Forca - Indbetalingsrådgiver

Slået op d. 13-11-2023. Deaktiveret d. 14-12-2023.
Gå til aktive stillingsopslag

Jobbeskrivelse
Inaktiv

Indbetalingsrådgiver med flair for kvalitet og drift

Har du interesse for indbetalingsprocesser, kommunikation og forståelse for både afsender og modtager i relation til pensionsbidragsindberetningen? Kan du se dig selv arbejde med indbetalinger, arbejdsgivere og kontroller i en ambitiøs virksomhed i vækst? Så er det måske dig, vi leder efter?

Vi søger en indbetalingsrådgiver med interesse for indbetalinger og medlemmer Hos os vil du arbejde med kontroller og valideringer af pensionsbidragsindberetninger i et udviklingsorienteret team kendetegnet ved et stærkt tværgående samarbejde med kolleger, kunder og arbejdsgivere. Vores mål i teamet er, at vi altid får bidrag på plads med en optimal datakvalitet og indenfor de SLA-aftaler, vi har aftalt med vores kunder.

Kompetent afdeling med gode udviklingsmuligheder: Du bliver en del af afdelingen Datamanagement. Her vil du arbejde tæt sammen med kompetente kolleger i bidragsteamet, hvor hovedansvaret er at sikre korrekte pensionsbidragsindbetalinger fra arbejdsgivere og medlemmer.

Omdrejningspunktet for dine arbejdsopgaver:

  • Håndtering af databehandling -og værn i vores indbetalings- og forsikringstekniske systemer.
  • Rådgive, håndtere og rette arbejdsgiver- og medlemsindbetalinger.
  • Rapportering til vores kunder om kvalitet og kontrol i bestanden af medlem­mer i forhold til indbetalinger.
  • At sikre og påvirke, at vores udvikling af produkter og processer har den rigtige kvalitet via test og review af krav.

Vi har en uformel kultur med en ligeværdig dialog på tværs af organisationen. I jobbet som indbetalingsrådgiver kan vi tilbyde spændende faglige opgaver kombineret med gode muligheder for faglig og personlig udvikling. 

Hvem er du? Vi forestiller os, at du har erfaring med at arbejde med opgaver og processer relateret til pensionsbidragsindberetninger.

Du genkendes ved, at

  • Du er nysgerrig og åben for nye tiltag. Du er optaget af, hvordan vi kan skabe mere værdi for vores kunder.
  • Du trives med driftsopgaver og evner at arbejde i flere systemer med flere opgaver samtidig.
  • Du forstår kommunikation. Du evner at formidle din viden på tværs af fagligheder og organisation.
  • Du er kvalitetsbevidst. Du har et godt øje for detaljer og forstår værdien af data.

Hvad kan Forca tilbyde

Forca er en dynamisk organisation, hvor der sker meget, og vi sætter medarbejdertrivsel højt. Det smitter af på medarbejdernes arbejdsglæde og gode sammenhold. I Forca arbejder vi ud fra et fælles mål om at skabe mest mulig værdi for vores medlemmer og kunder.

Vi kan tilbyde dig stor indflydelse på dit arbejde, en konkurrencedygtig løn og gode personaleforhold med pensionsordning, helbredssikring og lækker frokostordning. Vi har til huse i Hellerup, og alle under et tag.

Vi glæder os til at høre fra dig - gerne hurtigst muligt - da vi løbende indkalder til samtaler. Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Lars Kreutzmann på tlf. (Telefonnummer fjernet - kan ses på selskabets hjemmeside)

Forca logo
Om Forca

Ejer: PKA, Pædagogernes Pension & Lærernes Pension

Startår: 2006

Selskabstype: Administrationsselskab

Antal medarbejdere:

408

Lønvilkår i Forca

Gns. årlig bruttoløn:

857.843 kr.

Beliggenhed

Find dit næste job i pensionsbranchen

Pensionspusheren giver dig et dagligt opdateret overblik over jobmuligheder i pensionsbranchen.


Udviklet af Jens Juhl Nielsen

Ris, ros og gode idéer modtages gerne på [email protected]

© Pensionspusheren