Forca - HR Business Partner, der gør en forskel gennem relationer og med organisatorisk overblik
Slået op d. 01-09-2023. Deaktiveret d. 24-10-2023.
Jobbeskrivelse
Gør du en forskel med din person og din faglighed? Brænder du for at lykkes sammen med andre og i kraft af dine stærke relationer? Får du energi af en hverdag, hvor du både støtter de daglige ledelsesopgaver og udvikler indsatser, som styrker organisationen og understøtter strategien. Så har vi en superspændende rolle til dig!
Du bliver del af et engageret HR-team, som arbejder tæt sammen om at gøre lederne dygtigere og deres dagligdag lettere. Teamet består af erfarne HR Business partnere, en rekrutteringspartner og HR-konsulenter, som alle brænder for HR. Du får også mulighed for at arbejde med vores ejerkunder, som vi hjælper med rekruttering og HR-sparring.
Brænder du for at udvikle, forandre og forankre - samtidig med at du er tæt på forretningen? Som HR Business Partner i Forca er du helt tæt på forretningen, og du får en afgørende rolle i at bidrage til den fortsatte udvikling af organisationen. Du er tæt på ledergruppen i dit område og bidrager med både daglig sparring, udvikling af lokale indsatser og afvikling af de fælles HR-processer i årshjulet.
Du får endvidere ansvaret for at udvikle og drive nogle af vores tværgående strategiske HR-processer, som vi kontinuerligt arbejder på at udvikle, implementere og forbedre med udgangspunkt i dine interesser, ønsker og erfaring. Her er du også en støtte for dine HR Business Partner kolleger, når processerne skal implementeres og faciliteres
Du får masser af hjælp fra vores dygtige HR-konsulenter og rekrutteringspartner, så du kan fokusere på dine udviklingsopgaver og den daglige kontakt/sparring med lederne og forretningen.
Nogle af vores væsentligste indsatsområder er:
- Ledelsesudvikling
- Medarbejderengagement – måling og opfølgning
- Rekruttering/onboarding/vækst
- Fastholdelse/kompetenceudvikling
Erfaren relationsbygger, der kan udvikle nyt Du motiveres af at lykkes sammen med andre og kollegerne nyder godt af din positive tilgang til hverdagens udfordringer. Du har erfaring med at etablere tillidsfulde relationer bredt i en organisation, og du forstår mennesker og kan med din empati spille andre gode.
Du er iderig og kan udvikle nyt, blandt andet fordi du er nysgerrig og har lyst til at udvikle dig. Du arbejder struktureret og selvstændigt og mestrer både at gå i detaljen og se de større sammenhænge.
Vi forventer desuden at du:
- Har 3-5 års erfaring med HR Business Partner rollen
- Har en relevant akademisk baggrund, indenfor HR og organisation
- Har erfaring med at udvikle HR-koncepter
- Kan arbejde med HR-data (både bløde og hårde data)
- Har erfaring med at facilitere
Det er en fordel hvis du har en organisationspsykologisk efteruddannelse.
Vi er en væsentlig spiller på pensionsmarkedet I Forca A/S håndterer vi medlemsservice og -administration, betalingsstrømme, fondsadministration, regnskabsprocesser, governance og IT-systemer for de tre store arbejdsmarkedspensioner, Lærernes Pension, PKA samt Pædagogernes Pension. Vi har yderligere Industriens Pension og Norli Pension som kunder. I alt er vi mere end 400 medarbejdere, som servicerer og rådgiver over 675.000 medlemmer gennem et tæt partnerskab med vores kunder.
En arbejdsplads med et bredt kompetencefællesskab på tværs af brancher. Forcas services til vores kunder spænder vidt. Vi er en videnvirksomhed, og du får mange spændende og meget kompetente kolleger. En meningsfyldt hverdag. I Forca arbejder vi sammen for at levere pensionsservices godt og effektivt til vores kunder. Jo bedre vi gør det, jo mere kan vores kunder investere i deres pensionsmedlemmers alderdom. Gode arbejdsvilkår. Vi har til huse i Tuborg Havn og har den luksus, at vi alle sidder på samme adresse. Vi mødes på kontoret i hverdagen, holder sociale arrangementer i vores dejlige kantine, eller på tagterrassen. Og vi har selvfølgelig fokus på trivsel, fleksibilitet og gode rammer, også for hjemmearbejde.
Er du vores nye kollega? Ansættelsen sker i samarbejde med KM2JOB. Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Lotte Brøndtoft på (Telefonnummer fjernet - kan ses på selskabets hjemmeside).
Vi indkalder og afholder samtaler løbende, indtil den rette kandidat er fundet. Vi ser derfor meget frem til at modtage din motiverede ansøgning og CV snarest via “søg stilling” knappen herover.
Vi glæder os til at høre fra dig!

Om Forca
Ejer: PKA, Pædagogernes Pension & Lærernes Pension
Startår: 2006
Selskabstype: Administrationsselskab
Antal medarbejdere:
408
Lønvilkår i Forca
Gns. årlig bruttoløn:
857.843 kr.