du bliver en del af et tæt fællesskab med andre graduates, så du opbygger netværk og udveksler erfaringer. Du er på bootcamps, hvor du optimerer din professionelle værktøjskasse med træning i blandt andet problemløsning, innovation og facilitering. Du er også i netværk, der fokuserer på din personlige udvikling, og du får tilknyttet en mentor, der sparrer med dig og støtter dig.
Graduates er PFA’s bud på fremtiden, og derfor bliver du en attraktiv kollega på alle niveauer i huset. Du bliver fastansat og som udgangspunkt tilknyttet én forretningsenhed gennem hele forløbet på 24 måneder. Programmet er designet til, at du udvikler dig både fagligt og personligt i høj fart.
Kan du se dig selv?
For at blive graduate i PFA skal du have en kandidatgrad, og det må max være to år siden, at du dimitterede, når vi rammer programmets opstart den 1. september 2024. Måske kender du lidt til PFA og synes, at vores kundefællesskab og samfundsansvarlige agenda er helt rigtig. Du trives med at arbejde med komplekse problemstillinger og forvandle dem til innovative løsninger. Derudover har du evner, vilje og interesse for at blive klogere – og for at spille dine kollegaer gode. Du:
- er – eller bliver snart – kandidat på en uddannelse som fx cand.merc.jur. eller en uddannelse med fokus på procesoptimering
- er interesseret i at arbejde med implementering, arbejder metodisk og er kritisk tænkende
- trives med at arbejde både operationelt og udviklingsorienteret
- synes, at lovgivningsområdet er spændende og vil arbejde med GDPR, hvidvask og risikostyring
- er god til at formidle komplekse emner enkelt og letforståeligt til både kolleger og ledere.
Det følger med som graduate
I PFA får du ikke blot mulighed for at dyrke dine yndlingsemner. Du får også en arbejdsplads med fokus på din sundhed og arbejdsglæde. Med få meter fra Nordhavn Metro og tæt på det attraktive havnemiljø, kan du glæde dig til lækre arbejdsrammer i PFA’s nyrenoverede domicil, og du kan samtidig vælge at arbejde hjemme en til to dage om ugen. Vi er ret sociale i hverdagen, og hvis du vil, kan du lære mange andre PFA’ere at kende til den månedlige fredagscafé, igennem de mange medarbejderklubber og på vores bokse-, løbe- og yogahold.
Ansøg nu – og begynd nedtællingen til september 2024
Send ansøgning, CV og kopi af eksamensbevis hurtigst muligt og senest den 21. januar 2024. Du starter som graduate i PFA den 1. september 2024.
Har du spørgsmål?
Du kan læse mere om PFA’s graduate-program her. Hvis du har spørgsmål til programmet, er du velkommen til at kontakte graduate-ansvarlig Karina Roulund Bergmann på [email protected]. Har du spørgsmål til opgaverne i den konkrete stilling, kan du kontakte Rannvá Magnadóttir Trier, leder af GDPR & Hvidvaskprocesser, på (Telefonnummer fjernet - kan ses på selskabets hjemmeside)eller via [email protected].
En karriere med mere mening
PFA er et pensionsselskab, men vi er meget mere end det. Udover pension og forsikring tilbyder vi i dag også opsparing for privatkunder og en række løsninger inden for blandt andet sundhed og boliger. Vi er ejet af vores kunder, og blev stiftet i 1917 for at sikre danskerne frihed til at leve det liv, de ønsker. Det er derfor en del af vores DNA at bidrage til en positiv samfundsudvikling. I dag har vi mere end 1,3 millioner kunder, og vi arbejder hårdt hver eneste dag for at leve op til vores kundeløfte: Mere til dig

Om PFA
Ejer: PFA Fonden & Dansk Arbejdsgiverforening
Startår: 1917
Selskabstype: Livsforsikringsselskab
Markedsandel ift. indbetalinger:
22.10%
Markedsandel ift. opsparing:
17.21%
Antal medarbejdere:
1.374
Lønvilkår i PFA
Gns. årlig bruttoløn:
951.237 kr.
Gns. pensionsindbetaling i pct.:
18.00%
Om kunderne i PFA
Markedsrenteopsparing:
429.338 mio. kr.
Gns. renteopsparing:
138.085 mio. kr.
Bruttoindbetalinger:
51.085 mio. kr.
Bruttoudbetalinger:
33.875 mio. kr.
Antal kunder, ansættelsesforhold:
931.395
Antal kunder, individuelt tegnede:
393.096