Velliv - Hvis vi siger private pensioner, hvad siger du?
Slået op d. 19-12-2023. Deaktiveret d. 16-01-2024.
Jobbeskrivelse
Lige nu har vi en ledig stilling som kunderådgiver inden for private pensioner. Som vores nye kollega i Kundeservice Privat får du et varierende job med masser af aktivitet og spændende opgaver.
Om afdelingenDu bliver en del af en afdeling på 17 medarbejdere, der til daglig arbejder med sagsbehandling og administrative opgaver inden for private pensionsordninger:
- Nytegninger af kunder
- Ændringer af eksisterende pensionsordninger
- Besvare henvendelser fra vores kunder og samarbejdspartnere.
Vi har et godt samarbejde i afdelingen, hvor der er fokus på, at vi er bedre sammen, og hvor der er plads til et grin hen over bordene. Vi er vant til at arbejde effektivt sammen og har stor fokus på at nå vores fastsatte mål - altid med udgangspunkt i at skabe den bedste oplevelse for den enkelte kunde.
Vores tone er uformel, og det er vigtigt for os, at det er rart at gå på arbejde. Vores alder og anciennitet spænder bredt, og det giver en god dynamik i det daglige, hvor hjælpsomhed og høj arbejdsmoral går hånd i hånd.
Du kan også se frem til at blive en del af en afdeling, der er rigtig god til at finde på sociale arrangementer, som også ofte har stor tilslutning.
Velkommen til VellivVelliv er et 100% kundejet pensionsselskab, og vi er blevet kåret til at have pensionsbranchens bedste medarbejderimage i FinansWatch’ årlige imageundersøgelse de sidste to år. Og så har vi i fire ud af de sidste fem år vundet prisen som Årets Pensionsselskab af EY og FinansWatch.
I Velliv er der plads til at være menneske – plads til at være dig. Vores kollegaløfte er den kultur, du som kollega kan forvente at møde i Velliv. Helt konkret tjener kollegaløftet sammen med vores tre værdier – Omsorg, Ordentlighed og Optimisme – som et kompas i vores hverdag.
Vi har en høj medarbejdertilfredshed og tilbyder en høj grad af fleksible arbejdsvilkår, hvor du selv er med til at tilrettelægge dit arbejde, så vi sikrer, at der er en god balance mellem dit arbejdsliv og privatliv. Du får også mulighed for at arbejde hjemme 1-2 dage om ugen og får i det hele taget stor indflydelse på din egen hverdag.
Du har også mulighed for at blive medlem af vores medarbejderklub, ”Klub Velliv”, som arrangerer en lang række aktiviteter inden for sport, mad, hobby og kultur for både ansatte og deres børn. Og du kan holde dig i form ved at benytte vores træningslokale, spinningcykler, yoga mv. Er vi et match?Vi er på udkig efter en ny kollega, som er lige så faglig dygtig som de 17 kolleger. Du skal derfor have et stort kendskab til gældende lovgivning, ligesom vi forventer, at du har niveau 4 på Forsikringsakademiet, eller er i gang med at tage det. Du har desuden – som minimum - erhvervet IDD kompetence 4.
Det er en selvfølge for dig at sætte god kundeservice og gode kundeoplevelser i højsædet, og du bliver motiveret af at gøre en forskel for vores kunder og samarbejdspartnere hver dag.
Du værdsætter en hverdag med fart på og med mange forskellige opgaver. Du er vant til at tage ansvar og støtter gerne op om afdelingens mål.
Vil du med på holdet?Så ser vi frem til at modtage dit CV og din ansøgning hurtigst muligt. Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette medarbejder.
Kunne du tænke dig at høre mere om stillingen, eller har du nogle spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte afdelingschef Jette Schlägelberger på (Telefonnummer fjernet - kan ses på selskabets hjemmeside).
Vil du lære Velliv bedre at kende? Læs med her

Om Velliv
Ejer: Velliv Foreningen F.M.B.A.
Startår: 1919
Selskabstype: Livsforsikringsselskab
Markedsandel ift. indbetalinger:
13.83%
Markedsandel ift. opsparing:
7.53%
Antal medarbejdere:
715
Lønvilkår i Velliv
Gns. årlig bruttoløn:
960.839 kr.
Gns. pensionsindbetaling i pct.:
14.00%
Om kunderne i Velliv
Markedsrenteopsparing:
190.419 mio. kr.
Gns. renteopsparing:
57.929 mio. kr.
Bruttoindbetalinger:
31.960 mio. kr.
Bruttoudbetalinger:
22.082 mio. kr.
Antal kunder, ansættelsesforhold:
344.000
Antal kunder, individuelt tegnede:
262.000