Forca - Kommunikationskonsulent med værktøjskassen og de faglige ambitioner på plads

Slået op d. 25-11-2023. Deaktiveret d. 19-12-2023.

Gå til aktive stillingsopslag

Jobbeskrivelse

Inaktiv
Kommunikation
Medarbejder

Kan du se dig selv drive små og store kommunikationsprojekter i en vidensvirksomhed? Har du lyst til at spille andre bedre ved at hjælpe dem med deres kommunikation? Har du din faglige værktøjskasse på plads? Er du god til at samarbejde? Så læs bare videre:

Vi søger en kommunikationskonsulent, som både kan være strategisk projektleder på egne kommunikationsprojekter og samtidig hands on producent på en bred vifte af kommunikationsopgaver i samarbejde med resten af organisationen. Hovedvægten er på intern kommunikation, men du vil også få en central rolle i employer branding og i at videreudvikle vores hjemmeside og LinkedIn-profil.

Ikke to dage er ens, og du kan roligt regne med at komme bredt rundt i organisationen. Du vil hurtigt mærke at vi har kort fra idé til handling og din kommunikationssupport har stor betydning for mange. Du bliver en del af et velfungerende og dygtigt team, som består af en kommunikationskonsulent udover dig og ni HR-specialister. Vi arbejder godt sammen og der er stor fleksibilitet i jobbet.

Som erfaren kommunikationskonsulent kan du ubesværet formidle til forskellige målgrupper, du har din kommunikationsværktøjskasse på plads, og har styr på dine genrer, uanset om det er en artikel til intranettet, en post til LinkedIn, eller et forord til Forcas årsrapport.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:

  • Være redaktør på vores intranet med ansvar for den videre udvikling og af kompetencerne hos vores team af redaktører  
  • Drive employer branding i samarbejde med HR
  • Være projektleder og contentproducent på Forcas årsrapport  
  • Drive udviklingen af vores LinkedInprofil og producere content
  • Udvikle og opdatere vores hjemmeside
  • Udvikling af kommunikationskompetencer hos vores ledere
  • Daglig support til organisationen på kommunikationsopgaver fx præsentationer, artikler og nyhedsbreve

Din baggrund Vi søger dig, som:

  • Har mindst 5 års erfaring fra lignende stilling inden for intern kommunikation – også gerne med Employer Branding 
  • Har en relevant mellemlang eller lang videregående uddannelse inden for kommunikation
  • Er velskrivende på dansk og har en skarp pen  
  • Og så må du meget gerne have erfaring med Intranet Sharepoint Modern

Som person er du:  

  • Initiativrig – du er selvkørende, proaktiv og hjælpsom
  • Samarbejdsorienteret – du holder af at bygge relationer
  • Faglig ambitiøs – du er engageret, opfindsom og har faglig stolthed
  • Ærlig - Man er ikke i tvivl om, hvem du er, men du er altid konstruktiv og pragmatisk

Hvem er vi Som arbejdsplads er vi noget helt særligt – vi er kendetegnet ved et bredt kompetencefællesskab med mange forskellige fagligheder. Vi er mere end 470 medarbejdere samlet på en fælles adresse i Tuborg Havn, hvor der ikke er mere end to minutters gang til nærmeste kollega. Vi er en vidensvirksomhed, og du kan godt glæde dig til nogle spændende og meget kompetente kolleger.

Lyder det som noget for dig? Så glæder vi os til at høre fra dig Send dit CV, en motiveret ansøgning samt et eksempel på et kommunikationsprojekt du har stået i spidsen for - og gerne hurtigst muligt, da vi løbende indkalder til samtale. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte underdirektør Ida Sparrevohn på mail [email protected] Tlf. (Telefonnummer fjernet - kan ses på selskabets hjemmeside)eller kommunikationskonsulent Lea Holm på [email protected] eller (Telefonnummer fjernet - kan ses på selskabets hjemmeside)

Vil du vide mere om hvem vi er og hvad vi laver? Så gå ind på forca.dk.

*PS. Det udtales ”Forsa”

Forca logo
Om Forca

Ejer: PKA, Pædagogernes Pension & Lærernes Pension

Startår: 2006

Selskabstype: Administrationsselskab

Antal medarbejdere:

408

Lønvilkår i Forca

Gns. årlig bruttoløn:

857.843 kr.

Beliggenhed
Gå til selskabets hjemmeside
Gå til aktive stillingsopslag

Andre ledige stillinger med fagområde: Kommunikation

Danica Pension logo

Head of marketing Danica

Slået op d. 07-04-2025.

Kommunikation

Leder

Andre ledige stillinger med stillingsniveau: Medarbejder

Danica Pension logo

Healthcare Manager til Sundhed

Slået op d. 10-04-2025.

🔥 Populær 🔥

Skadeshåndtering

Medarbejder

Find dit næste job i pensionsbranchen

Pensionspusheren giver dig et dagligt opdateret overblik over jobmuligheder i pensionsbranchen.



Pensionspusheren logo

Udviklet af Jens Juhl Nielsen

Ris, ros og gode idéer modtages gerne på [email protected]

© Pensionspusheren