PFA - Graduate i strategisk sundhed
Slået op d. 13-12-2023. Deaktiveret d. 22-01-2024.
Jobbeskrivelse
”Jeg håber, at vi finder en graduate, der – ligesom os – vil være med til at sætte retning for fremtidens sunde arbejdsliv hos mere end 6.000 danske virksomheder og organisationer. Som graduate i PFA får du et skræddersyet forløb, der skyder din karriere i gang,” siger Rikke Bay Haaber, der er leder af Strategisk Sundhed i PFA.
Du skal bane vej for højere trivsel på danske arbejdspladser
Som graduate i Strategisk Sundhed får du syv kollegaer, der med forskellige baggrunde, lærer dig en masse om organisationspsykologi, projektledelse, strategi, kultur og organisationsudvikling. Du er med til at udvikle løsninger til PFA’s virksomheds- og organisationskunder og støtte dem i at skabe og vedligeholde trivsel på arbejdspladsen med størst mulig effekt og værdi. Du får ansvar for dine egne kunder, som du er i direkte dialog med og rådgiver ud fra vores nyudviklede model for det sunde arbejdsliv. På den måde får du et praktisk kendskab til modellen og kan være med til at optimere både den og de processer, der understøtter samarbejdet med kunderne, så det bliver endnu mere værdiskabende.
Dine opgave bliver blandt andet at:
- være med til at udvikle skalérbare løsninger for trivsel i arbejdslivet
- være med til at forenkle og forbedre de processer, der understøtter PFA’s samarbejde med virksomheder og organisationer
- rådgive PFA’s virksomheds- og organisationskunder om det sunde arbejdsliv.
Graduate i PFA - to år med accelereret faglig og personlig udvikling
Du bliver en del af et tæt fællesskab med andre graduates, så du opbygger netværk og udveksler erfaringer. Du er på bootcamps, hvor du optimerer din professionelle værktøjskasse med træning i blandt andet problemløsning, innovation og facilitering. Du er også i netværk, der fokuserer på din personlige udvikling, og du får tilknyttet en mentor, der sparrer med dig og støtter dig.
Graduates er PFA’s bud på fremtiden, og derfor bliver du en attraktiv kollega på alle niveauer i huset. Du bliver fastansat og som udgangspunkt tilknyttet én forretningsenhed gennem hele forløbet på 24 måneder. Programmet er designet til, at du udvikler dig både fagligt og personligt i høj fart.
Kan du se dig selv?
For at blive graduate i PFA skal du have en kandidatgrad, og det må max være to år siden, at du dimitterede, når vi rammer programmets opstart den 1. september 2024. Måske kender du lidt til PFA og synes, at vores kundefællesskab og samfundsansvarlige agenda er helt rigtig. Du trives med at arbejde med komplekse problemstillinger og forvandle dem til innovative løsninger. Derudover har du evner, vilje og interesse for at blive klogere - og for at spille dine kollegaer gode. Du:
- er – eller bliver snart – kandidat med fokus på organisatorisk eller strategisk forståelse
- har viden om processer og projektledelse og har måske erfaring fra et studiejob, hvor du har afprøvet din viden i praksis
- er interesseret i krydsfeltet mellem trivsel i arbejdslivet, virksomhedernes forretningsbehov og behov for at nedbringe sygefravær, højne performance og sikre engagement af talenter
- arbejder struktureret og systematisk.
Det følger med som graduate
I PFA får du ikke blot mulighed for at dyrke dine yndlingsemner. Du får også en arbejdsplads med fokus på din sundhed og arbejdsglæde. Med få meter fra Nordhavn Metro og tæt på det attraktive havnemiljø, kan du glæde dig til lækre arbejdsrammer i PFA’s nyrenoverede domicil, og du kan samtidig vælge at arbejde hjemme en til to dage om ugen. Vi er ret sociale i hverdagen, og hvis du vil, kan du lære mange andre PFA’ere at kende til den månedlige fredagscafé, igennem de mange medarbejderklubber og på vores bokse-, løbe- og yogahold.
Ansøg nu – og begynd nedtællingen til september 2024
Send ansøgning, CV og kopi af eksamensbevis hurtigst muligt og senest den 21. januar 2024. Du starter som graduate i PFA den 1. september 2024.
Har du spørgsmål?
Du kan læse mere om PFA’s graduate-program her. Hvis du har spørgsmål til programmet, er du velkommen til at kontakte graduate-ansvarlig Karina Roulund Bergmann på [email protected]. Har du spørgsmål til opgaverne i den konkrete stilling, kan du kontakte Dominique Eggers-Lura, nuværende graduate i Strategisk Sundhed, på (Telefonnummer fjernet - kan ses på selskabets hjemmeside)eller via [email protected].
En karriere med mere mening
PFA er et pensionsselskab, men vi er meget mere end det. Udover pension og forsikring tilbyder vi i dag også opsparing for privatkunder og en række løsninger inden for blandt andet sundhed og boliger. Vi er ejet af vores kunder, og blev stiftet i 1917 for at sikre danskerne frihed til at leve det liv, de ønsker. Det er derfor en del af vores DNA at bidrage til en positiv samfundsudvikling. I dag har vi mere end 1,3 millioner kunder, og vi arbejder hårdt hver eneste dag for at leve op til vores kundeløfte: Mere til dig

Om PFA
Ejer: PFA Fonden & Dansk Arbejdsgiverforening
Startår: 1917
Selskabstype: Livsforsikringsselskab
Markedsandel ift. indbetalinger:
22.10%
Markedsandel ift. opsparing:
17.21%
Antal medarbejdere:
1.374
Lønvilkår i PFA
Gns. årlig bruttoløn:
951.237 kr.
Gns. pensionsindbetaling i pct.:
18.00%
Om kunderne i PFA
Markedsrenteopsparing:
429.338 mio. kr.
Gns. renteopsparing:
138.085 mio. kr.
Bruttoindbetalinger:
51.085 mio. kr.
Bruttoudbetalinger:
33.875 mio. kr.
Antal kunder, ansættelsesforhold:
931.395
Antal kunder, individuelt tegnede:
393.096