Sampension - Juridisk assistent med advokatsekretær erfaring søges til Sampension (deltidsstilling)

Slået op d. 10-07-2025.

Ansøg nu

Del med dit netværk


Jobbeskrivelse

Aktiv
Compliance og jura
Medarbejder

Juridisk assistent med advokatsekretær erfaring søges til Sampension (deltidsstilling)

Har du erfaring som advokatsekretær og lyst til at bringe dine kompetencer i spil i et specialiseret og faglig stærkt team med fokus på investeringsjura? Og ønsker du samtidig en fleksibel deltidsstilling? Så vil vi meget gerne høre fra dig. 

Du bliver en del af vores juridiske team, som i dag består af to advokater. I Investeringsområdet er der alt ca. 35 kolleger, og vi er delt op i afdelinger som varetager forskellige typer investeringer som fx statsobligationer, erhvervsobligationer, unoterede lån, aktier, kapitalfonde, infrastruktur og ejendomme. Du vil som juridisk assistent få en unik mulighed for at få indblik i alle disse typer investeringer fra den juridiske og kommercielle vinkel.

Rundt om jobbet
Som juridisk assistent skal du bistå med en bred vifte af opgaver i vores juridiske team. Der vil være konkrete opgavetyper, som fast vil ligge hos dig, men opgaveporteføljen vil kunne variere i takt med din udvikling og erfaringer. Opgaverne omfatter bl.a.:

  • Håndtering af hvidvaskforespørgsler (KYC-henvendelser) fra handelsmodparter (investeringsbanker og fonde mv.)
  • Bistand til kapitalfondsinvesteringer (udfyldelse af tegningsaftaler)
  • Bistand med overvågning af relevant lovgivning og praksis
  • Dokumenthåndtering, korrekturlæsning, og udfyldning af diverse blanketter mv.
  • Journalisering, kalenderstyring og andre praktiske sagsopgaver
  • Håndtering af fakturaer
  • Diverse ad-hoc opgaver

Der vil være stor mulighed for udvikling samt fokus på oplæring, hvor det er nødvendigt.

Stillingen er på 20-25 timer om ugen, og arbejdstiden kan tilrettelægges fleksibelt, så det passer både dig og teamet.

Om dig
Du har solid erfaring som advokatsekretær og kendskab til KYC. Du er rutineret bruger af Office-pakken og gerne Adobe Acrobat, ligesom du er fagligt kvalitetsbevidst, grundig og omhyggelig.

Du er imødekommende, arbejder selvstændigt og struktureret, men har samtidig lyst til et bredt samarbejde med kollegerne i teamet og på tværs med kollegerne i Investeringsområdet. 

En velfungerende organisation i udvikling
Vi tilbyder dig at blive del af en velfungerende, kvalitetsbevidst og løsningsorienteret organisation. Et arbejdsmiljø med fokus på faglig og personlig udvikling og på at skabe resultater til fordel for vores kunder og medlemmer.

Løn og ansættelsesvilkår fastsættes efter kvalifikationer og omfatter en attraktiv pensionsordning betalt af Sampension.

Vi glæder os til at høre fra dig
Har du lyst til at blive en del af vores team, så send os din ansøgning hurtigst muligt og senest den
17. august 2025. Har du spørgsmål til stillingen eller Sampension, kan du kontakte Head of Legal/Investment René Krogh Andersen på [email protected].

Sampension er et af Danmarks største pensionsselskaber med ca. 370.000 kunder og medlemmer. Vi er kundeejet og administrerer arbejdsmarkeds- og firmapensioner for Sampension Livsforsikring, Pensionskassen Arkitekter & Designere, Pensionskassen for Jordbrugsakademikere & Dyrlæger samt ISP Pension.

Sampension logo
Om Sampension

Ejer: Delvist arbejdsmarkedets parter, delvist medlemsejet

Startår: 1987

Selskabstype: Administrationsselskab

Markedsandel ift. indbetalinger:

5.58%

Markedsandel ift. opsparing:

7.97%

Antal medarbejdere:

401

Lønvilkår i Sampension

Gns. årlig bruttoløn:

975.062 kr.

Gns. pensionsindbetaling i pct.:

18.00%

Om kunderne i Sampension

Markedsrenteopsparing:

148.512 mio. kr.

Gns. renteopsparing:

114.126 mio. kr.

Bruttoindbetalinger:

12.895 mio. kr.

Bruttoudbetalinger:

13.480 mio. kr.

Antal kunder, ansættelsesforhold:

343.348

Antal kunder, individuelt tegnede:

0

Beliggenhed
Gå til selskabets hjemmeside
Ansøg nu

Del:

Andre ledige stillinger med fagområde: Compliance og jura

Industriens Pension logo

Har du parkeret lovkompendiet på natbordet og sat ledelsesbrillerne på næsen? Vi søger en teamleder med juridisk baggrund til kunderådgiverteamet

Slået op d. 10-06-2025.

Compliance og jura

Leder

Andre ledige stillinger med stillingsniveau: Medarbejder

PFA logo

Pensionsmedarbejder til administrativ onboarding af virksomhedskunder

Slået op d. 20-06-2025.

🔥 Populær 🔥

Pensionsrådgivning

Medarbejder

Find dit næste job i pensionsbranchen

Pensionspusheren giver dig et dagligt opdateret overblik over jobmuligheder i pensionsbranchen.



Pensionspusheren logo

Udviklet af Jens Juhl Nielsen

Ris, ros og gode idéer modtages gerne på [email protected]

© Pensionspusheren