PensionDanmark - Jurist til Kundeservice i PensionDanmark
Slået op d. 17-02-2025.
Jobbeskrivelse
Generelle oplysninger
Jurist til Kundeservice i PensionDanmark
Bliver du motiveret af at gøre juraen til en aktiv medspiller for både kollegaer og kunder? Drømmer du om et job, hvor du er med til at skabe tryghed i mere end 800.000 danskeres hverdag? og trives du bedst, når du er en del af et stærkt hold? Så er du måske vores nye jurist i Kundeservice.
Du gør juraen til medspiller i Kundeservice
Som vores nye jurist i Kundeservice får du over 100 kollegaer og bliver sparringspartner for både ledelse og medarbejdere i afdelingen. Der er jura i alt, hvad vi gør, og du har ansvaret for, at vi gør det rigtigt, for vores medlemmer, for vores medarbejdere og for PensionDanmark. Det kræver, at du altid er fuldt opdateret på lovgivningen inden for den kundevendte del af pensions- og forsikringsområdet.
Dine opgave vil blandt andet omfatte:
- udarbejdelse af bestyrelsesmateriale
- at være PensionDanmarks klageansvarlige
- ansvaret for den daglige drift efter hvidvaskloven
- juridisk kontrol af kundekommunikationen
- løbende opdatering af PensionDanmarks forsikringsbetingelser
Du gør paragrafferne forståelige, brugbare og kundevenlige
Vi glæder os til at byde dig velkommen i Kundeservice, hvor du hurtigt bliver et hit takket være dit imødekommende, pragmatiske, forretningsorienterede og empatiske væsen. Du bliver motiveret af at sparre med både ledelse og kollegaer om forsikringsjura, og tager dig tid til at gøre den juridiske vinkel forståelig, brugbar og kundevenlig.
Vi vil rigtig gerne tale med dig hvis ...
… du er cand.jur. med speciale i forsikringsret eller har en lignende uddannelsesmæssig baggrund. Det er en fordel, hvis du har nogle års erfaring med forsikringsjura fra en lignende stilling, men anden erfaring kan også være relevant.
Samtidig trives du med at have mange forskelligartede opgaver – og kan se en spændende og meningsfuld udfordring i at løfte det juridiske område i PensionDanmark.
Det får du i PensionDanmark
Din arbejdstid ligger typisk i tidsrummet kl. 8:00-16:00, hvor du bl.a. understøtter forretningen med juridisk sparring til ledelse og medarbejdere.
Derudover tilbyder PensionDanmark personalegoder så som en attraktiv lønpakke, markedskonform pensionsordning, frokostordning, fitnessfaciliteter med mulighed for holdtræning med crossfit og yoga, årlig sommer- og julefest m.m.
Derfor skal du arbejde i PensionDanmark
PensionDanmark er ejet af arbejdsmarkedets parter. Vi arbejder alene for at sikre vores medlemmer et langt og sundt arbejdsliv og en tryg pensionisttilværelse. Samtidig investerer vi ambitiøst i udviklingen af det danske samfund gennem vores mange investeringer i ejendomme, virksomheder og grøn infrastruktur
Vores ambition er at være Danmarks mest omkostningseffektive pensionsselskab til gavn for vores medlemmer. Derfor har vi et stærkt fokus på at sikre, at vores godt 400 medarbejdere har de bedste forudsætninger for at nå virksomhedens mål – og deres egne.
Yderligere information
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte rådgivningsdirektør Anne-Louise Lindkvist på tlf. (Telefonnummer fjernet - kan ses på selskabets hjemmeside) eller e-mail: [email protected].
Du kan læse mere om et job hos os, her.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Er du interesseret i stillingen, så send os en kort ansøgning, hvor du beskriver din motivation for at søge stillingen, samt dit CV snarest muligt og senest den 16. marts 2025.
Ansøgninger behandles løbende. Alle ansøgninger vil blive behandlet fortroligt.
Ansøgningsfrist:
16-03-2025

Om PensionDanmark
Ejer: Arbejdsmarkedets parter
Startår: 1992
Selskabstype: Livsforsikringsselskab
Markedsandel ift. indbetalinger:
6.68%
Markedsandel ift. opsparing:
9.26%
Antal medarbejdere:
337
Lønvilkår i PensionDanmark
Gns. årlig bruttoløn:
1.109.792 kr.
Gns. pensionsindbetaling i pct.:
14.00%
Om kunderne i PensionDanmark
Markedsrenteopsparing:
302.712 mio. kr.
Gns. renteopsparing:
2.785 mio. kr.
Bruttoindbetalinger:
15.447 mio. kr.
Bruttoudbetalinger:
12.022 mio. kr.
Antal kunder, ansættelsesforhold:
824.243
Antal kunder, individuelt tegnede:
0