PenSam - IT-Arkitekt til PenSam Pension
Slået op d. 18-07-2025.
Jobbeskrivelse
Aktiv
Bliv en del af PenSam hvor vi arbejder ihærdigt på at levere de bedste pensionsløsninger til vores medlemmer gennem et stærkt, engageret og fagligt hold, der fokuserer på at levere robuste og tidssvarende løsninger til at understøtte en effektiv administration.
Er du som person nysgerrig og kan omsætte forretningsbehov og teknologiske muligheder til løsninger, der skaber værdi i forretningen både på kortog lang sigt? Så er jobbet måske noget for dig.
I IT har vi det samlede ansvar for IT-drift, forvaltning og videreudvikling. Det betyder, at afdelingen har ansvaret for IT-platformen, løsninger, integrationer og sikkerhed i et tæt samarbejde med vores sourcing partnere. En af de væsentlige aktiviteter indebærer et fokus på, at alle løsninger leveres ift. de besluttede arkitekturprincipper, så der opnås robuste og driftssikre løsninger i tæt samarbejde med vores leverandører.
Om jobbet
Som IT-Arkitekt i PenSam skal du kunne håndtere mange opgaver samtidig, hvor der vil være stor variation i både omfang og kompleksitet. Dine væsentligste hovedopgaver er at kvalitetssikre løsninger og designs fra vores leverandører, så de efterlever vores fastlagte IKT-strategi, arkitekturprincipper samt sikkerheds- og compliancekrav.Du vil arbejde tæt sammen med både forretningen og vores leverandører og være med til at sikre, at forretningskravene kan omsættes og realiseres i løsninger, der fungerer både stabilt og sikkert i praksis på både kort og lang sigt. Dette gøres i praksis ved, at du er en aktiv spiller i forhold til videreudvikling af arkitekturprincipper, sikkerheds- og compliancekrav, hvor du vil arbejde tæt sammen med både teknologichefen og sikkerhedschefen for at sikre dette.
Dine primære opgaver vil bl.a. omfatte:
- Omsætte PenSams IKT-strategi, politikker, retningslinjer og forretningsgange til robuste løsninger
- Videreudvikle PenSams arkitekturprincipper samt efterleve disse i praksis
- Rådgive forretningen ift. vurderinger og valg af løsninger
- Rådgive forretningen ift. egenudvikling for at sikre ensartethed, læring og robusthed i løsningerne
- Sikre et samlet overblik over alle PenSams løsninger og integrationer
- Indgå i tværfaglige fora med PenSams leverandører
- Deltage aktivt i både ideforum, drifts- og udviklingsfora
- Foretage system- og leverandørvurderinger, herunder sikkerhedstjeklister og ikke-funktionelle krav relateret til vurderingerne
- Driftsopfølgning ift. arkitekturmæssige hændelser (løsninger, arkitektur og sikkerhed)
- Ad-hoc sparring, rapportering og vurderinger.
Hvem er du?
Vi forventer, at du har en solid erfaring inden for arkitektur, og at du:- har en relevant uddannelse inden for IT
- kan have mange bolde i luften samtidig
- har erfaring med at indgå kompromiser, der fungerer i praksis
- har erfaring med komplekse platforme og løsninger fra lignende virksomheder
- har erfaring med egenudvikling af løsninger
- har erfaring med dokumentation af løsninger
- har evne til at kommunikere klart og tydeligt til forretningen.
Hvad tilbyder vi?
I IT arbejder vi som et effektivt team, hvor vi til stadighed arbejder med optimering af rammer for samarbejdet internt og med vores leverandører. Vi sparrer på tværs af fagområderne og projekterne, og sammen med dine kolleger vil du sætte et stærkt aftryk på måden, vi samarbejder med leverandører og resten af PenSam på.Du vil få en spændende hverdag i en virksomhed i udvikling med en ambitiøs agenda. Vi har fokus på at levere de bedste pensionsløsninger til vores medlemmer, og IT-projekterne skal være med til at understøtte dette. Vi har en rigtig god atmosfære og en bred vifte af tilbud, som medvirker til, at vi trives socialt og skaber arbejdsmæssige resultater sammen.
Vil du vide mere?
Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte IT-chef Thomas Axen på telefon: (Telefonnummer fjernet - kan ses på selskabets hjemmeside).Send din ansøgning allerede i dag, da vi løbende holder samtaler.
Ansøgningsfrist er den 18. august 2025.
PenSam Holding Koncernen omfatter arbejdsmarkedspensioner og bankvirksomhed. Den samlede balance er på 210 mia. kr., og 510.000 medlemmer. Læs mere om PenSam’s forretning og PenSam som arbejdsplads på www.pensam.dk PenSam - Jørgen Knudsens Vej 2 - Postboks 282 - DK-3520 Farum - Tlf.: (Telefonnummer fjernet - kan ses på selskabets hjemmeside)- Fax: (Telefonnummer fjernet - kan ses på selskabets hjemmeside)- [email protected] - Forbehold

Om PenSam
Ejer: FOA - Fag og Arbejde
Startår: 1986
Selskabstype: Livsforsikringsselskab
Markedsandel ift. indbetalinger:
2.94%
Markedsandel ift. opsparing:
4.90%
Antal medarbejdere:
260
Lønvilkår i PenSam
Gns. årlig bruttoløn:
919.231 kr.
Gns. pensionsindbetaling i pct.:
17.00%
Om kunderne i PenSam
Markedsrenteopsparing:
0 mio. kr.
Gns. renteopsparing:
161.425 mio. kr.
Bruttoindbetalinger:
6.803 mio. kr.
Bruttoudbetalinger:
5.294 mio. kr.
Antal kunder, ansættelsesforhold:
579.707
Antal kunder, individuelt tegnede:
0