PFA - IT-udvikler til alsidig udvikling i .Net og Papyrus

Slået op d. 22-05-2025.

Ansøg nu

Del med dit netværk


Jobbeskrivelse

Aktiv
IT
Medarbejder

”Vil du være med til at udvikle de IT-systemer, der sikrer PFA’s digitale kundedialog? Kan du se dig selv i et agilt team med alsidige opgaver? Er du interesseret i at udvikle og vedligeholde applikationer i .Net? Som udvikler i PFA får du mulighed for at sætte alle dine evner i spil og udvikle dig i et team med gode kolleger,” siger Henriette Saarup, der er leder af Forretningssystemer i PFA.

Du skal være med til at fortsætte digitalisering af PFA’s interne systemer
Du bliver en del af et agilt team i området ’Forretningsystemer.’ Vi udvikler, automatiserer og digitaliserer de processer og interne systemer, der er grundlag for PFA’s forretning og kundernes effektive kommunikation med os. Du bliver en vigtig del af det team, der har ansvar for udvikling af outputsystemer og en række støttesystemer i PFA. Vi er i gang med at konsolidere og modernisere systemlandskabet samtidig med, at vi udvikler ny funktionalitet til at understøtte PFA’s forretning – og det afføder mange spændende opgaver. Alt, hvad vi gør i teamet, sker i tæt samarbejde med vores interessenter på tværs af hele PFA. Vores fokus er at skabe endnu mere værdi – både internt og for PFA’s kunder. Du bliver en del af alle teamets opgaver, og du kan se frem til at få et bredt indblik i PFA’s opgaver og forretningsområder. Du får mulighed for at opbygge kendskab til PFA’s mange øvrige it-systemer og deres sammenhænge, så du opnår et godt grundlag for at spotte forbedringspotentiale.

Dine nøgleopgaver vil være at: 

  • udvikle, teste, vedligeholde, integrere it-systemer med fokus på ISIS Papyrus
  • bygge, modernisere og standardisere workflows i ISIS Papyrus
  • bidrage til den fortsatte IT-understøttelse og videreudvikling af den digitale kundedialog i PFA
  • udvikle og vedligeholde .Net applikationer og web services
  • håndtere incidents og andre aktiviteter relateret til support og vedligehold af teamets løsninger.

Du interesser dig for applikationsudvikling- og support
Vi søger dig, der:

  • har mindst tre års erfaring med ISIS Papyrus og .Net – eller har en relevant it-uddannelse og er motiveret for at opnå praktisk erfaring
  • trives med at veksle mellem udvikling, drift og håndtering af incidents
  • har kendskab til – eller interesse i – PDF, XML, HTML, Rest, Soap, webservices, Net Core / .NET Framework, C#, Visual Studio, Api’er
  • er nysgerrig og synes, at det er spændende at løse forskellige opgaver
  • er enig med os i, at de bedste resultater opnås i et team, hvor man kommunikerer åbent, hjælper hinanden og giver sin mening til kende.

Dit nye team ser frem til at møde dig
Du får ti dygtige og erfarne kollegaer i dit nye team. Vi er et team med ansvarsfølelse, og vi kan godt lide hinanden. Vi har forskellige ekspertområder men øver os i at sparre med hinanden og udnytte de mange erfaringer, vi har. I ’Forretningsystemer’ har vi fokus på, at der skal være luft til ’oplæring’ og plads til faglig sparring. Du får et arbejdsliv med work-life balance og fokus på din udvikling og trivsel. Du har mulighed for at arbejde hjemme op til to dage om ugen, ret til at gå ned på 80% arbejdstid og personalegoder med en solid lønpakke, arbejdsgiverbetalt pension og feriefrihed. Du kan også se frem til at arbejde i et flot og velfungerende domicil på Nordhavn i København, få meter fra Metroen og havnemiljøet. Socialt har vi mange tilbud som yoga, løbehold, fredagscafé og medarbejderklubber.

Du behøver ikke skrive en lang ansøgning – send os bare dit CV
Du behøver ikke sende en ansøgning. Vedhæft blot dit CV og inkluder et kort resumé af, hvorfor du er interesseret i jobbet. Hvis du har spørgsmål, er du selvfølgelig velkommen til at ringe til Henriette Saarup, leder af Forretningssystemer i PFA, på tlf.: (Telefonnummer fjernet - kan ses på selskabets hjemmeside)eller via [email protected]. Vi ser frem til at høre fra dig senest den 9. juni 2025.

Vi samarbejder for at vores kunder kan leve et godt liv – både nu og i fremtiden

I PFA bliver du en del af noget stort – både som kunde og som kollega. Vi er omkring 1500 kolleger, der hver dag samarbejder for at gøre en positiv forskel for vores mere end 1,3 mio. kunder og samfund. Vi arbejder for at sikre økonomisk tryghed og sundhed gennem arbejdsliv og gode seniorliv for PFA er med vores kunder hele livet.

PFA logo
Om PFA

Ejer: PFA Fonden & Dansk Arbejdsgiverforening

Startår: 1917

Selskabstype: Livsforsikringsselskab

Markedsandel ift. indbetalinger:

22.10%

Markedsandel ift. opsparing:

17.21%

Antal medarbejdere:

1.374

Lønvilkår i PFA

Gns. årlig bruttoløn:

951.237 kr.

Gns. pensionsindbetaling i pct.:

18.00%

Om kunderne i PFA

Markedsrenteopsparing:

429.338 mio. kr.

Gns. renteopsparing:

138.085 mio. kr.

Bruttoindbetalinger:

51.085 mio. kr.

Bruttoudbetalinger:

33.875 mio. kr.

Antal kunder, ansættelsesforhold:

931.395

Antal kunder, individuelt tegnede:

393.096

Beliggenhed
Gå til selskabets hjemmeside
Ansøg nu

Del:

Andre ledige stillinger med fagområde: IT

PFA logo

Application Platform Engineer

Slået op d. 21-05-2025.

IT

Medarbejder

Andre ledige stillinger med stillingsniveau: Medarbejder

PBU logo

Modeludvikler til Kvant-teamet

Slået op d. 14-05-2025.

🔥 Populær 🔥

Forretningsanalyse

Medarbejder

Find dit næste job i pensionsbranchen

Pensionspusheren giver dig et dagligt opdateret overblik over jobmuligheder i pensionsbranchen.



Pensionspusheren logo

Udviklet af Jens Juhl Nielsen

Ris, ros og gode idéer modtages gerne på [email protected]

© Pensionspusheren