PenSam - Intern revisor hos PenSam

Slået op d. 30-08-2024. Deaktiveret d. 23-09-2024.
Gå til aktive stillingsopslag

Jobbeskrivelse
Inaktiv

Om jobbet

Du bliver en del at Intern Revision i PenSam, som foretager finansiel og operationel revision i en spændende virksomhed, der omfatter såvel arbejdsmarkedspension og bankvirksomhed.
Som intern revisor bliver du en del af alle processer i en intern revisionsafdeling, hvor du vil planlægge, udføre og rapportere revisionsopgaver. Vi gennemfører revisionsopgaver for at sikre, at der til stadighed i PenSam er et sikkert og effektivt ledelses- og kontrolsystem. I den forbindelse er der fokus på revisionen af såvel de operationelle som finansielle forretningsprocesser og løbende optimering og udvikling af samarbejdet med ekstern revision, så der dermed sikres en optimal udnyttelse af vores respektive spidskompetencer.
I Intern Revision gennemfører vi operationelle revisioner indenfor alle centrale processer og kontroller. Vores rolle er ud fra en revisionsvinkel at indsamle relevant information og på denne baggrund vurdere, hvilke kontroller der skal testes. Arbejdet byder også på kontakt med eksterne interessenter (ekstern revision, dataleverandører m.fl.).

Du vil derfor få mulighed for at varetage en række forskelligartede opgaver, der primært retter sig mod revision af virksomhedens centrale processer, risici og kontroller. Her tænkes eksempelvis på ind- og udbetalingsprocesser, investeringsprocesser, IT-risici m.m. Herudover er der i en finansiel virksomhed som vores mulighed for at arbejde med regulatoriske områder som AML, GDPR, MiFID, DORA og ikke mindst de nye regler om bæredygtighedsrapportering, som er et område, der kræver et langt større fokus de kommende år. Opgaverne vil afhænge af dine kompetencer, interesseområder og ønsker til faglig udvikling.

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du 
• har en teoretisk baggrund som HD, cand.merc.aud eller lignende, eller at du på nuværende tidspunkt er i gang med din kandidatafhandling
• har erfaring fra intern eller ekstern revision
• arbejder struktureret og er detaljeorienteret og god til at sætte dig ind i nye emner og tiltag i dit felt
• har en praktisk tilgang til opgaver og gode analytiske evner 
• har gåpåmod og let opbygger gode relationer
• er god til at kommunikere såvel mundtligt som skriftligt
• trives i et travlt og løsningsorienteret arbejdsmiljø med respekt for hinandens kompetencer på tværs af forretningen og har motivation til at gøre en forskel for vores forretningsområder.

Hvad tilbyder vi?

Du får muligheden for at blive en del af PenSams interne revision, hvor du kommer til at arbejde med dygtige kollegaer inden for PenSams forskellige forretningsområder. Vi tilbyder en spændene stilling i en finansielkoncern, hvor du selvstændigt vil kunne planlægge og udføre revision af koncernens processer og interne kontrolsystemer men også have adgang til sparring og indgå i teams på tværs af revisionsopgaver i afdelingen.
Vi er således indstillet på at investere i din faglige udvikling, så du kan udvikle dig i jobbet i takt med PenSams behov.
Du vil indgå i et team med engagerede kollegaer, der værdsætter godt humør og et stærkt fagligt og socialt fællesskab.

Vil du vide mere?

Kontakt Palle Mortensen, Intern revisionschef, på telefon (Telefonnummer fjernet - kan ses på selskabets hjemmeside)for yderligere information om stillingen eller PenSam som arbejdsplads.
Ansøgningsfrist er 22. september 2024. Vi inviterer løbende kvalificerede ansøgere til samtaler, så send dit CV og en motiveret ansøgning gerne hurtigst muligt.
PenSam Holding Koncernen omfatter arbejdsmarkedspensioner og bankvirksomhed. Den samlede balance er på 190 mia. kr., og 500.000 medlemmer. Læs mere om PenSam’s forretning og PenSam som arbejdsplads på www.pensam.dk PenSam - Jørgen Knudsens Vej 2 - Postboks 282 - DK-3520 Farum - Tlf.: (Telefonnummer fjernet - kan ses på selskabets hjemmeside)- Fax: (Telefonnummer fjernet - kan ses på selskabets hjemmeside)- [email protected] - Forbehold
PenSam logo
Om PenSam

Ejer: FOA - Fag og Arbejde

Startår: 1986

Selskabstype: Livsforsikringsselskab

Markedsandel ift. indbetalinger:

2.94%

Markedsandel ift. opsparing:

4.90%

Antal medarbejdere:

260

Lønvilkår i PenSam

Gns. årlig bruttoløn:

919.231 kr.

Gns. pensionsindbetaling i pct.:

17.00%

Om kunderne i PenSam

Markedsrenteopsparing:

0 mio. kr.

Gns. renteopsparing:

161.425 mio. kr.

Bruttoindbetalinger:

6.803 mio. kr.

Bruttoudbetalinger:

5.294 mio. kr.

Antal kunder, ansættelsesforhold:

579.707

Antal kunder, individuelt tegnede:

0

Beliggenhed

Find dit næste job i pensionsbranchen

Pensionspusheren giver dig et dagligt opdateret overblik over jobmuligheder i pensionsbranchen.


Udviklet af Jens Juhl Nielsen

Ris, ros og gode idéer modtages gerne på [email protected]

© Pensionspusheren