Danica Pension - IT- og projektcontroller til Danica

Slået op d. 22-01-2025. Deaktiveret d. 07-02-2025.
Gå til aktive stillingsopslag

Jobbeskrivelse
Inaktiv

Vil du være med til at sætte dit præg på økonomien i Danica og arbejde i et stærkt Business Performance Management (BPM) team i Danicas CFO område? Er du ambitiøs, initiativrig og kan drive dine opgaver til succes både selvstændigt og som en del af et team? 

Hvis du kan svare ja til overstående, så søger vi dig som vores nye kollega til at sikre økonomistyringen i IT området og på tværs af alle projekter i hele Danica.

BPM består af 5 højtkvalificerede kolleger, som varetager det overordnede ansvar for budgetterne i Danica, samt en stor del af den økonomiske ledelsesrapportering. Vi er involveret i en bred vifte af økonomiske discipliner, herunder udarbejdelse af budget- og forecast, økonomi opfølgning, business cases og en række ad hoc opgaver for ledelsen i Danica. Vores kultur er åben og uformel i teamet, og vi har stor fokus på, at vi skal udvikle os løbende.

Med ca. 1 mio. kunder og 500 mia. kr. under forvaltning er Danica et af Nordens største pensionsselskaber. Vi arbejder hver dag for at gøre en forskel, når det kommer til at hjælpe vores kunder til økonomisk tryghed, sætte fart på den grønne omstilling og nedbringe sygefraværet i Danmark gennem vores sundhedsløsninger.

Om jobbet

Som Projekt- og IT-controller i Danica Pension er du i tæt samarbejde med IT-ledelsen og Danica’s projektledere. Danica har fået godkendt en ny ambitiøs strategi, som skal omforme virksomheden de kommende år. 

Hans Bankler, som leder BPM, siger; Den nye strategi er en stor strategisk satsning, som for alvor vil styrke Danica de kommende år. Dette er en nyoprettet stilling, hvor du får stor mulighed for sætte dit præg på resultaterne og din viden og kompetencer kan komme i spil i flere sammenhænge. Ikke kun i CFO-området, men i hele Danica.

Nøgleopgaver – primært for IT og strategiske projekter

  • Økonomisk styring
  • Budget- og forecast 
  • Løbende opfølgning på økonomien herunder identificere og realisere besparelser
  • Sparring og support til projektledere og ledelse
  • Samarbejde og løse opgaver på tværs af funktioner
  • Drive og supportere IT området/projekterne med værdiskabende analyser

Om dig

Du er uddannet kandidat og har minimum 2-3 års erfaring. Gerne fra tilsvarende stilling. Du er analytisk og faglig velfunderet og har evnen til at forstå komplekse problemstillinger og evner at formidle/præsentere dette over for ledelsen. Du har gennemslagskraft og trives med at arbejde selvstændigt, men formår også at være en værdifuld teamplayer. Som person er du endvidere nysgerrig, arbejdsom og proaktiv.

Rollen indebærer en stor kontaktflade på flere organisatoriske niveauer, så din evne til at samarbejde og opbygge relationer er central. Du er rutineret bruger af MS Office-pakken med særlig fokus på Excel og behersker dansk og engelsk i skrift og tale.

Hvad kan vi tilbyde?

Vores domicil er den nye Danske Bank bygning i hjertet af København ved Hovedbanegården. Der er høj fokus på fornuftig balance mellem det at gå på arbejde og holde fri, og udgangspunktet er desuden, at der afholdes 1-2 ugentlige hjemmearbejdsdage.

Løn- og pensionsforhold er konkurrencedygtige og vil blive tilpasset erfaring og kvalifikationer.

Interesseret?

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Hans Johann Bankler (Head of Business Performance Management) på tlf. (Telefonnummer fjernet - kan ses på selskabets hjemmeside)eller mail: [email protected].

Ansættelse vil ske hurtigst muligt men vil kunne tilpasses efter behov. Samtaler vil blive afholdt løbende, så vi modtager gerne din ansøgning hurtigst muligt.

Danica Pension logo
Om Danica Pension

Ejer: Danske Bank A/S

Startår: 1990

Selskabstype: Livsforsikringsselskab

Markedsandel ift. indbetalinger:

15.96%

Markedsandel ift. opsparing:

12.30%

Antal medarbejdere:

902

Lønvilkår i Danica Pension

Gns. årlig bruttoløn:

985.588 kr.

Gns. pensionsindbetaling i pct.:

18.00%

Om kunderne i Danica Pension

Markedsrenteopsparing:

277.800 mio. kr.

Gns. renteopsparing:

127.800 mio. kr.

Bruttoindbetalinger:

36.895 mio. kr.

Bruttoudbetalinger:

28.679 mio. kr.

Antal kunder, ansættelsesforhold:

312.000

Antal kunder, individuelt tegnede:

381.000

Beliggenhed

Find dit næste job i pensionsbranchen

Pensionspusheren giver dig et dagligt opdateret overblik over jobmuligheder i pensionsbranchen.


Udviklet af Jens Juhl Nielsen

Ris, ros og gode idéer modtages gerne på [email protected]

© Pensionspusheren