P+ Pension - Kommunikationsstuderende til P+, Pensionskassen for Akademikere

Slået op d. 07-03-2025.
Ansøg nuDel på LinkedIn

Jobbeskrivelse
Aktiv

Vi søger en nysgerrig og engageret studentermedhjælper til kommunikationsafdelingen i P+. Stillingen er på 15-20 timer om ugen fordelt på 2-3 arbejdsdage.

Om dig

Du er godt i gang med en kommunikationsuddannelse, fx på universitetet eller DJMX, og har god indsigt i sociale medier. Det er positivt, hvis du allerede har erhvervserfaring, men det er vigtigere for os, at du kan bidrage med faglig indsigt og ønsker at blive klogere sammen med os. Du kan lide at tage ansvar og er grundig i dit arbejde.

Dine arbejdsopgaver

Som studentermedhjælper i kommunikationsafdelingen skal du give en hånd med i mange forskellige sammenhænge. Vi hjælper dig selvfølgelig i gang, men forventer, at du tager ansvar for dine egne arbejdsområder, når du er klar til det. Du kommer primært til at arbejde med produktion af indhold, sponsering af opslag og overvågning af sociale medier.

Vi vil også gerne have hjælp til:

  • Forberedelse og afvikling af webinarer og events
  • Små nyheder til hjemmeside og intranet
  • Justeringer på hjemmesiden
  • Opsamling af data fra vores forskellige platforme og CRM
  • Justering af præsentationer i PowerPoint
  • Mindre researchopgaver

Om kommunikationsafdeling

Vi er et lille engageret og ambitiøst team, som er gode til at bruge hinanden og har et åbent og tillidsfuldt samarbejde. Vores arbejdsopgaver strækker sig over de fleste felter inden for kommunikation og branding. Vi arbejder tæt sammen med kollegerne i forretningsområdet Medlem og Kommunikation, som vi er en del af.

Om P+

P+, Pensionskassen for Akademikere er en medlemsejet pensionskasse med mere end 117.000 medlemmer og en samlet formue på ca. 170 mia. kr. Vi er blandt Danmarks 10 største pensionsselskaber og arbejder hver dag på at skabe værdi for vores medlemmer.

Dagligdagen i P+

Som arbejdsplads er P+ præget af tillid, arbejdsglæde og engagement. Vi prioriterer godt kollegaskab, klar kommunikation og ansvarlig ledelse. Vi skaber et inspirerende fagligt miljø med mål og godt samarbejde på tværs af afdelinger. Vi har en uformel omgangstone, hvor ledergruppens døre altid står åbne, og hvor vi hilser på hinanden, når vi mødes på gangene. Din faglige udvikling er vigtig, og der er vide rammer for, hvordan du som medarbejder kan bringe dine evner i spil til gavn for P+ og vores medlemmer.

Som medarbejder i P+ har du adgang til kantine, massage- og fysioterapiordning, gratis idrætstilbud og sociale arrangementer, ligesom vi byder på morgenmad to gange om ugen og fejrer begivenheder og mærkedage sammen. Vi har adresse på Frederiksberg lige ved Flintholm Station.

Vil du være en del af holdet?

Lyder det som noget for dig? Så send dit CV og seneste eksamensbevis. Du behøver ikke uploade en ansøgning, i stedet vil vi bede dig inkludere 5-6 linjer om din motivation i dit CV. Ansøgningsfristen er 20. marts 2025, men vi indkalder løbende til samtale og lukker for ansøgninger, når vi har fundet den rette kandidat.

Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte kommunikationschef Pia Lykke på (Telefonnummer fjernet - kan ses på selskabets hjemmeside)eller [email protected].

Vi vil gerne minimere bias og frabeder derfor billeder, da det hjælper os til en bedre og mere fair proces. Vi ønsker at skabe en inkluderende rekrutteringsproces og give alle jobansøgere lige muligheder uanset alder, køn, seksuel orientering, religion eller etnisk tilhørsforhold

P+ Pension logo
Om P+ Pension

Ejer: Medlemsejet

Startår: 1983

Selskabstype: Pensionskasse

Markedsandel ift. indbetalinger:

2.97%

Markedsandel ift. opsparing:

4.40%

Antal medarbejdere:

104

Lønvilkår i P+ Pension

Gns. årlig bruttoløn:

1.105.769 kr.

Gns. pensionsindbetaling i pct.:

12.00%

Om kunderne i P+ Pension

Markedsrenteopsparing:

22.242 mio. kr.

Gns. renteopsparing:

122.901 mio. kr.

Bruttoindbetalinger:

6.873 mio. kr.

Bruttoudbetalinger:

5.929 mio. kr.

Antal kunder, ansættelsesforhold:

112.329

Antal kunder, individuelt tegnede:

29.544

Beliggenhed

Find dit næste job i pensionsbranchen

Pensionspusheren giver dig et dagligt opdateret overblik over jobmuligheder i pensionsbranchen.


Udviklet af Jens Juhl Nielsen

Ris, ros og gode idéer modtages gerne på [email protected]

© Pensionspusheren