PFA - IT-studentermedhjælper til applikationsudvikling i agilt team
Slået op d. 17-07-2023. Deaktiveret d. 07-08-2023.
Jobbeskrivelse
”Vi leder efter en studentermedhjælper, der er interesseret i at arbejde med komplekse og forretningskritiske backend-applikationer i et agilt team. I vores team kan du varme op til en kommende spændende karriere – måske i PFA – samtidig med at du lærer en masse og med det samme er med til at præge PFA’s fremtidige pensions- og forsikringssystemer,” siger Marie Lundsgaard, der er leder af Kerneudvikling.
Du skal være med til at udvikle fremtidens pensions- og forsikringssystemer
Du bliver en del af et team i PFA’s Produktplatform. Teamet har ansvar for backend-udvikling i PFA’s kernesystem, LivNet. Teamet er direkte med til at påvirke PFA’s fremtidige pensions- og forsikringssystemer med ny forretningsfunktionalitet og dermed indirekte med til at sikre danskerne en god tilværelse, når de går på pension. Du får arbejdsdage, hvor der er masser af plads til, at du fordyber dig i dine arbejdsopgaver, og du har dit team tæt på og koordinerer med dem i løbet af dagen. Vi arbejder agilt, så dagen begynder med daily stand up. Vi styrer selv, hvordan vi løser opgaverne, så du er også med på møder med interessenter og interne kunder, hvor vi afstemmer krav og behov. Du er med i et engageret Community of Practice, hvor du hver anden uge mødes med 35 udviklere og sparrer om udviklingsfaglige problemstillinger og teknologier. Der er også plads til at ’nørde,’ når vi fire gange om året har vores ’.Net dage’, der er dedikeret til kompetenceudvikling og indbyrdes inspiration. Du skal arbejde ca. 15 timer om ugen, og vi tilrettelægger arbejdstiden, så den passer med din tid og dit studie.
Dine nøgleopgaver bliver at:
- videreudvikle og kode forretningsfunktionalitet i PFA’s kernesystem, LivNet
- bidrage aktivt til at specificere, estimere og levere opgaver i dit agile team
- fejlsøge og rette fejl i LivNet
- bidrage aktivt til at bygge et stærkt team ved at være en teamplayer og en god kollega, i eget team og på tværs af teams.
Du er allerede godt i gang med at opbygge gode kompetencer som udvikler
Vi forventer, at du:
- er i gang med sidste år af din bacheloruddannelse og skal læse videre, eller er på kandidaten på en videregående, relevant uddannelse (fx datalogi, matematik eller it-ingeniør)
- har erfaring med C#, enten fra uddannelsen eller gennem et andet studiejob
- har interesse for struktureret unittest
- har interesse i at arbejde i et agilt set-up og har stor lyst til at lære
Dit team har det sjovt sammen Du bliver en del af et team på ca. ti kolleger, der tilsammen dækker specifikation, udvikling og test. Teamet er en del af Produktplatform, der består af i alt 11 teams, og hvor der er frie rammer og en flad ledelsesstruktur. Du kan se frem til en god kollegial ånd, hvor vi har det sjovt i hverdagen og fokuserer på at skabe værdi, samtidig med at vi er gode til at videndele. På tværs af PFA har vi mere end 100 studentermedhjælpere, og du får god mulighed for at skabe netværk via PFA Students – både fagligt og socialt – og for at deltage i sociale events som fredagscafé, oplæg, biografture, sportsarrangementer og meget andet. Som kollega i PFA mærker du fra dag 1, at vi har fokus på godt kollegaskab, din udvikling, sundhed, trivsel og arbejdsglæde. Vi har en fantastisk kantine, hvor køkkenet byder på frokost til alle kostpræferencer, og hvor du kan købe take away til familien eller morgenmad. Socialt har PFA mange tilbud som yoga, løbehold og medarbejderklubberne: Social Club, Vinklub og Kunstklub.
Vil du være en del af holdet? Vi indkalder løbende til 1. samtaler, så send din ansøgning hurtigst muligt og senest den 6. august 2023. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Marie Lundsgaard, der er leder af Kerneudvikling i PFA, på [email protected]
En karriere med mere mening
PFA er et pensionsselskab, men vi er meget mere end det. Udover pension og forsikring tilbyder vi i dag også opsparing for privatkunder og en række løsninger inden for blandt andet sundhed og boliger. Vi er ejet af vores kunder, og blev stiftet i 1917 for at sikre danskerne frihed til at leve det liv, de ønsker. Det er derfor en del af vores DNA at bidrage til en positiv samfundsudvikling. I dag har vi mere end 1,3 millioner kunder, og vi arbejder hårdt hver eneste dag for at leve op til vores kundeløfte: Mere til dig

Om PFA
Ejer: PFA Fonden & Dansk Arbejdsgiverforening
Startår: 1917
Selskabstype: Livsforsikringsselskab
Markedsandel ift. indbetalinger:
22.10%
Markedsandel ift. opsparing:
17.21%
Antal medarbejdere:
1.374
Lønvilkår i PFA
Gns. årlig bruttoløn:
951.237 kr.
Gns. pensionsindbetaling i pct.:
18.00%
Om kunderne i PFA
Markedsrenteopsparing:
429.338 mio. kr.
Gns. renteopsparing:
138.085 mio. kr.
Bruttoindbetalinger:
51.085 mio. kr.
Bruttoudbetalinger:
33.875 mio. kr.
Antal kunder, ansættelsesforhold:
931.395
Antal kunder, individuelt tegnede:
393.096